Dansk Stalking Center

Stalking er et alvorligt samfundsproblem, der kan medføre omfattende psykiske, sociale og fysiske konsekvenser for ofrene. Med dette projekt undersøgte tilskudsmodtager, hvordan stalking påvirker danske behandlingssøgende ofre, hvilke faktorer der øger risikoen for alvorlige følgevirkninger, og hvilke behov ofrene har, når de søger hjælp. Formålet var at skabe ny viden, der kan bruges til at forbedre og målrette indsatser for stalkingramte.

Projektet bestod af tre faser: (1) et tværsektionelt studie af stalkingen og de psykologiske følgevirkninger heraf samt sammenhængen mellem stalkingadfærd og specifikke konsekvenser, (2) analyser af mønstre i stalkingen, herunder risikofaktorer og beskyttende faktorer samt mønstrenes sammenhæng med graden af følgevirkninger og (3) analyser af ofres oplevelser med politiet for at belyse deres oplevelser og støttebehov i dybden. Tilskudsmodtager fandt, at en stor del af de behandlingssøgende stalkingofre havde symptomer på PTSD, kompleks PTSD, depression og angst, ofte i svær grad. Stalkingens karakteristika hang tæt sammen med graden af belastning. Mange oplevede, at støtte fra omgivelser og myndigheder havde stor betydning for deres trivsel, men reaktionerne var varierende og kunne både hjælpe og forværre situationen.

Projektet viste samlet, at stalking påvirker hverdagen længe efter, at de konkrete hændelser er ophørt, og at der er behov for både psykologisk støtte, juridisk hjælp og bedre koordinering mellem myndigheder. Projektets resultater bidrager med ny, praksisnær viden om stalkingens konsekvenser i en dansk behandlingskontekst og peger på nødvendigheden af tidlig indsats, bedre støtte til ofre og et styrket tværfagligt samarbejde.

Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet

GHB er et stof, der ofte mistænkes brugt i sager om drugrape, men det er svært at bevise indtag, fordi kroppen hurtigt nedbryder stoffet, og der findes naturligt små mængder GHB i kroppen. Desuden kan GHB dannes i prøverne efter, at de er taget, hvilket gør det svært at skelne mellem naturligt og indtager GHB.

Dette ph.d.-projekt havde til formål at forbedre metoderne til at opdage GHB ved at finde nye sporstoffer (biomarkører) og undersøge potentialet i at optimere håndteringen af prøver. 30 raske frivillige fik enten GHB eller placebo, og der blev taget prøver af blod, urin og spyt over fem dage. Desuden blev prøver af hår, sved og tandsten indsamlet.

Avancerede analyser viste, at et nyt stof kaldet GHB-ribose var særligt lovende som markør for indtag af GHB. Det kunne spores i kroppen i op til 72 timer efter indtag – langt længere end GHB selv. En ny og følsom målemetode blev udviklet, som kan måle selv meget små mængder GHB præcist, og det blev også vist, at brug af blodprøverør indeholdende oxalat og hurtig nedkøling af prøverne kan forhindre, at GHB dannes efter prøvetagning. Når prøverne blev forhindret på den måde, kunne tilskudsmodtager se, at en grænseværdi på 0,25 µg/ml i blod kan bruges til at vurdere, om der er tale om GHB-indtag. Denne grænseværdi er langt lavere end den nuværende anvendte på 5 µg/ml og kan forlænge den tid, hvori GHB-indtag kan spores, men kun hvis prøverne er håndteret korrekt. Spytprøver viste sig ikke at være brugbare til at forbedre påvisning af GHB-indtag.

Resultaterne viser, at man med bedre biomarkører og korrekt håndtering af prøver kan styrke muligheden for at opdage GHB og dermed forbedre retssikkerheden i sager om drugrape. Fremtidige studier bør bekræfte GHB-ribose som biomarkør og undersøge om hår, tandsten og sved kan bruges til at forlænge detektionsvinduet.

Region Hovedstaden, Neurocentret, Rigshospitalet

Akut hjerneskade udgør en stor medicinsk og samfundsøkonomisk udfordring. Bevidsthedsniveauet er den vigtigste prognostiske faktor efter svær hjerneskade, men vurderingen er vanskelig med kliniske metoder alene. Ny forskning viser, at 10-20 % af klinisk ukontaktbare patienter med hjerneskade har en form for skjult bevidsthed. Det har potentielt stor betydning for terapi og prognose, men at påvise skjult bevidsthed er teknologisk meget vanskeligt. Der er et stort behov for nye metoder til at identificere og forudsige bevidsthed hos patienter i intensiv behandling. Derfor har tilskudsmodtager i dette projekt undersøgt nye teknologier i tre separate studier:

I Studie 1 er det undersøgt, om stofferne apomorfin og methylphenidat kan fremkalde en opkvikkende effekt og tegn på forbedret bevidsthed hos patienter med akut hjerneskade. Der er også anvendt måling af blodgennemstrømning og øjnenes pupilfunktion. Studiet var placebokontrolleret med 50 patienter. Hos 10 patienter (20 %) sås faktisk en kortvarig opvækkende effekt af stofferne.

Studie 2 har set på kontinuerlig EEG (en metode til at måle hjernebølger) til at opdage skjult bevidsthed ved at sammenligne hjernens reaktion, når patienter tiltales af enten pårørende eller sundhedspersonale. Hypotesen er, at følelsesmæssigt betydningsfulde stemmer fra familiemedlemmer fremkalder stærkere EEG-reaktioner. 80 patienter er blevet inkluderet. Analysen er ved at blive afsluttet, og viser tegn på, at nogle få patienter kan genkende deres familie, når de hører deres stemmer, hvilket afsløres via EEG.

I Studie 3 er anvendt en speciel form for MR-skanning til at måle cerebral blodgennemstrømning som en indikator for bevidsthedsniveau. Tilskudsmodtager har sammenlignet resultaterne af patienter i både komatilstand og minimal bevidsthed med resultaterne fra raske kontrolpersoner og fandt, at cerebral blodgennemstrømning er en markør for bevidsthedsfunktion og kan anvendes til fordel for andre metoder, der er vanskeligere at gennemføre på intensivafdelingen, hvor de logistiske udfordringer altid er store.

Studierne blev gennemført i samarbejde med afdelingerne for neurologi, neurokirurgi, kardiologi og anæstesi på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital (Studie 1) i København. Resultaterne kan få stor betydning for prognose, rehabilitering og etiske beslutninger vedrørende behandling af nogle af samfundets mest sårbare patienter.

Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet

Fingeraftryk spiller en central rolle ved personidentifikation i kriminalsager. Der dog mange tilfælde, hvor et fingeraftryk må udgå som bevismateriale, fordi mønsterdetaljerne ikke er tydelige nok. Det gælder især ved svage, kontaminerede og overlappende aftryk, som ofte findes på gerningssteder, og hvor eksisterende teknikker ikke kan fremhæve mønsteret tilstrækkeligt. Dette kan forhindre, at gerningspersoner identificeres og retsforfølges, hvilket svækker retssikkerheden og efterlader ofre uden retfærdighed.

Projektets formål har været at udvikle nye metoder til at fremhæve fingeraftryk i vanskelige situationer og dermed sikre bedre brug af fingeraftryk som bevismateriale. Fokus har været at adskille overlappende aftryk samt fremhæve svage og kontaminerede aftryk for at øge opklaringsraten, især i alvorlige sager som drab og voldtægt. Projektet er udført i tæt samarbejde med Nationalt Kriminalteknisk Center under National Enhed for Særlig Kriminalitet, som står for personidentifikation baseret på fingeraftryk fra danske gerningssteder.

I projektet er der anvendt billeddannende massespektrometri, specifikt DESI-MS, som er en teknik, der måler kemiske stoffer i fingeraftryk direkte på den overflade, hvor aftrykket sidder. Et aftryk kan indeholde hundredvis af stoffer fra kroppen, mad, medicin og genstande, som personen har rørt ved, f.eks. kosmetik.  Med DESI-MS visualiseres fordelingen af stofferne og bruges til at skabe billeder af mønsteret i så høj detaljegrad, at de kan anvendes til personsøgning i politiets register.

Projektet, der er det første eksempel på brug af billeddannende massespektrometri i dansk retskemi, har resulteret i en ny metode til visuel adskillelse af overlappende aftryk og fremhævning af svage og kontaminerede aftryk. Metoden kan som den første i verden anvendes direkte på de gelatinehinder, som politiet bruger til indsamling af fingeraftryk, og virker også på aftryk, der allerede er behandlet med pulver eller superlim. Metoden kan således integreres direkte i politiets rutiner og bidrage til, at flere fingeraftryk kan bruges til at styrke bevisbyrden mod sigtede og forbedre ofres retsstilling. Metoden forventes tilbudt som en service til dansk og nordisk politi fra starten af 2026.

Syddansk Universitet

Ofre med kompleks PTSD (k-PTSD) har et dårligere udbytte af traditionelle behandlingsmetoder. En vedvarende udfordring er at personalisere behandlingen og forbinde oplevelser i hverdagen med arbejdet i terapien på en enkel og anvendelig måde. One Button Tracker (OBT) er et lille self-tracking instrument, hvor patienten tracker et selvvalgt fænomen (fx uro, flashback eller lettelse) med ét tryk. Denne self-tracking data anvendes efterfølgende til konkret, kollaborativ analyse i terapien.

Projektet havde til formål at styrke vores viden og behandling for ofre med kompleks PTSD. Ved at anvende en brugerinddragende, personaliseret og teknologisk innovativ tilgang til behandlingen af k-PTSD, har dette projekt haft fokus på at øge livskvalitet for ofre med k-PTSD med udgangspunkt i personlig medicin.

Det var muligt at samskabe et personaliseret behandlingskoncept med patienter og klinikere, hvor OBT blev brugt aktivt mellem og i sessioner. Patienterne udviste højt engagement, og generel høj tilfredshed. Interviews viste, at instrumentet oplevedes som tæt knyttet til behandlingen og behandleren; mange beskrev det som en “mental kontakt”, der skabte et stop i svære øjeblikke, gav sprog for oplevelsen og åbnede for handling her og nu. Registreringerne bandt hverdagsliv og terapi sammen, styrkede alliancen og skærpede terapisessioner og hjemmeopgaver. Enkelheden i instrumentet (én knap, ingen skærm) støttede daglig brug og skånsom implementering, mens synlighed i enkelte situationer pegede på praktiske hensyn. Samlet peger fundene på gennemførlighed, høj accept og tydelig klinisk nytte.

One Button Trackeren og anvendelsen af data i terapi kan implementeres uden væsentlig belastning og ser ud til at øge engagement, indsigt, agens og sammenhæng mellem hverdagsliv og terapi. Projektet bidrager til personlig medicin for k-PTSD og peger på en lovende vej til bedre behandlingsresultater og øget livskvalitet.

My Law Story

Formålet med projektet er at udbrede et nuanceret kendskab til forbrydelsen voldtægt og bidrage med opdateret viden om, hvilke muligheder voldtægtsofrene har for at få hjælp efter en voldtægt/forsøg på voldtægt. Herudover er formålet at bidrage med viden til, hvordan en voldtægtssag forløber gennem (rets-) systemet og på den måde styrke ofrene i deres forståelse af processen fra anmeldelse til dom. Projektet er målrettet alle ofre for voldtægt.

Projektet består en dokumentarfilm med titlen ”Voldtægt - fra overgreb til dom” og en podcast-serie på fem episoder med samme titel. Begge dele er blevet promoveret på My Law Storys sociale medier. My Law Story har afholdt en konference på Christiansborg om samtykkelovgivning og dette projekt, og My Law Story har lanceret dokumentarfilmen i Husets Biograf i september.

Målgruppen oplevede dokumentaren som informativ og tilgængelig, og de fik styrket deres viden om lovgivning, system og støttetilbud. Eksperterne understøtter dette billede ved at fremhæve, at filmen holder en faglig og nuanceret tone, som de kan bruge i undervisning og rådgivning. Der er foretaget en Outreach-analyse, der samtidig viser, at projektet ikke kun har ramt de direkte deltagere i screenings og interviews, men har nået mange tusinde via sociale medier, hvilket understøtter projektets succeskriterie om udbredelse. Dette succeskriterie om at nå mindst 50.000 personer er indfriet. De i alt 117 opslag, videoer og stories på sociale medier om dokumentaren og podcasten har en sammenlagt reach på 258.616 personer. På det indholdsmæssige plan viser foretagne interviews, at projektet har styrket målgruppens viden samtidig med, at fagpersoner vurderer, at materialet kan bruges i praksis.

Epistime Research

Formålet med projektet var at sikre social støtte til ofre for skolevold. Derudover skulle projektet skabe viden og fokus på skolevold. Den primære vidensgenereringsmetode er kvalitative interview. Formålet med at interviewe ofre for skolevold, var at få indsigt i, hvordan man kan hjælpe dem i folkeskolen og deres behov for social støtte i folkeskolen. Det er vigtigt, at der ydes systematisk støtte efter voldelige eller krænkende hændelser i skolen. Det er vigtigt både for den enkelte elev, men også for fællesskabet, undervisningsmiljøet og trivslen generelt i klassen og på skolen. Der kan hentes hjælp i handleplansstjernen, der er udarbejdet i forbindelse med projektet, og som viser de forskellige faser for, hvordan den pædagogiske og sociale støtte kan udfoldes.

Formålet med nedenstående handlestjerne er at hjælpe eleven tilbage til en så normal skoledag som muligt. Der er seks takker i handleplansstjernen, som skal sikre at handlingerne efter en voldelig hændelse, kommer hele vejen rundt.

Hver tak i stjernen symboliserer et opmærksomhedsområde. Spørgsmålene kan variere alt efter hændelsen:

• Identificering og involvering
• Beskrivelse og løsning af konflikt. De relevante parter kontaktes.
• Mål for eleven
• Relevante mål opsættes for eleven. Hvornår skal eleven tilbage i klassen?
• Pædagogiske og sociale tiltag
• Pædagogiske og sociale tiltag iværksættes, såsom skal der arrangeres hjemmeundervisning i en periode? Eller skal der laves tiltag i undervisningen på skolen?
• Tidsramme for forløbet
• En ramme hvornår eleven skal tilbage til normal klasseundervisning, eller tilbage på skolen
• Opfølgning og evaluering
• Følges planen? Skal der foretages ændringer?

Lokk-Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Projektet blev igangsat for at undersøge og forbedre støtten til kvinder og børn efter ophold på krisecenter. Mange oplever, at de efter krisecenterophold står alene med at bearbejde traumer, opbygge et nyt liv og navigere i systemet uden adgang til specialiseret rådgivning og støtte.

Formålet med projektet var at skabe øget opmærksomhed på behovet for efterværn og udvikle konkrete anbefalinger til, hvordan støtten efter krisecenterophold kan forbedres. Projektet havde også som mål at styrke dialogen med myndigheder og politikere samt samle aktører på tværs af sektorer.

Projektet byggede på en systemisk tilgang, hvor kvinders egne erfaringer og italesættelser af behov blev inddraget gennem interviews med 18 kvinder, som har været på krisecenter. Derudover blev der gennemført interviews og fokusgrupper med medarbejdere på otte krisecentre samt research af eksisterende litteratur.

Projektet inkluderede også en workshop med efterværnsaktører og en kortlægning af lovgivningen. Endelig blev der udvekslet erfaringer på tværs af norden med Island, hvor de har overgangsboliger samt med Norge, hvor efterværn allerede er lovsikret.

Projektet har skabt øget opmærksomhed om efterværn blandt myndigheder og politikere og resulteret i en række konkrete anbefalinger, der er samlet i en grønbog. Der blev afholdt et velbesøgt seminar med 110 deltagere, hvor resultaterne blev præsenteret og drøftet på tværs af myndigheder, politikere og civilsamfund. Flere krisecentre har allerede igangsat nye initiativer for at styrke efterværn lokalt. Projektet har også medvirket til, at et politisk parti har foreslået lovsikret efterværn som en del af deres udspil. Desuden er der afsat midler i en ny pulje under Social- og Boligstyrelsen, som kan anvendes til ambulant rådgivning og efterværn. Projektet har lagt et stærkt fundament for at fortsætte arbejdet med at sikre ensartede rettigheder og bedre vilkår for kvinder og børn efter krisecenterophold.

Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Formålet med projektet har været at skabe viden, der kan hjælpe børn som er ofre for forbrydelser. Børn kan optræde som ofre i forskellige sammenhænge, herunder i sager om seksuelle eller voldelige overgreb, når børn har været ofre for eksempelvis et overgreb er det oftest nødvendigt at få indsigt i deres oplevelse af sagen – både i forhold til det mulige retslige efterspil, men også i forhold til at møde barnet i dets oplevelse eksempelvis i en behandlingssituation. Børn, som er ofre i sådanne sager, er i øget risiko for at opleve udfordringer i deres trivsel efterfølgende. Det er derfor altafgørende, at forskellige fagpersoner der arbejder rundt om børnene, er klædt godt på til at hjælpe dem. Tilskudsmodtager har derfor haft et hovedfokus på de professionelle voksne, som børnene i disse sager potentielt kommer i kontakt med, herunder psykologen, politiafhøreren, socialrådgiveren, dommeren, anklageren og forsvarsadvokaten. Ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse kortlagdes, hvilke opfattelser forskellige faggrupper har af børns evne til at fortælle om tidligere oplevelser, fx overgreb.

Overordnet set fandt tilskudsmodtager meget lignende resultater som beskrevet i det studie fra Norge som dele af tilskudsmodtagers undersøgelse bygger på. Eksempelvis fandtes, at de forskellige faggrupper betragter børn som kompetente vidner. Tilskudsmodtager så også, at der samtidig er spørgsmål, hvor det dominerende svar ikke harmonerer med videnskaben. Det kan der være flere forklaringer på, blandt andet manglende eksponering for opdateret viden. Tilskudsmodtager har på den baggrund identificeret flere områder, hvor der kan være behov for vidensopdatering, herunder fortrængning, kropssprog og brug af anatomiske dukker.

Krisecentret for kvinder, Aalborg

Baggrunden for projektet udsprang af krisecentrets ønske om at øge fokus og ressourcer på den forebyggende ambulante rådgivningsindsats overfor kvinder udsat for vold i nære relationer. Ønsket var skærpet fokus på rådgivning og vejledning i de tidlige stadier af et forhold, hvor der optræder vold. Desuden oplevede tilskudsmodtager en stigende efterspørgsel på ambulant rådgivning, som alternativ til krisecenterophold.

Formålet var derfor at sikre flere voldudsatte kvinder mulighed for og let adgang til personlig rådgivning, når en relation var præget af eskalerende vold. Opsummeret blev der opstillet følgende konkrete mål:

• Forebyggelse af eskalering af vold i nære relationer (samliv, ægteskaber mv.)
• Forebyggelse af langvarige ophold på krisecenter
• Forebyggelse af drab på kvinder, som følge af vold i nære relationer

Metoderne som er anvendt i de voldsfaglige samtale- og rådgivningsforløb omfatter jeg-støttende-samtaler, anerkendende tilgang, NUZO, voldsspiralen, nytænkning og sara-v3 (sikkerheds- og risikovurdering). Herudover er der registreret kvantitative data om ofrene i krisecentrets interne registrerings- og journaliseringssystem.

Resultatmæssig har projektet haft en større søgning end antaget, hvilket indikerer at tilskudsmodtager både i forhold til behov, synlighed og effekt er lykkedes med indsatsen. 206 personer har anvendt tilbuddet i projektperioden, kun ni kvinder har været nødsaget til at veksle rådgivningen til et krisecenterophold, der er ikke oplevet fatale hændelser og i forhold til brugernes egen evaluering har 96 % af respondenterne opnået en tilværelse præget af mindre vold.

Feldballe Film & TV

Brydvolden.dk består af en kampagne og en hjemmeside med et gratis, online inspirations- og læringsmateriale til og for alle børn 11+, unge 15+, voksne og deres pårørende, og et materiale til fagpersoner. Materialet giver nødvendig viden og redskaber til at kunne forebygge, handle på og bryde med vold i nære relationer. Vold kan være mange ting og foregå̊ synligt eller usynligt, fysisk og psykisk. For nogen står volden på i årevis med langvarige og alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser. Det kan være svært at bryde med vold, selvom man gerne vil. Mange taler aldrig om den vold, de oplever, og har måske heller ikke ord for det, der sker. Kampagnen og hjemmesiden sætter fokus på adfærd, trivsel, kommunikation og relationer og inspirerer til at tale om vold, forebygge den og handle på den sammen med andre. Børn kan anvende siden sammen med en voksen.

Det er jo faktisk noget, der først er gået op for mig inden for de seneste par år. Men jeg er jo voldsudsat og omsorgssvigtet. – Jonathan

“Bryd volden” er målrettet børn, unge, voksne kvinder og mænd og deres pårørende. Den henvender sig desuden til den brede befolkning, herunder fagpersoner som socialrådgivere, familiekonsulenter, rådgivere, frivillige, lærere, pædagoger, psykologer, politi og sundhedsfaglige medarbejdere, der til daglig møder udsatte for vold og deres pårørende, vidner i sager og udøvere af vold. Materialet kan blandt andet anvendes på krisecentre, dag- og døgninstitutioner, hos Danmarks Fængsler (tidl. Kriminalforsorgen), af behandlere, i undervisning, af organisationer og i hjemmet. Med afsæt i forskning, viden og hverdagserfaring består materialet af debatskabende spots, korte dokumentarer, digitale fortællinger og interviews og giver mulighed for at reflektere over egne erfaringer, adfærd og handlemuligheder. Til materialet er der knyttet refleksionsspørgsmål og understøttende viden. Materialet er gratis og lige til at bruge og lægger op til samtale og refleksion. Hjemmesiden supplerer og henviser til relevante organisationer og Det Kriminalpræventive Råds viden og rådgivning om vold i nære relationer.

Projektenheden SALUS & Retrospect Film

Resome – Relation som mestringsmetode er en metode udviklet af plejepersonale til plejepersonale i psykiatrien. Her overføres teori til praksis, og ved hjælp af tekst, illustrationer, film og casefortællinger bliver metodens redskaber gjort konkrete og letanvendelige. Redskaberne findes på en digitale platform som er sammensat således, at personale og patient i sammenspil kan læse om og anvende de redskaber, som er beskrevet heri. Det er derfor optimalt at tilgå denne platform via en tablet, som kan tages med hen til patientens stue for at tilgå platformens indhold sammen med patienten.

Resome skal hjælpe selvskadende patienter med senfølger efter traumatiske oplevelser i barndommen til bedre livsmestring. Grundstenen er relation, da metoden er udviklet ud fra en overbevisning om, at en relation mellem personale og patienter, som bygger på samskabelse, håb og psykoedukation udgør en stor og afgørende betydning for patienternes behandlingsproces.

Justitia

Justitia er opmærksomme på, at nogle ofre for vold i nære relationer bliver udnyttet økonomisk af gerningspersonen, som eksempelvis bruger offerets digitale signatur til at optage lån, nægter offeret adgang til offerets egne penge og bankkonti og tvinger offeret til at bruge penge på bestemte ting. Det viser sig derudover, at ofrene i disse tilfælde har svært ved at få økonomisk genoprejsning.

På den baggrund påbegyndte Justitia en undersøgelse af udfordringerne for ofre for økonomisk vold, når de bryder relationen til gerningspersonen. Formålet var at afdække, hvordan ofrene oplever volden, og hvordan de forsøger at undslippe den. Undersøgelsen havde et særligt fokus på offerets møde med politiet, krisecentre og andre aktører forud for den retlige behandling, fordi der her kan opstå barrierer for, at sager om økonomisk vold når frem til domstolene. Undersøgelsen fokuserede derudover på den retlige ramme for økonomisk vold med udgangspunkt i Straffelovens § 243 om psykisk vold.

Undersøgelsen er retssociologisk funderet og inddragede materiale fra kvalitative interviews med ofre for økonomisk vold og fagpersoner ved en række politikredse og krisecentre. Undersøgelsen inddragede derudover statistiske opgørelser af omfanget af økonomisk vold og juridisk metode, herunder en gennemgang af lovgivning, domme og forarbejder, for at anskue problematikken fra flere vinkler.

Undersøgelsen viste, at økonomisk vold ofte er en del af et voldskompleks, hvor flere forskellige former for vold indgår, og at ofrene ikke nødvendigvis har en selvopfattelse af, at økonomisk vold er en afgrænset del af volden. Ofrene har ofte været udsat for vedvarende manipulation, som undergraver deres hukommelse og opfattelse af begivenhederne, så de eksempelvis kan have svært ved at afgive vidneforklaring. Vidnebeviset, særligt i forhold til troværdighedsvurdering, har stor betydning i sagerne.

Undersøgelsen viste, at der er uklarhed om regler og ansvar for misbrug af digitale signaturer på grund af lovgivningen, herunder betalingsloven, kreditaftaleloven og hvidvaskreglerne. Dette skaber en ulige beskyttelse af ofrene, især når det kommer til ansvarsfordelingen mellem banker og andre långivere, f.eks. kviklånsudbydere. Domstolen tager kun i få tilfælde stilling til det økonomiske spørgsmål i straffesagerne, og det udskydes ofte til et civilretligt søgsmål, som ofrene har svært ved at overskue.

Produktionsselskabet Sicilien

“Onde drømme” er et projekt om krigsofres kamp for at blive sig selv igen. Baggrunden for projektet er, at minimum hver tredje flygtning i Europa lever med så alvorlige traumer efter tortur, vold, overgreb og frihedsberøvelse, at de kan udvikle psykisk sygdom og umuligt integrere sig i samfundet. Formålet med projektet er at engagere og involvere en ny og bred målgruppe i emnet med en ny formidlingsmetode, nemlig dokumentarisme kombineret med billedkunst. Med projektet engageres målgruppen i spørgsmål om, hvordan ofre for tortur, vold og overgreb i konflikter finder tilbage til sig selv som mennesker og genfinder normalitet og medmenneskelighed. I projektet oplyser tilskudsmodtager om konflikters konsekvenser for ofre og samfund på to måder: (1) Udvikling af en webdokumentar, som er udgivet af Gyldendal som undervisningsmateriale til ifølge forlaget 50.000 elever på skoler i Danmark. Derudover (2) arrangeres en kunstudstilling på Nørrebro.

Til webdokumentaren er der indsamlet otte offerfortællinger. Tilskudsmodtager har undervejs indsamlet en lang række interviews, men er endt på seks fortællinger af krigsofre hos Muhabet, som er et værested for traumatiserede flygtninge. De forskellige interviews er bearbejdet med journalistisk metode, som efterfølgende er fortolket af en billedkunstner og animator. Resultatet er et visuelt værk, som viser ofrenes traumer og kampen for at genfinde den menneskelighed, som blev dem frataget. Resultatet er en engagerende webdokumentar, som udbreder viden og nedbryder fordomme om tusinder af flygtninge i Danmark, som er ofre for alvorlige krænkelser. Samtidig er resultatet en udstilling, som udover at nedbryde fordomme om krigsofre også nedbryder den afstand, som krigsofre føler til det danske samfund. Fælles for alle de interviewede er, at de føler sig fremmedgjorte i det danske samfund, hvor de oplever, at få forstår dem på grund af de forbrydelser, de har været udsat for. De interviewede oplever, at de med projektet har fået en stemme på ny.

I fokusgruppeinterview meddeler respondenterne, at projektet styrker deres viden om kriges langvarige konsekvenser for tusindvis af ofre flygtet til Danmark, og at projektet nedbryder deres fordomme og forandrer deres syn på denne marginaliserede samfundsgruppe. De lærere som tilskudsmodtager har talt med, fortæller, at denne type undervisningsmateriale er med til at inspirere til nye undervisningsmåder.

Krithfilm ApS

Projektets resultat er tre film og en podcast med seks episoder samlet på hjemmesiden Dentavsesmerte.dk. Film og podcast drejer sig om den vold, og de trusler om vold, der rammer unge mænd. Materialet skal hjælpe unge mænd og deres familier til at bearbejde traumerne fra den vold, de har været udsat for. Materialet skal også åbne omverdenens øjne for, at unge mænd er en stærkt overset gruppe af voldsofre. De er den gruppe i samfundet, der langt hyppigst møder volden i det offentlige rum. Alligevel er der markant mindre opmærksomhed om de unge mandlige ofre end om de kvindelige. Fraværet af forståelse og viden gør, at unge mandlige voldsofre står i en ekstra sårbar situation.

Materialet drejer sig om forskellige voldssituationer: Vold i nattelivet, tilfældig vold på gaden, vold i offentlige transportmidler og om hvordan volden påvirker familien – og om efterspillet: skyld, skam og retfærdighed. Desuden er der podcast om hadforbrydelser mod homoseksuelle og queers og en podcast om vold i sport. I filmene er der i alt otte medvirkende – fem unge mandlige voldsofre og tre pårørende – mens der i podcastene medvirker yderligere 10 unge mænd og fire fagpersoner. Der er medvirkende fra alle dele af landet.

Projektet var svært at gennemføre. Vold mod unge mænd er en slags tabu. Trods klare statistikker har mange svært ved at forstå og anerkende unge mænd som voldsofre. Det gælder også de unge mænd selv. De ønsker ikke at se sig selv som ofre. Så meget desto hårdere rammer det forældrene. Projektet lykkedes ikke med at finde ofre for racistisk motiverede hadforbrydelser, som var villige til at stå frem. Projektet har fået en positiv modtagelse fra organisationer, der arbejder på området - og en meget positiv modtagelse fra medvirkende, der for første gang har følt sig set. Nogle af de pårørende arbejder aktivt for at sprede materialerne. Største eksponering fik projektet i TV2’s Go’ morgen Danmark, der bragte et 10 minutters indslag med vært Janni Pedersen i studiet og et interview med en af de deltagende pårørende – faren til en ung homoseksuel mand, der har været udsat for mange voldsepisoder. Desuden har der været flere avisartikler med projektets cases.

Center For Hjerneskade (Fond)

Forskningsprojektet VisCom (Visuelle problemer efter commotio cerebri) blev igangsat med det overordnede formål at udvikle og validere screeningsredskaber til identifikation af visuelle problematikker hos personer med hjernerystelse. Baggrunden for projektet er, at en betydelig andel af personer med hjernerystelse oplever visuelle problemer, men at disse problemer ofte forbliver uopdagede, hvilket kan forlænge bedringstiden og bidrage til længerevarende sygemelding.

Projektet omfattede tre centrale delmål: (1) udvikling og validering af et spørgeskema specifikt målrettet visuelle symptomer efter hjernerystelse, (2) afprøvning af eye-tracking som objektivt screeningsredskab og (3) undersøgelse af sammenhænge mellem selvrapporterede symptomer, optometriske målinger og eye-tracking data.

Projektet blev gennemført i samarbejde med fem optometriske klinikker, Dansk Center for Hjernerystelse, IT-Universitetet og Københavns Universitet. I alt blev 198 deltagere inkluderet (90 med hjernerystelse og 108 i kontrolgruppen). De optometriske tests viste markante forskelle mellem hjernerystelsesgruppen og kontrolgruppen og eye-tracking analyserne påviste desuden signifikante afvigelser i øjenbevægelsesmønstre hos personer med hjernerystelse sammenlignet med kontrolgruppen. Disse fund understøtter anvendelsen af eye-tracking som et potentielt objektivt og følsomt værktøj i udredningen af følger efter hjernerystelse, idet det kan identificere subtile oculomotoriske dysfunktioner efter en hjernerystelse. Det nyudviklede spørgeskema viser høj diagnostisk præcision med en sensitivitet på 0,86 og en specificitet på 0,93, hvilket understøtter dets fremtidige anvendelighed i en klinisk og forskningsmæssig kontekst.

Samlet set bidrager projektet med ny viden om både selvrapporterede visuelle symptomer og objektivt målbare visuelle udfordringer efter hjernerystelse. Kombinationen af et valideret spørgeskema, optometriske målinger og eye-tracking repræsenterer et væsentligt skridt mod tidligere identifikation af visuelle problemstillinger efter hjernerystelse og kan på sigt anvendes af fagpersoner til at understøtte en hurtigere og mere målrettet indsats i rehabiliteringen.

Cervello

Baggrunden for FYTECH-projektet er den voksende erkendelse af, at mange mennesker med hjernerystelse udvikler langvarige, komplekse symptombilleder, som ikke kan forklares af hverken klassiske hjerneskader eller psykiske faktorer. Symptomer som hovedpine, svimmelhed, træthed, kognitiv tåge og overfølsomhed over for sanseindtryk vedvarer hos en betydelig andel, og der mangler effektive behandlingsmodeller.

Projektet tager udgangspunkt i forståelsen af hjernerystelse som en funktionel forstyrrelse i hjernens netværk snarere end som en lokaliseret skade. Den anvendte NERD-model (Network Entrapment by Reflex Dysfunction) ser symptomerne som et resultat af ubalance og “fastlåsning” i hjernens refleksbaserede kredsløb – især integrationen mellem syn, balance, proprioception (nakkefornemmelse) og det autonome nervesystem.

FYTECH blev gennemført som et randomiseret, kontrolleret cross-over studie med 25 deltagere med kroniske senfølger efter hjernerystelse. Deltagerne modtog en målrettet intervention bestående af visuel og vestibulær træning kombineret med aerob fysisk træning. Symptomer, balanceevne og fysisk kapacitet blev målt før og efter interventionen.

Interventionen medførte en gennemsnitlig symptomreduktion på 42 %, betydelig forbedring i balancen (op til 72 % forbedring i lukkede øjne-tests) og en 38 % øgning i fysisk ydeevne. Disse effekter blev opretholdt gennem hele forsøget, også under crossover-fasen, hvilket peger på varige ændringer i systemfunktion.

FYTECH peger mod en ny tilgang til hjernerystelsesrehabilitering, hvor man går fra symptomdæmpning til systemregulering. Ved at forstå vedvarende senfølger som et udtryk for netværksforstyrrelser – og intervenere målrettet i disse – åbnes muligheden for mere præcis og effektiv behandling.

Denne tilgang udfordrer den nuværende praksis i Danmark og globalt, hvor rehabilitering ofte er usystematisk og baseret på enkeltfaglige tiltag. FYTECH-modellen viser, at en tværfaglig, neurointegrativ indsats, forankret i moderne netværksneurovidenskab, ikke bare er mulig, men også nødvendig.

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Vold mod kvinder er et betragteligt problem i Danmark. Volden kan berøre alle grupper og samfundslag og kan tage mange former. Det er derfor vigtigt at kende til de særlige forhold, der kan gøre sig gældende i bestemte grupper, samt mulighederne for at forebygge vold og at yde den rette hjælp til udsatte. Kvinder med indvandrer- og efterkommerbaggrund søger tre gange oftere ophold på krisecenter, som kvinder med majoritetsdansk baggrund. Dette projekt har bidraget med viden om de forhold, der kan spille ind, når kvinder med etnisk minoritetsbaggrund udsættes for vold.

Projektet bygger primært på en lang række kvalitative interview, dels med kvindelige voldsoverlevere med etnisk minoritetsbaggrund. Dels med såvel offentligt ansatte fagfolk som med NGO-medarbejdere på feltet. Af vigtige resultater kan fremhæves en bedre forståelse for de transnationale problematikker, som kan være på spil i kvindernes voldsudsathed: Fx kan migration bringe meget forskellige forståelser for køn og seksualitet i tæt kontakt. Denne kontakt kan bidrage til store spændinger internt i etniske minoritetsfamilier, imellem såvel køn som generationer, og kan medvirke til forekomsten af vold og kontrol. Dermed kan kvinder have svært ved at forlade voldelige ægtefæller, da deres forældre forventer, at de ikke ender som fraskilte. Også andre grænseoverskridende dynamikker kan være på spil, fx risikoen for, at en vred eksmand bortfører fællesbørn til udlandet. Familiesammenførte kvinder kan være særligt sårbare: Deres ophold i Danmark er knyttet til ægteskabets beståen i en årelang periode og de kan forblive i voldelige forhold, fordi de frygter at blive udvist til lande, hvor de vil have svært ved at overleve som fraskilte. Denne sammenfiltring imellem opholdsgrundlag og voldsudsathed er det vigtigt, at danske fagprofessionelle har kendskab til.

I forhold til muligheder for hjælp belyser projektet blandt andet potentialet i peer-to-peer indsatser, hvor kvinder med etnisk minoritetsbaggrund aktivt bruger deres baggrund til at skabe bånd til isolerede etniske minoritetskvinder og støtte dem i den ofte lange proces, det kan kræve, før sådanne kvinder tør forlade voldelige ægtemænd. Her kan kvinderne have behov for en omfattende brobygning til ordinære danske hjælpetiltag og til håndholdte indsatser, der tilgodeser deres særlige behov.

Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland

Hovedskader er hyppige blandt volds- og trafikofre og ledsaget af store personlige og økonomiske omkostninger. Mere individualiseret behandling kan reducere omkostningerne, men skadernes heterogenitet gør det vanskeligt at forudsige de individuelle forløb.

I dette projekt har tilskudsmodtager arbejdet med at udvikle blodprøver, der kan måle alvorligheden af og forudsige forløbet for en hovedskade. Der er anvendt nye laboratoriemetoder, der kan måle niveauerne af nerve-specifikke proteiner i blodet hos patienter med hovedskader. Undersøgelserne har vist, at niveauerne er forhøjede hos patienter med hovedskader. De målte niveauer af nerve-protein stiger med alvorligheden af hovedskaderne. Forhøjede niveauer af nerve-proteiner i blodet er en uafhængig markør for patienternes prognose. Således har patienter med høje niveauer af nerve-proteiner i blodet en højere risiko for blivende funktionstab eller død på grund af skaden.

Endvidere viser studiet, at mens nogen nerve-proteiner afspejler hovedskadens sværhedsgrad, er andre forbundet med risikoen for blivende funktionstab eller død. Endelig har studiet vist, at patienternes prognose kan forudsiges mere præcist, når der måles flere nerve-proteiner end ved måling af de enkelte proteiner for sig.

Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Seksuelle overgreb er en alvorlig samfundsmæssig udfordring, der rammer mange, særligt kvinder under 25 år. Det anslås, at ca. 6 % af den danske befolkning oplever voldtægt i løbet af deres liv. Seksuelle overgreb kan medføre langvarige psykologiske konsekvenser, især symptomer på posttraumatisk stress og depression. De psykologiske eftervirkninger af seksuelle overgreb har fået stor bevågenhed, men er meget lidt undersøgt videnskabeligt. Der er særligt få studier af ofrenes erindringer, på trods af at det ofte er erindringen om overgrebet, der er i fokus i behandlingen og til debat i det retslige efterspil.

Formålet var derfor at undersøge, hvordan seksuelle overgreb i voksenlivet påvirker ofrenes selvbiografiske hukommelse og deres generelle psykiske sundhed. Dette projekt undersøgte 1) symptomer på depression og posttraumatisk stress hos ofrene, 2) hvordan selve erindringen om overgrebet huskes, samt 3) hvordan hukommelsen mere generelt påvirkes efter seksuelle overgreb i voksenlivet.

Der blev foretaget to dataindsamlinger. I studie 1 deltog 25 voksne ofre for seksuelle overgreb rekrutteret fra Center for Voldtægtsofre i Aarhus og Center for Seksuelle Overgreb i København, og derudover en kontrolgruppe bestående af 25 personer, der ikke har oplevet seksuelle overgreb, matchet på alder og køn. I studie 2 blev der rekrutteret 77 personer fra den danske almenbefolkning, hvoraf 17 rapporterede at have oplevet et seksuelt overgreb. I begge studier besvarede deltagerne et online spørgeskema, der målte deltagernes symptomer på depression og posttraumatisk stress, hvordan selve erindringen om overgrebet huskes (hos kontroldeltagerne: deres mest negative erindring), samt mere generelle aspekter af den selvbiografiske hukommelse.

Resultaterne viste, at voksne ofre for seksuelle overgreb oplevede højere niveauer af posttraumatisk stress og depression, og deres erindring om overgrebet var mere centralt for deres identitet og livshistorie sammenlignet med kontrolgruppens symptomer og mest negative erindring. Ofrene oplevede også større grad af følelser som skam, skyld og frygt, når de erindrede det seksuelle overgreb. Resultaterne fra studie 2 understøtter fundene fra studie 1, idet de der havde oplevet seksuelle overgreb, viste stærkere negative følelsesmæssige reaktioner og højere symptomer på posttraumatisk stress end kontrolgruppen.

Offerrådgivningen i Danmark

Projektet har haft til formål at tilbyde rådgivning til ofre, vidner og pårørende via digitale platforme, særligt med henblik på at tilbyde et attraktivt rådgivningstilbud til unge, som foretrækker at henvende sig digitalt.

Offerrådgivningen i Danmark har i projektperioden etableret platforme til både video- og chatrådgivning igennem organisationens hjemmeside. Chatten kan frit tilgås gratis i åbningstiden fire gange om ugen, hvor der sidder særligt uddannede offerrådgivere klar til at yde kvalificeret støtte og vejledning. Der er i projektperioden afholdt fire chatuddannelser og tre temadage for erfarne rådgivere, og der er ved projektets afslutning et chatteam på 20 uddannede chatrådgivere, en frivillig chatkoordinator samt en tilknyttet internt uddannet supervisor med chatkendskab. Chatten rådgiver procentmæssigt flere unge under 30 år end de andre rådgivningsplatforme i organisationen, og chatten er særligt benyttet af ofre for seksuelle overgreb, økonomisk svindel og vold i nære relationer. Henvendelser på chatten var stigende igennem hele projektperioden, og i 2024 var der 385 henvendelser.

Videorådgivning er etableret som et alternativ til fysisk rådgivning og er forankret lokalt. Mediet har været mest benyttet i forbindelse med længerevarende mentorforløb, men bliver også benyttet i organisationen i forbindelse med overleveringer og supervision. Videorådgivning er ikke blevet et så benyttet værktøj som forventet på trods af mange lokale oplæg, oplæg på interne uddannelser og en afholdt temadag. Det er vurderingen, at forankringen er en løbende proces, hvor rådgiverne skal have tid og mulighed for at etablere mediet som en naturlig del af deres værktøjer til rådgivning af målgruppen.

Både chat- og videorådgivning understøttes økonomi og driftsmæssigt af Offerrådgivning i Danmarks sekretariat efter endt projektperiode.

Offerrådgivningen i Danmark

Offerrådgivningen i Danmark søgte støtte til et 3-årigt projekt til udvikling af en digital læringsplatform, en kvalitetssikring heraf og implementering og forankring i hele organisationen.

Offerrådgivningen i Danmark ønskede at udvikle en digital læringsplatform, der skulle understøtte eksisterende uddannelser og åbne muligheden for nye typer af uddannelsesforløb. Forventningen var, at en digital læringsplatform ville kunne udvide de daværende læringsformater og sikre høj faglighed og kontekstuel viden blandt Offerrådgivningen i Danmarks frivillige, således at ofre, vidner og pårørende i kontakt med Offerrådgivningen til stadighed ville og vil opleve at møde rådgivere, der forstår at tale og lytte ind i deres livssituation.

De erfaringer, som organisationen havde gjort sig med digitale læringsformater i corona-tiden, viste tydeligt, at det var et spor, der burde følges, fordi det ville kunne gøre Offerrådgivningen i Danmark i stand til at distribuere viden ud i organisationen hurtigere, mere fleksibelt og med en større rækkevidde. Et sådant tiltag, der skulle bygge ovenpå allerede eksisterende uddannelsessystemer, men også havde et udviklende element, ville kræve en indkøring i organisationen. Den digitale læringsplatform skulle udvides til at levere højaktuel viden og kurateret ekspertviden i et nemt tilgængeligt og praksisanvendeligt format. Det kunne være ny og opdateret lovgivning, cyberkriminalitet eller nyeste forskning inden for viktimologi eller psykologi.

I projektperioden er der blevet udviklet en digital læringsplatform, som har tre online spor: Et uddannelsesspor, et spor for temadage og et stort kurateret online bibliotek.

Der er gennemført seks grunduddannelser, en supervisoruddannelse, tre mentoruddannelser og tre online samt en fysisk temadag. Endvidere er der skabt et online bibliotek med mere end 100 tilføjelser.

Dansk Stalking Center

Det digitale felt spiller i stigende grad en central rolle, når det kommer til at stalke, chikanere og krænke. Ved at anvende digitale teknologier bliver den, der udøver stalking, fri af tid og sted, og kan let og hurtigt dele skadeligt information om ofret og med stor rækkevidde. Ofre for digital stalking befinder sig i komplekse og vanskelige situationer. Der har hidtil manglet et samlet og specialiseret rådgivningstilbud, hvor ofre for digital stalking kan henvende sig for at få kompetent og relevant hjælp. Med projektet har det været ambitionen at udvikle og implementere en specialiseret rådgivning, der skal sikre, at ofre for digital stalking kan få kompetent og relevant hjælp. Et andet formål med projektet har været at indsamle og formidle viden om digital stalking, så digital stalking i højere grad bliver anerkendt som et alvorligt og omfattende problem, herunder at inddrage og indgå samarbejder med relevante aktører, som kan spille en rolle i at forebygge og håndtere digital stalking.

I forbindelse med projektet er der konkret afviklet specialiseret rådgivning til omkring 233 ofre for stalking. Herudover er der afviklet oplæg og undervisning til fagpersoner om stalking samt afviklet kampagner, sådan at viden og opmærksomhed på digital stalking i civilbefolkningen er øget. Evaluering af projektet viser blandt andet, at ofre for digital stalking har stor gavn af specialiseret rådgivning, og at de i forlængelse heraf oplever øget tryghed, mindre angst og stress samt øget kontrol og selvtillid. Projektet har omfattet en række formidlingsaktiviteter med henblik på at udbrede oplysning om digital stalking. Der er i projektet blevet udarbejdet en ny rapport om digital stalking, og der er gennemført vellykkede kampagner på sociale medier og via GO-CARDS med stor rækkevidde.

PTU (UlykkesPatientForeningen, PolioForeningen, Specialhospital for Polio- og Ulykkespatienter

Projekt KNOWHOW blev opstartet i 2021 for at samle viden og konkrete redskaber, der kan være brugbare både umiddelbart efter en trafikulykke og på længere sigt. Projektet ville udvikle en online vidensplatform, hvor relevant viden er samlet, så trafikulykkesramte kan få et overblik over deres egen situation efter ulykken. Den online vidensplatform skulle både skabe overblik over den nyeste viden fra førende fagpersoner, give mulighed for at gå i direkte dialog med eksperter og videregive erfaringer fra andre trafikulykkesramte.

For at nå i mål med det nedsatte tilskudsmodtager i projektets første fase et brugerpanel, som blev interviewet om deres behov hver især. Alle i brugerpanelet har efterfølgende haft mulighed for at give feedback og komme med nye ideer til projektets indhold. Herudover har der været en løbende sparring med fageksperter inden for de relevante emner. Alle produktioner er således blevet til efter samtaler med og råd fra ulykkesramte og fageksperter inden for de enkelte områder. I løbet af projektperioden er der udarbejdet en online vidensplatform, hvor relevant viden er samlet, så trafikulykkesramte kan få et overblik over deres egen situation efter ulykken. Det hele er samlet på ulykkespatient.dk og på ulykkespatient.dk/knowhow.

Der er desuden udarbejdet en række artikler med førende fagpersoner vedrørende bl.a. hjernerystelse og piskesmæld, og i den forbindelse en række explainers og illustrationer, som er med til at underbygge nogle af de komplekse og svære forklaringer, som artiklerne sætter fokus på. Endvidere er podcastserien Viden om livet efter ulykken med seks afsnit, hvor eksperter sætter fokus på emner som sorg, mikrotræning og livsværdier offentliggjort. Dertil er der udarbejdet en række videoer, hvor ulykkesramte deler ud af deres erfaringer med at håndtere livet efter ulykken. Slutteligt er der afholdt 12 spørgetimer (webinarer), hvor førende eksperter inden for bl.a. smerter, mindfulness, serviceloven og åndedræt har holdt oplæg og besvaret spørgsmål fra de mange tilmeldte. Projektet er således nået bredt ud til trafikulykkesramte, og langt størstedelen angiver, at projektets produktioner har været relevante og brugbare for deres egen situation, at de har fået nye redskaber til at håndtere de udfordringer, som ulykken har medført, og at de vil anbefale KNOWHOW til andre.

Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet

Ribbensbrud er en af de mest hyppige skader i forbindelse med trafikuheld og hjertemassage, og de kan føre til komplikationer og øget dødelighed, især blandt ældre. Derfor er der et behov for en bedre forståelse af, hvorfor nogle personer får ribbensbrud ved traumer, mens andre ikke gør, samt hvorfor disse ribbensbrud er særlig hyppige hos ældre.

Dette forskningsprojekt havde til formål at belyse, hvorfor særligt ældre har en øget risiko for ribbensbrud ved trafikuheld, og hvad der karakteriserer stærke og svage ribben fra et knoglestrukturelt perspektiv.

Forskningsprojektet var internationalt funderet gennem et tæt samarbejde med forskere på Ohio State Universitet i USA, der har udviklet en eksperimentel model til at påvirke ribben fra afdøde donorer med en kraft svarende til et biluheld og måle deres brudstyrke. I forskningsprojektet blev ribben fra både unge og ældre donorer testet eksperimentelt. Efterfølgende blev de sendt til en detaljeret analyse af knoglestrukturen på Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet, under ledelse af professor Thomas Levin Geiser Andersen, der er international ekspert i knoglernes struktur og fornyelse igennem livet. Selve analyserne blev udført af lektor Christina Møller Andreasen, forskningsassistent Gülislam Ağacan og bioanalytiker Kaja Søndergaard Laursen.

Specielt fokuserede projektet på de mikrofrakturer, der opstår, når knoglen udsættes for pludselige belastning ved et traume, som et biluheld. Der undersøges, hvordan udbredelsen af disse mikrofrakturer påvirkes af knoglens unikke struktur, bestående af en blanding af ny og gammel knoglevæv. 

Resultaterne viste, at mikrofrakturerne efter et traume primært er udbredt i de ældste dele af knoglevævet, hvor der ikke har været fornyelse igennem livet. Udbredelsen af disse mikrofrakturer stoppes af såkaldte cementlinjer, der fungerer som ’mørtel’ mellem den ældre og nyere dele af knoglen. Hos ældre donorer fandtes der flere, men kortere mikrofrakturer end hos yngre donorer, men ikke flere mikrofrakturer, der krydser cementlinjerne. De mange korte mikrofrakturer hos ældre anses at afspejle en reduceret evne til at absorbere belastning, da knoglen er mere ufleksibel. Omvendt absorberes belastningen i yngre knogler ved at danne længere mikrofrakturer, der stadig ikke krydser cementlinjerne, hvilket medfører en større fleksibilitet.

Rigshospitalet, Neurocentret, Afsnit for Hjerneskader, Region Hovedstaden

Dette projekt undersøger interaktioner i den tidlige neurorehabilitering af patienter med svær bevidsthedsforstyrrelse og konfusion efter traumatisk hjerneskade. Projektet anvender en kvalitativ, multi-metodologisk ramme for at udforske kommunikationsudfordringer og udvikle praktiske værktøjer til at understøtte interaktionelle praksisser. Studiet består af tre undersøgelser, der belyser forskellige aspekter af interaktion i neurorehabilitering. Det første studie udforsker, hvordan rehabiliteringspersonale opfatter og håndterer kommunikative interaktioner med patienter. Gennem nominale grupper og refleksiv tematisk analyse afdækkes spændinger mellem personalets etiske forpligtelse til at respektere patienternes handlekraft og deres fokus på reproducerbare adfærdsmønstre. Resultaterne fremhæver behovet for strukturerede strategier, der kan støtte personalet i at fortolke subtil og uforudsigelig interaktion.

Det andet studie analyserer interaktioner mellem personale og patienter med fokus på manglende svar på spørgsmål om smerte og ubehag. Samtaleanalysen viser, hvordan personalet fortolker manglende respons som en midlertidig manglende evne til at svare og demonstrerer værdien af analyse af naturligt forekommende interaktioner for at forstå, hvordan etiske og kliniske overvejelser former personalets praksis.

Det tredje studie anvender en design thinking-tilgang til at udvikle værktøjet Tool for Observations of Communication (TOC), som har til formål at dokumentere patienters kommunikative bidrag under rehabiliteringsaktiviteter. Samskabelse med rehabiliteringspersonale har sikret, at værktøjet afspejler kliniske realiteter og kan understøtte systematisk observation af interaktionel fremgang hos patienter med bevidsthedsforstyrrelse og konfusion. Studiet peger på TOCs potentiale til at styrke klinisk praksis og forskning, men fremhæver også behovet for yderligere tilpasning. Samlet understreger projektet betydningen af at integrere interaktionelle indsigter i klinisk praksis. Fremtidige initiativer bør fokusere på at videreudvikle TOC, udvide undersøgelser til andre kliniske kontekster og styrke personalets færdigheder i at observere og anerkende patienternes bidrag til interaktionen. Dette kan sikre, at selv de mindste tegn på fremgang bliver anerkendt, hvilket bidrager til en dybere forståelse af patienternes recovery.

Aalborg Universitet

Dette Ph.d.-projekt undersøger, hvordan rådgivere i frivillige organisationer (NGO’er) kan organisere personcentreret og integreret rådgivning (også kaldet en samarbejdsdrevet rådgivning) til kriminalitetsofre for at øge deres brug af rådgivningstjenester. På trods af et stadigt større fokus på at forbedre adgangen til rådgivningstjenester, modtager mange ofre stadig ikke tilstrækkelig hjælp til at håndtere de komplekse rådgivningsbehov, som kan opstå efter at have oplevet kriminalitet. Selv når ofre søger hjælp, kan de opleve, at rådgivningen ikke er fleksibel nok til at tilpasse sig deres unikke situation. Projektet anvender narrativ viktimologi og serviceintegrationsteori til at analysere, hvordan en personcentreret rådgivning kan organiseres på tværs af organisationer gennem forskellige samarbejdsmodeller.

Projektet fokuserer på NGO’ers rolle og betingelser, da disse organisationer spiller en vigtig, men underbelyst rolle i forhold til offentlige aktører. Studiet bygger på data fra den danske Offerundersøgelse (N=58.044), narrative interviews med ofre (N=8) og semistrukturerede interviews med NGO-rådgivere (N=33).

Fire analyser gennemføres:

1. Ofres barrierer for at anmelde kriminalitet, som viser behovet for en personcentreret tilgang.
2. Ofres "hjælpesøgningsprocesser" der understreger vigtigheden af at tilpasse rådgivningstjenester til ofrenes individuelle præferencer for at søge og modtage hjælp.
3. Rådgivernes brug af forskellige samarbejdsmetoder kan fordels på tværs af et kontinuum, der kategoriserer seks modeller: henvisning, kooperation, formidling, koordinering, kollaboration og co-management. Disse forskellige metoder varierer i intensiteten og graden af betingelser forbundet med deres succes.
4. Seks sæt af kontekstuelle betingelser, der enten fremmer eller hindrer effektiviteten af person-centreret og integreret rådgivning alt afhængigt af rådgivernes strategier for at navigere i krydsfeltet af disse forskellige betingelser.

Projektets programteori sammenfatter resultaterne i en model for, hvordan NGO’er kan forbedre ofres brug og udbytte af rådgivning. Den bidrager med fire centrale indsigter: forståelse af personcentreret rådgivning, indsigt i integrationsmodeller, identifikation af NGO’ers kontekstuelle betingelser og en vejledende programteori. Disse resultater giver NGO’er praktiske værktøjer til at styrke deres rådgivningstjenester.

Retspatologisk afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet

Spørgeskemaundersøgelser fra Børns Vilkår har vist, at op til 22 % af børn i skolealderen har oplyst, at de har været udsat for fysisk vold i hjemmet. Vold mod børn har negative konsekvenser for børns sundhed og trivsel, og volden kan påvirke børnene langt ind i voksenlivet med øget risiko for udvikling af både psykiske og somatiske sygdomme. Med dette projekt ønskede tilskudsmodtager at rette fokus på tidlig opsporing af vold mod børn gennem undersøgelse af sundhed og trivselsmarkører for voldsudsættelse. Resultaterne kunne være til gavn for folkesundhedsinterventioner, for sundhedspersonale i deres kliniske praksis i håndtering af potentielle voldsofre samt for praksis af den retsmedicinske undersøgelse.

Københavns Politi, Retsmedicinsk Institut og Børnehus Hovedstaden indledte i april 2020 et 2-årigt interventionsprojekt, hvor alle børn som blev videoafhørt på mistanke om fysisk vold i nære relationer blev tilbudt en retsmedicinsk undersøgelse, inklusivt en sundhed og trivselsscreening samt en tandlægeundersøgelse. Disse børn udgjorte case-gruppen i dette ph.d.-projekt. Kontrolgrupper blev rekrutteret via sociale medier og opslag, samt fra nationale registre.

Studie 1: Fund fra tandundersøgelsen fra retsmedicinsk undersøgte børn blev sammenlignet med tandlægefund fra børn undersøgt af tandlæger i Københavns kommune fra 2020-2023.

Studie 2: Sundhed og trivselsscreening fra retsmedicinsk undersøgte børn blev sammenlignet med sundhed og trivselsscreening af frivilligt rekrutterede børn uden mistanke om vold.

Studie 3. Socioøkonomiske forhold sammen med udvalgte risikomarkører for børnene mistænkt udsat for vold blev sammenlignet med en kontrolgruppe af alle danske børn (4-14 år).

Børn mistænkt udsat for vold havde flere huller i tænderne, signifikant højere for de 5- ,6- og 11-årige. Endvidere havde disse børn dårligere selvrapporteret sundhed og trivsel med blandt andet lavere tandbørstningsfrekvens og dårligere trivsel i skolen. Sammenlignet med alle børn i Danmark i samme alder, levede børnene mistænkt udsat for vold i højere grad i familier med lav socioøkonomi, i familier med anden etnisk baggrund end dansk og med enlige forældre. Samlet set viser resultaterne på sundheds- og trivselsproblematikker i denne udsatte gruppe af børn, som bør tages i betragtning ved læge-/sundhedskontakter samt risikogrupper, muligt egnede for folkesundhedsinterventioner.

Afdeling for Intensiv Behandling af Hjerne- og Nervesygdomme NA 2091, Neurocentret, Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Kun ca. halvdelen af patienter med svær akut hjerneskade bliver i stand til at klare sig selv efter udskrivelse. I den akutte fase ses ofte kortslutningsbølger, øget tryk, nedsat iltindhold og/eller såkaldt stress-stofskifte i hjernen, som kan medvirke til at forværre hjerneskaden. Ketamin kan muligvis blokere kortslutningsbølger.

Formålet med dette projekt var at opnå ny viden, der kan forbedre behandlingen af patienter med svær akut hjerneskade. Tilskudsmodtager fokuserede især på mekanismer for hjerneskade og effekten af ketamin.

Tilskudsmodtager gennemførte et studie af aftryk, iltindhold og sukkerstofskifte i hjernen hos tidligere indlagte patienter, en systematisk litteraturgennemgang og et blindet randomiseret forsøg, begge med en publiceret protokol.

I studiet af tidligere patienter med svær akut hjerneskade fandtes, at henholdvis øget tryk, nedsat iltning og stress-stofskifte kunne forekomme i hjernen uafhængigt af hinanden, og at man ikke med sikkerhed kunne forudsige eksempelvis nedsat iltning ved måling af trykket i hjernen og omvendt. I den systematiske litteraturgennemgang fandt tilskudsmodtager 4524 publikationer; 3424 blev screenet på titel og abstract, og 192 blev gennemlæst, hvorfra fem randomiserede forsøg med i alt 192 forsøgsdeltagere blev inkluderet. Tilskudsmodtager fandt, at ketamin ikke synes at have en skadelig effekt på trykket i hjernen; alle studier havde dog høj risiko for bias (metodemæssige fejl, der medfører systematisk skævvridning af data). Dette og det lave antal forsøgsdeltagere gav lav grad af tiltro til resultaterne, hvorfor det blev konkluderet, at der er behov for yderligere randomiserede undersøgelser af effekten af ketamin hos patienter med svær akut hjerneskade.

I et randomiseret feasibility-forsøg med en publiceret protokol, hvor 33 patienter blev inkluderet og fik anlagt elektroder til overvågning af kortslutningsbølger, udviklede 26 patienter kortslutningsbølger; i alt 12 havde ophobning af kortslutningsbølger og blev randomiseret til ketamin eller uvirksom kontrolbehandling. Tilskudsmodtager kunne konkludere, at bedøvede og respiratorbehandlede patienter med svær akut hjerneskade har en høj forekomst af kortslutningsbølger, og at det er muligt at randomisere de patienter, hvor ophobede kortslutningsbølger opstår, til enten ketamin eller placebo som supplement til bedøvelse.

Projektet har således givet ny viden om væsentlige mekanismer ved svær akut hjerneskade.

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Psykologisk vold blev kriminaliseret i Danmark i 2019. Selvom fænomenet ikke er nyt for hverken voldsofre eller praktikere, aktualiserer lovgivningen behovet for dybere indsigt i voldens karakter, og hvordan den opleves af dem, der udsættes for den.

Denne ph.d.-afhandling undersøger oplevelser med psykologisk vold gennem tre delstudier:

1. hvordan migrantkvinder på krisecentre forsøger at frigøre sig fra voldelige forhold,
2. hvordan offerpositioner forhandles i mødet med psykologisk vold
3. hvordan socialarbejdere reflekterer over deres rådgivningspraksis i samspil med voldsudsatte.

Projektet bygger på et kvalitativt design med fire måneders etnografisk feltarbejde (2021–2023) på tre steder: et mandecenter, et kvindekrisecenter og en telefonisk hotline for personer berørt af partnervold. Data blev indsamlet via deltagerobservation og interviews med både voldsudsatte og medarbejdere.

Artiklen The Maze of Bureaucracy viser, hvordan komplekse bureaukratiske systemer kan fastholde migrantkvinder i vold, trods velfærdsstatens intentioner. Artiklen Is this Violence? belyser, hvordan subtil psykologisk vold kan være svær at genkende og navngive, hvilket får mange til at betvivle, om deres oplevelser overhovedet er vold. Artiklen Naming Violence viser, at rådgivningspraksisser varierer betydeligt, især i forhold til om grænseoverskridende adfærd bør navngives som vold. Disse praksisser kan ubevidst reproducere kulturspecifikke forståelser af vold og kønsstereotyper.

Afhandlingen viser, at forståelsen af psykisk partnervold kræver indsigt i de voldsudsattes egne oplevelser. En oprigtig anerkendelse af disse erfaringer kan gøre det lettere at identificere subtile former for vold og bidrage til mere inkluderende offentlige narrativer, der ikke efterlader tvivl om, hvad vold er.

TRUEFORMANCE v/Lotte Arnsbjerg

Formålet med dette projekt var at skabe undervisningsmateriale i form til at komme tilbage efter overgreb og traume-resulterende oplevelser og styrke arbejdet med selvværd og heling af traumer. Tilskudsmodtager har udarbejdet en bog, der forventes at nå ud til det enkelte menneske samt bruges som oplæg til grupper og samfundsdebatter. Dertil medfølger øvelser, der kan udføres alene, i par og grupper. Samlet set er projektet et fundament for væsentlig forbedring i tilgangen til ofre og sårbare unge, hvor der er mulighed for udbredelse af materialet og yderligere samarbejde med en række relevante aktører.

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Baggrunden for dette projekt var et behov for mere viden om unges behov for og erfaringer med tværsektoriel støtte i velfærdssystemet efter alvorlige, livsomvæltende trafikulykker. Formålet var at tilvejebringe denne viden gennem kvalitative forskningsmetoder, der omfatter interviews og feltarbejde. En forsker fulgte rehabiliteringsforløb for 12 unge i en periode op til 2 år.

Resultaterne er formidlet i en forskningsrapport, der præciserer en række opmærksomhedspunkter i forhold til at sikre unge på tværs af sociale baggrunde sammenhængende rehabiliteringsforløb. Eksempler på opmærksomhedspunkter i velfærdssystemets kompleksitet, betydningen af pårørende ressourcer og møder med fagprofessionelle, som gør en særlig indsats.

Udover at formidle den nye viden i en forskningsrapport, er den også formidlet på Rigshospitalets traume-konference, til journalister i mainstream-medier og i en video på sociale medier.

Anæstesti- og Operationsklinikken, Rigshospitalet

Fysisk traume er hvert år årsag til tidlig død for millioner af mennesker verden over og efterlader endnu flere med langvarige, eventuelt livslange følger. Velbeskrevne følger efter traume er øget risiko for tidlig død, ringere livskvalitet og ikke at kunne vende tilbage til arbejde. På kort sigt er det beskrevet, at traumatisk skade aktiverer en hurtig og stor immunreaktion, men det er ikke undersøgt, om dette immunrespons også kan have betydning for langvarige følger efter traume som eksempelvis øget risiko for immun-medieret sygdom.

Mekanismerne, som forbinder traumatisk skade med en langvarig øget risiko for uønskede følger, er hidtil undersøgt meget lidt. Epigenetik, og specielt DNA methylering, kan ændres af forskellige livseksponeringer, men først have betydning mange år senere. Forskning inden for forskellige sygdomme er begyndt at undersøge epigenetiks mulige rolle i forbindelsen mellem genetisk risiko og sygdomsfænotype. Derimod er epigenetisk forskning inden for traumatologien knap begyndt, til trods for epigenetikkens potentiale til at give fornyet indsigt i forbindelsen mellem traumeeksponering og både velkendte og formodede uønskede følger.

Det overordnede formål med projektet var derfor at undersøge konsekvenserne af traume ved (1) at undersøge langtidsfølger efter traume og (2) at udforske mulige epigenetiske ændringer efter traume.

I delprojekt 1 og 2 fandtes, at traumepatienter havde en signifikant øget risiko for død eller udvikling af immunmedierede- eller cancersygdom i op til 20 år efter traumet, når de blev sammenlignet med personer, der ikke havde været udsat for traume. I delprojekt 3 fandtes, at svær traumatisk skade var associeret med signifikante ændringer i DNA methylering, og at disse ændringer var lokaliseret i og omkring traumerelevante gener og biologiske processer.

Samlet set bidrager dette projekt med ny viden omkring langtidsfølger efter traume ved at have fundet, at moderat til svær traumatisk skade er associeret med en øget risiko for død eller immun-medieret eller cancer sygdom i mere end 20 år efter traumet. Herudover er der opnået viden om DNA methylerings-ændringer i forbindelse med traume. Dette baner vejen for fremtidig forskning i forbindelsen mellem traumatisk skade og uønskede langtidsfølger.

Kolding Selvhjælp

Formålet med projektet var at hjælpe voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndom og ungdom samt deres pårørende med at bearbejde traumerne, så ofrene opnår øget selvværd, bedre livskvalitet og sociale kompetencer, så de kan forbedre familie- og arbejdsliv, opbygge netværk og engagere sig mere i samfundslivet. Almindelige senfølger er angst, PTSD, depression, lavt selvværd, problemer med krop og seksualitet, selvskadende adfærd, manglende sociale kompetencer og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet.

Tilskudsmodtager har med projektet blandt andet gjort opmærksom på meget lange ventetider og opnået politisk fokus i kommunen. Der er i den forbindelse udarbejdet en handleplan for senfølgeramte i Kolding Kommune, således at alle medarbejder med borgerkontakt ved, hvordan de skal håndtere mødet med senfølgeramte borgere.

Tilskudsmodtager fortsætter desuden samtaler med nye og gamle brugere, da der fortsat er lange ventetider i det offentlige.

Slutteligt har tilskudsmodtager været med til at påvirke byrådspolitikere til at igangsætte udarbejdelse af handleplan for senfølgeramte i tæt samarbejde med Landsforeningen Spor, og startet et regionalt samarbejde med organisationer, som ligeledes arbejder med senfølgeramte, blandt CSM syd.

Afslutningsvist skal det bemærkes, at projektet blev afsluttet i 2024.