Vejledning om udformningen af spørgsmål til Retslægerådet i civile sager

Kompetence til at forelægge sager for Retslægerådet

Det er således en forudsætning for Retslægerådets besvarelse af spørgsmål, at spørgsmålene enten stilles af en offentlig myndighed til brug for dennes afgørelse af en sag, eller at de stillede spørgsmål er godkendt af den ret, der behandler sagen, og at sagen i alle tilfælde vedrører enkeltpersoners retsforhold. 

Generelt om formulering af spørgsmål

Det er en forudsætning, at spørgsmålene er:

1. Konkrete – at spørgsmålene vedrører bestemt påpegede forhold, og at de relaterer sig til enkeltpersoners retsforhold. Rådet kan ikke påtage sig at referere, be- eller afkræfte, hvad der står i sagsakterne, herunder at resumere alle sygdomme og symptomer, at definere sagens genstand eller at foretage generelle helbredsvurderinger eller diagnosticering. Det påhviler derfor sagens parter at udpege de konkrete forhold, som parterne ønsker rådets skøn over.
2. Klare – at spørgsmålene er klart formuleret, således at misforståelser undgås, og at det tydeligt fremgår, hvad sagens parter ønsker rådets skøn over.
3. Neutrale – at der ikke lægges op til, at rådet skal afgøre den foreliggende tvist, idet det alene er rådets opgave at skaffe et grundlag for myndighedens/rettens afgørelse af den forelagte sag. Omtvistede faktuelle forhold bedes belyst og ikke fremlagt som kendsgerninger, som kan lægges til grund. Disse forhold bør i stedet fremgå tydeligt af sagsakterne.
4. Relevante – at spørgsmålene skal have sammenhæng med den foreliggende tvist. Herunder at der – ved anmodning om rådets skøn over om en skade er opstået ved en bestemt hændelse eller arbejdssituation – foreligger en entydig beskrivelse af hændelsen eller arbejdsprocessen.
   1. Det er Retslægerådets praksis, at hypotetiske spørgsmål sædvanligvis ikke kan besvares med en rimelig sikkerhed, hvorfor rådet almindeligvis er tilbageholdende med at besvare hypotetiske spørgsmål.
   2. Rådet afholder sig som udgangspunkt også fra at besvare spørgsmål af generel karakter, da de ikke relaterer sig til den konkrete sag.
5. Omfattet af rådets sagkundskab – at spørgsmålene indeholder lægevidenskabelige og/eller farmaceutiske forhold, at spørgsmålene ikke lægger op til en bedømmelse, der ikke er omfattet af rådets kompetence, men tilkommer retten (for eksempel en bevisvurdering eller vurdering af erstatningsretlig årsagssammenhæng) eller er omfattet af en anden myndigheds kompetence (for eksempel spørgsmål om erhvervsevnetab og méngrad, der henhører under Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller spørgsmål om fare for patientsikkerhed, der henhører under Styrelsen for Patientsikkerhed).

Der henvises endvidere til Betænkning om Retslægerådet nr. 1196 fra 1990 side 131 ff. og Retslægerådets artikel i Advokaten nr. 4/2005

Spørgsmål vedr. video- og observationsmateriale

Retslægerådet bliver i stigende omfang spurgt ind til video- og observationsmateriale. Rådet stiller samme krav til video- og observationsmateriale som ved udfærdigelsen af spørgsmål, der forelægges rådet i de enkelte sager.

Det betyder, at videosekvenserne skal være konkrete, præcise og klart definerede, således at det - sammenholdt med de øvrige sagsakter - er muligt for Retslægerådet at afgive et kvalificeret lægeligt skøn på et entydigt fastlagt faktisk grundlag.

En videoobservation er ikke et lægeligt materiale. Den vil derfor som udgangspunkt ikke i sig selv være tilstrækkelig, da den ikke alene kan vurderes i en lægefaglig kontekst. Det er en forudsætning, at aktiviteterne i videosekvensen ses og vurderes lægefagligt i sammenhæng med oplysninger om tilhørende symptomer i forbindelse med aktiviteterne, og at der kan suppleres med relevante objektive fund i en tæt tidsmæssig relation til den observerede aktivitet.

Der henvises til Retslægerådets årsberetning af 2024, kapitel 4.7.