HubLearn Group ApS

29-11-2027

Kontaktoplysninger

Arne Jacobsens Allé 15, 2300 København S, CVR 39964104

Indsamlingsperiode

Fra den 1. december 2026 til den 30. november 2027.

Indsamlingsmåde

Tilladelsen dækker indsamling via

-          events

-          hjemmeside/donationsmodul (www.hublearngroup.com)

-          online indsamlingsplatform (GoFundMe)

-          sociale medier

-          salg/auktion

-          merchandise

-          postomdeling/flyers

-          SMS/mail

-          radio/TV

De indsamlede midler modtages via mobile betalingsløsninger (nr. 115908 og 53853276) og kontooverførsel (reg.nr.: 3409 kontonr.: 13452342).

Indsamlingens formål

Indsamlingen skal bruges til at facilitere og skabe bedre adgang til digitale muligheder, viden, læring, kompetenceudvikling for personer, iværksættere, startups og mindre lokale virksomheder med begrænset adgang til viden og ressourcer. HubLearn Group ønsker at understøtte, facilitere, udvikle og gennemføre undervisnings-, vidensdelings- og udviklingsprojekter på lokalt, nationalt og internationalt plan. Målet er at styrke modtagernes/deltagernes faglige og digitale kompetencer, forbedre deres muligheder for beskæftigelse og iværksætteri samt give dem bedre forudsætninger for at udvikle, præsentere, markedsføre og afsætte deres viden, produkter og ydelser nationalt og internationalt. De indsamlede midler anvendes inden for følgende områder:

1. Undervisning, oplysning og vidensdeling. Udvikling og gennemførelse af undervisning, læringsforløb og vidensdelingsaktiviteter, herunder gratis eller subsidieret adgang til undervisningsmaterialer, faglig viden og digitale læringsressourcer.

2. Digital kompetenceudvikling og digitale værktøjer. Udvikling, etablering og tilrådighedsstillelse af digitale løsninger, der understøtter deltagernes læring, beskæftigelse og erhvervsudvikling. Det kan eksempelvis være personlige hjemmesider og præsentationsværktøjer til jobsøgende samt hjemmesider og digitale salgsløsninger til iværksættere, startups og mindre virksomheder.

3. Digitale læringsplatforme og projektunderstøttelse. Etablering, udvikling, vedligeholdelse og drift af hjemmesider, digitale læringsmiljøer, streamingtjenester og øvrige platforme, i det omfang de anvendes direkte til at gennemføre eller formidle aktiviteter under indsamlingsformålet. Løsningerne kan stilles gratis eller subsidieret til rådighed for deltagerne.

4. Nødvendige indsamlingsomkostninger. Rimelige og dokumenterbare udgifter til gennemførelse og administration af indsamlingen, herunder betalingsgebyrer, regnskab og eventuel revision.

Alle donationer indgår i én fælles indsamlingspulje. HubLearn Group prioriterer og fordeler midlerne mellem aktiviteter og underprojekter efter målgruppernes behov og projekternes relevans inden for det godkendte formål.

Indsamlingsområde

Landsdækkende.

Indsamlingens regnskab

Når Indsamlingsnævnet har modtaget et regnskab for indsamlingen, vil det hurtigst muligt blive offentliggjort.

Eventuelle yderligere oplysninger

Sagsnr. 26-700-11754