Ændringen af anbringelsesbekendtgørelsen skal ses i lyset af de senere års lave renteniveau og det deraf følgende lave afkast af fondes midler samt udfordringer med de gældende anbringelsesregler. Desuden er bekendtgørelsen efter ønske fra fondene tilpasset med nye investeringsprodukter.
Der er foretaget ændringer af en lang række bestemmelser. Overordnet er bekendtgørelsen dog struktureret på samme måde som tidligere.
Ændringerne vedrører navnlig bekendtgørelsens bestemmelser om anbringelse i værdipapirer. En væsentlig ændring er blandt andet, at den hidtidige grænse i bekendtgørelsens § 6, hvorefter at højst 50 procent af midlerne kan anbringes aktier, UCITS, erhvervsobligationer mv., hæves til 75 procent. Ændringen medfører, at fonde fremover alene vil være forpligtet til at anbringe minimum 25 % af midlerne i rentebærende obligationer.
Herudover kan som en væsentlig ændring nævnes, at der indsættes en ny definition af begrebet ”rentebærende obligationer” i bekendtgørelsens § 7 om obligationer. Det fremgår således nu af bekendtgørelsens § 7, stk. 1, sidste punktum, at rentebærende forstås som obligationer med en rente på 0 procent eller derover.
Endvidere indeholder bekendtgørelsen en ny bestemmelse i § 13 om alternative investeringsfonde, som medfører, at fonde fremover kan investere op til 15 % af alle midlerne i alternative investeringsfonde under nærmere angivne betingelser. Endelig kan nævnes, at bekendtgørelsens § 14 indeholder en ny bestemmelse om anvendelse af afledte finansielle instrumenter på dækket basis.
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. november 2020.
Bekendtgørelsen kan findes i sin helhed her.