Kontaktoplysninger
Åmosevænget 33, 6710 Esbjerg V, CVR 46690559
Indsamlingsperiode
Fra den 7. august 2026 til den 6. august 2027.
Indsamlingsmåde
Tilladelsen dækker indsamling via hjemmeside/donationsmodul (www.tryggepoter.dk) og sociale medier (Facebook, Instagram).
De indsamlede midler modtages via mobile betalingsløsninger (119589) og kontooverførsel (reg.nr.: 9070, kontonr.: 1648292895).
Indsamlingens formål
Indsamlingen skal bruges til Trygge Poters arbejde med at redde, pleje, behandle og sikre herreløse, nødstedte, svigtede og moderløse katte og killinger samt fremme deres trivsel, sundhed og udvikling. Donationerne anvendes blandt andet til foder, modermælkserstatning og ernæringstilskud, kattegrus, kattebakker, bure, transportkasser, fælder, skåle, tæpper, håndklæder, huler, kurve, legetøj, kradsetræer, sutteudstyr, rengørings- og desinfektionsmidler samt øvrigt nødvendigt udstyr og forbrugsvarer til pleje og pasning. Derudover anvendes donationerne til nødvendige dyrlægeudgifter, herunder undersøgelser, vaccinationer, neutralisering, kastration og sterilisation, ID-mærkning og registrering, test og diagnostik, medicin, ormekur, loppebehandling, operationer, indlæggelse og anden nødvendig veterinær behandling.
Donationerne kan desuden anvendes til nødvendige udgifter i forbindelse med indfangning og transport af katte og killinger, herunder parkering, bro og færge, samt nødvendige udgifter til foreningens administration og drift, herunder bank- og betalingsgebyrer, forsikring, hjemmeside, domæne, IT, bogføring, regnskab, revision, porto og informationsmateriale. Endvidere kan donationerne anvendes til refusion af dokumenterede og nødvendige udlæg, som bestyrelsesmedlemmer eller frivillige har afholdt på vegne af foreningen, når udgiften vedrører Trygge Poters formål. Udlæg skal dokumenteres og godkendes af en anden end den person, der har afholdt udlægget, efter fire-øjnes-princippet.
Hvis indsamlingsformålet ikke kan opfyldes, vil de indsamlede midler blive anvendt til andre formål inden for Trygge Poters vedtægtsbestemte formål og til direkte fremme af kattes velfærd.
Indsamlingsområde
Landsdækkende.
Indsamlingens regnskab
Når Indsamlingsnævnet har modtaget et regnskab for indsamlingen, vil det hurtigst muligt blive offentliggjort.
Eventuelle yderligere oplysninger
Sagsnr. 26-700-11593