Retslægerådet

Overlæge, ph.d. Camilla Bock er ny næstformand for Retslægerådets psykiatriske afdeling

Publiceret 25-06-2026

Den 15. juni 2026 blev overlæge, ph.d. Camilla Bock udpeget af justitsministeren som næstformand for den psykiatriske afdeling i Retslægerådet.

Camilla Bock har bred erfaring inden for det retspsykiatriske område. Hun har blandt andet arbejdet ved Herstedvester Fængsel og Sikringsafdelingen og er i dag ansat ved Retspsykiatrisk Klinik i Justitsministeriet.

Den psykiatriske afdeling i Retslægerådet afgiver primært udtalelser til anklagemyndigheden om tiltaltes egnethed til straf. Rådet udtaler sig desuden blandt andet om spørgsmål vedrørende ændring eller ophævelse af en idømt foranstaltning.

Den hidtidige næstformand, Mette Brandt-Christensen, fortsætter som rådsmedlem i Retslægerådet.