1

Forord

Efter Erstatningsnævnets forretningsorden skal nævnet hvert år inden den 1. juli afgive og offentliggøre en beretning til justitsministeren om nævnets virksomhed det foregående år.

Dette er Erstatningsnævnets beretning for 2025.

Beretningen redegør som i tidligere år for nævnets sammensætning og nævnets og sekretariatets arbejde. Beretningen indeholder desuden et resumé af en række konkrete afgørelser fra nævnet, som belyser nævnets praksis ved administrationen af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (herefter benævnt offererstatningsloven).

Det er Erstatningsnævnets håb, at beretningen kan udbrede kendskabet til Erstatningsnævnets praksis og dermed medvirke til øget forudsigelighed i nævnets afgørelser til gavn for ansøgere, myndigheder og samarbejdspartnere.

Sekretariatets målopfyldelse i 2025

Erstatningsnævnet traf i 2025 i alt 6.394 afgørelser og opfyldte dermed målet i Civilstyrelsens mål- og resultatplan om 188 afgørelser pr. årsværk, som sekretariatet havde bevilling til i 2025. Målet blev opnået trods en del fratrædelser i foråret blandt jurister i sekretariatet og en nødvendig personaletilpasning for hele Civilstyrelsen, som reducerede den administrative gruppe.

Det er vurderingen, at målopfyldelsen især kan tilskrives ændringer i organisationsstruktur og driftsstyring, herunder tilknytning af fuldmægtigene til mindre teams med øget specialisering inden for forskellige kravstyper, samt ved fastholdelse og udvidelse af fast-track-ordningen. Dette fokuserede det samlede kompetenceniveau blandt sagsbehandlerne og dannede grundlag for en højere produktion sammen med en dedikeret medarbejdergruppe i sekretariatet.  Samtidig har både medlemmer og suppleanter i nævnet stået til rådighed for den løbende sagsbehandling og dermed understøttet det høje antal afgørelser.

Sagsbehandlingstiden er steget i løbet af 2025 som en konsekvens af, at der er truffet mange afgørelser i sager med høj alder. Antallet af verserende sager er også steget, hvilket bekræfter, at der fortsat ikke er strukturel balance mellem sagsbehandlingskapaciteten og antallet af ansøgninger om erstatning og godtgørelse, som nævnet modtager. 

Konsekvensen har været, at ansøgere om erstatning og godtgørelser også i 2025 skulle vente i for lang tid på at få en afgørelse i deres sager. Derfor har Justitsministeriet, Civilstyrelsen og Erstatningsnævnets sekretariat igennem 2025 arbejdet på at finde løsninger, der varigt vil kunne give en effektiv behandling af offererstatningssagerne.

Tidligere årsberetninger

Denne årsberetning kan sammen med tidligere årsberetninger (2005-2024) findes på Erstatningsnævnets hjemmeside www.erstatningsnaevnet.dk sammen med en del andet materiale om nævnet. Gå til siden her.

Erstatningsnævnet har sammen med sekretariatet besluttet, at fra og med 2026 offentliggøres relevante afgørelser løbende på hjemmesiden i så tidsnær sammenhæng med at de træffes som muligt.

Viborg, 18. juni 2026.

John Lundum
Nævnsformand

2

Lovgrundlaget og nævnets sammensætning

Erstatningsnævnet blev etableret i 1976. Nævnet træffer afgørelser vedrørende ansøgninger om erstatning i henhold til offererstatningsloven, nu lovbekendtgørelse nr. 1400 af 26. november 2025.

Erstatningsnævnet har haft følgende sammensætning i 2025:

  • Landsdommer John Lundum (formand)
  • Landsdommer Chris Olesen (næstformand)
  • Landsdommer Erik P. Bentzen (næstformand)
  • Landsdommer Lisbeth Kjærgaard (næstformand) til den 31. marts 2025
  • Landsdommer Cecilie Maarbjerg Qvist (næstformand) fra den 1. april 2025
  • Chefkonsulent i Ankestyrelsen Niels Henrik Dam (efter indstilling fra social- og indenrigsministeren, nu social- og boligministeren)
  • Ankechef i Ankestyrelsen Michael Holmer (efter indstilling fra social- og boligministeren)
  • Souschef i Ankestyrelsen Linette Agerbo Warming (efter indstilling fra social- og ældreministeren, nu social- og boligministeren)
  • Ankechef i Ankestyrelsen Rikke Nielsen (efter indstilling fra social- og ældreministeren, nu social- og boligministeren) til den 31. marts 2025
  • Specialkonsulent i Ankestyrelsen Christian Engmarksgaard V. Andersen (efter indstilling fra social- og boligministeren) fra den 1. april 2025
  • Advokat Mark Gramstrup Wriedt (efter indstilling fra Advokatrådet) til den 30. juni 2025
  • Advokat Malou Ehmer (efter indstilling fra Advokatrådet) til den 15. september 2025
  • Advokat Catarina Ryder Hoffmann (efter indstilling fra Advokatrådet) til den 15. december 2025
  • Advokat Amelie Brofeldt (efter indstilling fra Advokatrådet) fra den 1. februar 2025
  • Advokat Henrik Juel Halberg (efter indstilling fra Advokatrådet) fra den 15. juli 2025
  • Advokat Mikkel Bennike Sørensen (efter indstilling fra Advokatrådet) fra den 15. september 2025 til den 15. december 2025
  • Advokat Solveig Værum Nørgaard (efter indstilling fra Advokatrådet) fra den 15. december 2025
  • Advokat Rasmus Nyhold Møller (efter indstilling fra Advokatrådet) fra den 15. december 2025

Landsdommer Henrik Twilhøj har været stedfortræder for landsdommer John Lundum frem til den 1. juni 2025, hvorefter landsdommer Flemming Krog Bjerre har været stedfortræder. Landsdommer Cecilie Maarbjerg Qvist har været stedfortræder for landsdommer Erik P. Bentzen frem til den 31. marts 2025, hvorefter landsdommer Anne Hedegaard Toft har været stedfortræder. Landsdommer Michael Ellehauge har været stedfortræder for landsdommer Chris Olesen frem til den 1. juni 2025, hvorefter landsdommer Kim Rasmussen har været stedfortræder. Landsdommer Marie Kathrine Nielsen har været stedfortræder for landsdommer Cecilie Maarbjerg Qvist.

Flemming Krog Bjerre, Anne Hedegaard Toft, Kim Rasmussen og Marie Kathrine Nielsen har været arbejdende suppleanter, således at i alt otte landsdommere har bidraget til nævnets sagsbehandling.

Specialkonsulent i Ankestyrelsen Lise Christina Højstrup har været stedfortræder for souschef Linette Agerbo Warming fra den 1. april 2025, specialkonsulent i Ankestyrelsen Camilla Søndergaard har været stedfortræder for chefkonsulent Niels Henrik Dam, specialkonsulent i Ankestyrelsen Kasper Agerboe har været stedfortræder for ankechef Michael Holmer fra den 1. april 2025, specialkonsulent i Ankestyrelsen Tina Zunic Aleckovic har været stedfortræder for specialkonsulent Christian Engmarksgaard Vium Andersen frem til den 15. december 2025, hvorefter specialkonsulent Mads Fløe Holm har været stedfortræder.

Endelig har advokat Charlotte Løfberg været stedfortræder for advokat Malou Ehmer, advokat Anders Munk Zacho har været stedfortræder for advokat Catarina Ryder Hoffmann frem til den 15. september 2025, advokat Stine Lindbæk Luk har været stedfortræder for advokat Mark Gramstrup Wriedt, advokat Mads Krøger Pramming har været stedfortræder for advokat Amelie Brofeldt fra den 15. juli 2025, advokat Anja Hedegaard Nielsen har været stedfortræder for advokat Henrik Juel Halberg fra den 15. september 2025, advokat Rikke Wagenblast Sørensen har været stedfortræder for advokat Solveig Værum Nørgaard, og advokat Camilla Kejlskov Puggaard har været stedfortræder for advokat Rasmus Nyhold Møller.

Nævnet sammensættes ved hver votering af tre medlemmer – en formand eller næstformand, et medlem fra Ankestyrelsen og et advokatmedlem.

Erstatningsnævnet har i 2025 holdt 11 møder, hvorunder der er behandlet 145 sager. Nævnets medlemmer har herudover behandlet 390 sager i skriftlig cirkulation.

Overtandlæge Birgitte Sindrup har været tilknyttet nævnet som tandlægekonsulent, og overtandlæge Thomas Starch-Jensen har været tilknyttet nævnet som tandlægekonsulent frem til den 1. marts 2025.

3

Sekretariatet og sekretariatets arbejde

Civilstyrelsen, der er en styrelse under Justitsministeriet, yder sekretariatsbistand til Erstatningsnævnet.

Erstatningsnævnets sekretariat sørger for sagernes forberedelse, herunder i fornødent omfang udarbejdelse af et resumé af sagen og en indstilling til nævnet med et udkast til sagens afgørelse. Sagerne forelægges nævnet enten ved skriftlig cirkulation en gang om ugen eller på et nævnsmøde, der holdes ca. en gang om måneden.

Visse sagstyper kan efter forretningsordenen afgøres af en formand eller næstformand alene uden forelæggelse for nævnet. En række sager kan desuden afgøres af sekretariatet alene uden forelæggelse for formand eller nævn. Hovedparten af nævnets sager afgøres enten på sekretariatskompetence eller på formandskompetence.

Ved bekendtgørelse nr. 360 af 2. april 2025 om ændring af bekendtgørelse om forretningsorden for Erstatningsnævnet blev formændenes og sekretariatets underskriftskompetence udvidet med virkning fra den 15. april 2025. Der gælder herefter ikke længere nogen beløbsgrænse for formandskompetencen i hyppigt forekommende og utvivlsomme sager. Endvidere kan sekretariatet træffe afgørelser i sager, hvor erstatningen ikke overstiger 500.000 kr.

Da Erstatningsnævnets sekretariat organisatorisk udgør en enhed under Civilstyrelsen, har sekretariatet ikke nogen særskilt bevilling. Oplysninger om Erstatningsnævnets økonomiske forhold i 2025 skal derfor søges i Civilstyrelsens årsrapport for dette år.

Sekretariatet har i 2025 været ledet af sekretariatschef Eva Aaen med Christina Troelsen som souschef frem til den 28. februar 2025 og fra den 5. maj 2025 med Adrian Rysbjerg Højfeldt som souschef.

Der har i dette beretningsår været bevilget 33 årsværk til sekretariatet.  

4

Den digitale ansøgningsportal

Som omtalt i tidligere årsberetninger har det siden den 1. maj 2021 som udgangspunkt været obligatorisk at anvende den digitale selvbetjeningsløsning ved indgivelse af ansøgninger om erstatning og godtgørelse efter offererstatningsloven. Den digitale selvbetjeningsløsning anvendes via hjemmesiderne Erstatningsnævnet.dk eller borger.dk.

Erfaringen er fortsat, at ansøgninger modtaget via selvbetjeningsløsningen er bedre oplyste og har en bedre datakvalitet end tidligere. Det skyldes, at der ved ansøgningens indgivelse i højere grad er klarhed over grundlæggende oplysninger om blandt andet skadesdato, partsrepræsentation, forsikringsoplysninger samt modtaget erstatning, og hvilke erstatningskrav der søges om. Samtidig har automatiseringen nedbragt sekretariatets ressourceanvendelse til sagsoprettelse og journalisering.

Selvbetjeningsløsningen og den automatiserede sagsoprettelse bliver løbende optimeret især på baggrund af de tilbagemeldinger, som sekretariatet har modtaget fra ansøgere og repræsentanter.

Folketinget vedtog den 25. maj 2023 Lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening (L98). Loven trådte i kraft den 1. juni 2023, og giver borgere, der er fritaget for Digital Post, ret til at undlade at bruge en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning. Dette omfatter også Erstatningsnævnets digitale selvbetjeningsløsning.

Der blev i 2025 modtaget 2.926 ansøgninger om offererstatning via selvbetjeningsløsningen.

5

Talmæssige oplysninger

Nævnet modtog i 2025 i alt 3.253 nye sager (nye ansøgninger1) mod 3.718 nye sager i 2024, 3.092 nye sager i 2023 og 3.447 nye sager i 2022.

Tabel 1

Udviklingen i antallet af nye sager og nye sagsforløb på eksisterende sager i årene 2020-2025:

 

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Modtagne ansøgninger (nye sager)

3.119

3.234

3.447

3.092

3.718

3.253

Nye sagsforløb på eksisterende sager (genåbnede sager)

3.366

3.380

2.055

2.212

1.025

1.849

Modtagne ansøgninger og nye sagsforløb på eksisterende sager siger noget om den samlede tilgang af opgaver i borgerrelaterede sager i Erstatningsnævnet. En sag afføder i gennemsnit 3,13 afgørelser, hvorfor antal modtagne sager skal ganges med denne faktor for at sige noget om den samlede opgavemængde i Erstatningsnævnet.

I 2025 blev 1.849 tidligere lukkede sager genåbnet, hovedsageligt som følge af nye fremsatte krav fra samme ansøger eller genoptagelser af tidligere lukkede sager for eksempel som følge af, at borgerens helbredsmæssige- eller erhvervsmæssige tilstand havde forandret sig, siden Erstatningsnævnet sidst afsluttede sagen.

I 2025 traf Erstatningsnævnet i alt 6.394 afgørelser (heraf 249 vedrørende aktindsigt) mod 4.183 afgørelser i 2024. Antallet af afgørelser er dermed tilbage på samme niveau som i 2023.

Nævnet opfyldte samtidigt produktionsmålet i Civilstyrelsens mål- og resultatplan for 2025 om minimum 188 afgørelser pr. bevilget årsværk, svarende til i alt 6.204 afgørelser.  Dette skete på trods af, at der i starten af 2025 var et større antal fratrædelser i sekretariatet, herunder af erfarne fuldmægtige og administrative medarbejdere, samt en personaletilpasning i Civilstyrelsen, der reducerede den administrative gruppe i sekretariatet fra ni til seks medarbejdere. Stigningen i antal afgørelser i 2025 må navnlig tilskrives ændringer i organisationsstruktur og driftsstyring, herunder ved tilknytning af fuldmægtigene til mindre teams med øget specialisering inden for forskellige kravstyper, samt ved fastholdelse og udvidelse af fast-track-ordningen. Dette fokuserede det samlede kompetenceniveau blandt sagsbehandlerne og dannede sammen med en dedikeret medarbejdergruppe grundlag for en højere produktion.

Verserende sager

Tabel 2

Tabellen herunder viser udviklingen i Erstatningsnævnets sagsbeholdning i perioden fra december 2024 til medio januar 2026:

Dato

Verserende sager

December 2024

3.945

Marts 2025

4.164

Juni 2025

4.302

September 2025

4.293

Januar 2026

4.385

Ved indgangen til 2025 var der i alt 3.945 verserende sager i Erstatningsnævnet.

Antallet af verserende sager omfatter alle verserende sager i nævnet. I tidligere årsberetninger blev der sondret mellem bunkesager og flowsager. Det er imidlertid ikke længere relevant, da der ved udgangen af 2025 kun verserede et uvæsentligt antal bunkesager.

Medio januar 2026 var det samlede antal verserende sager 4.385 sager.2 I denne beholdning indgår også alle sager under behandling, som afventer afklaring på ansøgerens helbredsmæssige og/eller erhvervsmæssige situation, herunder i form af en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Patienterstatningen om varigt mén eller erhvervsevnetab.

Erstatningsnævnets beholdning af verserende sager påvirkes naturligt af antallet af indkomne nye sager og genåbnede sager. Som vist ovenfor i tabel 1 kom der i 2025 3.253 nye ansøgninger ind til Erstatningsnævnet, ligesom 1.849 sager i perioden blev genåbnet, jf. nærmere ovenfor ad tabel 1. Medio januar 2026 var 3.486 sager endnu ikke taget under behandling.3

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for nævnets sagsforløb var 332 dage i 2025.

Den gennemsnitlige alder – liggetiden – på sagsforløb var ved udgangen af beretningsåret 499 dage.

6

Status på ekstrabevilling og mål for driften

Der var i finansloven for 2023 medtaget en merbevilling på 9,4 mio. kr. årligt til prioritering af aktivitetsniveauet i Erstatningsnævnet i 2023-2025. Merbevillingen blev ved finansloven for 2025 videreført for 2026.

Justitsministeriet har som led i SVM-regeringens statslige arbejdsprogram med krav om administrative besparelser i staten besluttet at afskaffe mål- og resultatplaner for myndighederne i Justitsministeriets koncern. Civilstyrelsen har derfor ikke indgået en mål- og resultatplan med Justitsministeriet for 2026. Civilstyrelsen har som alternativ opstillet nogle interne mål, som for Erstatningsnævnets sekretariat har fokus på at tage de ældste ubehandlede sager under behandling.

7

Hvad betaler Erstatningsnævnet erstatning for?

Erstatningsnævnet betaler erstatning for personskade som følge af overtrædelser af straffeloven og overtrædelser af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning4 og for visse afgrænsede personlige ejendele, samt mindre kontantbeløb, som er blevet beskadiget eller er bortkommet henholdsvis er mistet i forbindelse med personskade opstået ved en straffelovsovertrædelse. Nævnet betaler endvidere erstatning for personskade, der indtræder i forbindelse med hjælp til politiet under anholdelse eller i forbindelse med handlinger, der foretages med henblik på lovlig privat anholdelse eller forhindring af strafbare handlinger.

Nævnet betaler ikke i øvrigt erstatning for tingsskade, medmindre straffelovsovertrædelsen er begået af en person, der er omfattet af den personkreds, der er nævnt i offererstatningslovens § 3, som hovedsageligt omfatter personer, der er tvangsanbragt i institutioner under Kriminalforsorgen. Nævnet betaler ikke erstatning for personskade mv. i forbindelse med færdselsforseelser, overtrædelse af ordensbekendtgørelsen eller andre lovovertrædelser, der ikke er omfattet af straffeloven.

I det omfang ansøgers krav betales af skadevolder eller omfattes af lov om arbejdsskadesikring, betaler nævnet ikke erstatning. Dette følger af bestemmelserne i offererstatningslovens § 7, stk. 1, arbejdsskadesikringslovens § 77 og erstatningsansvarslovens § 30. Nævnet betaler som udgangspunkt heller ikke erstatning for hændelser indtruffet den 1. januar 2025 eller senere, der anerkendes som en arbejdsulykke, idet disse er omfattet af reglerne om voldsskadeforsikring i arbejdsskadesikringslovens §§ 49 a og 49 b. 

Endvidere betaler nævnet ikke erstatning for konkrete udgifter, f.eks. helbredelsesudgifter og udgifter som følge af beskadiget beklædning, hvis disse udgifter dækkes af ansøgerens forsikringsselskab eller andre, jf. offererstatningslovens § 7, stk. 1.

I de tilfælde, hvor nævnet efter at have tilkendt erstatning til en ansøger efterfølgende fra Civilstyrelsens regreskontor får oplysning om, at skadevolder har en privattegnet ansvarsforsikring, der har anerkendt at påtage sig erstatningsansvaret, vil nævnet efter en høring af ansøger henvise yderligere krav til ansvarsforsikringen.

I øvrigt tilkender nævnet erstatning efter dansk rets almindelige regler. Det betyder blandt andet, at erstatning udmåles efter reglerne i erstatningsansvarsloven, og at nævnet har mulighed for at nedsætte erstatningen eller helt lade den bortfalde, hvis ansøger har udvist egen skyld eller accept af risiko. For nærmere herom henvises der til årsberetningen for 2024, pkt. 8.2.

8

Konkrete afgørelser fra Erstatningsnævnet og ændringer på Erstatningsnævnets område

I Erstatningsnævnets årsberetning for 2025 er der på samme måde som i årsberetningen for 2024 alene medtaget generelle bemærkninger på de områder, hvor der er nyt at tilføje for 2025. Der er desuden medtaget en række resuméer af konkrete afgørelser fra nævnet til belysning af nævnets praksis.

Som påpeget i tidligere årsberetninger er der ved en sådan gennemgang af udvalgte sager ikke tale om et repræsentativt udsnit af de flere tusinde sager, som nævnet har afgjort i 2025.

På de områder, hvor der ikke er sket ændringer, henvises der helt generelt til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023. For ændringer i 2024 henvises der til årsberetningen for 2024. Begge årsberetninger kan findes på Erstatningsnævnets hjemmeside.

For yderligere belysning af reglerne i offererstatningsloven og af Erstatningsnævnets praksis kan der f.eks. henvises til nævnets tidligere årsberetninger, der – for så vidt angår beretningerne for 2005-2024 – ligeledes kan findes på Civilstyrelsens hjemmeside, samt til ”Offererstatningsloven med kommentarer”, 2. udg., 2023, af Karsten Høj og Laura Tholstrup.

 

8.1

Offererstatningslovens §1 - lovens område

For generelle bemærkninger om offererstatningslovens § 1 om lovens område henvises der til årsberetningen for 2023, pkt. 8.2.

8.1.1

Direkte og indirekte skadelidte

For generelle bemærkninger om direkte og indirekte skadelidte henvises der til årsberetningen for 2024, pkt. 8.1.1.

8.1.2

Straffelovsovertrædelser begået i udlandet

For generelle bemærkninger om straffelovsovertrædelser begået i udlandet henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2020, pkt. 7.2.5 og til årsberetningen for 2024, pkt. 8.1.2 og 8.1.3.

8.1.3

Årsagssammenhæng og påregnelighed

For at kunne få erstatning efter offererstatningsloven skal der i overensstemmelse med de almindelige erstatningsretlige regler være årsagssammenhæng mellem den begåede straffelovsovertrædelse og skaden, ligesom skaden skal være en påregnelig følge af straffelovsovertrædelsen.

Fra nævnets praksis i 2025 kan nævnes:

B blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 250, 2. led, ved at have forladt A, som var i B’s varetægt, og som var faldet om i hjælpeløs tilstand. B undlod at yde den i situationen fornødne hjælp. A afgik kort efter ved døden. A’s efterladte søgte nævnet om erstatning. Nævnet afslog ansøgningen i medfør af offererstatningslovens §§ 1, stk. 1, og 6 a, idet det ikke ud fra sagens akter, herunder det lægelige materiale, kunne lægges til grund, at A afgik ved døden som følge af at være blevet efterladt i hjælpeløs tilstand.

For yderligere belysning af området henvises der til årsberetningen for 2006, pkt. 7.2.4, årsberetningen for 2013, pkt. 7.2.4, årsberetningen for 2014, pkt. 7.2.4 samt årsberetningen for 2023, pkt. 8.2.4

8.2

Offererstatningslovens § 6 a – Almindelige erstatningsretlige regler

For generelle bemærkninger om offererstatningslovens § 6 a om de almindelige erstatningsretlige regler henvises der til årsberetningen for 2023, pkt. 8.3.

8.1.1

Nedsættelse eller bortfald på grund af egen skyld eller accept af risiko

For generelle bemærkninger om nedsættelse eller bortfald på grund af egen skyld eller accept af risiko henvises der til årsberetningen for 2024, pkt. 8.2.1.

8.3

Offererstatningslovens §§ 6 b og c – Værdisikring

For generelle bemærkninger om offererstatningslovens §§ 6 b og c henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023, pkt. 8.4.

8.4

Offererstatningslovens § 7 – Dækning fra anden side

For generelle bemærkninger om offererstatningslovens § 7 henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023, pkt. 8.5.

8.5

Offererstatningslovens § 9, stk. 2 – Krav under 4.000 kr.

For generelle bemærkninger om offererstatningslovens § 9, stk. 2 henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2024, pkt. 8.6.

8.6

Offererstatningslovens § 10 – Politianmeldelse mv.

For generelle bemærkninger om offererstatningslovens § 10, herunder om for sen eller manglende politianmeldelse, manglende medvirken til politiets opklaring af sagen og manglende fremsættelse af krav i retten under straffesagen, henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023, pkt. 8.7.

8.7

Offererstatningslovens §§ 1 og 10 – Plejepersonales mv. tilskadekomst i arbejdstiden

Ved lov nr. 1541 af 12. december 2023 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love blev offererstatningslovens § 10 ændret således, at der efter stk. 2 blev indføjet et nyt stk. 3. De tidligere stk. 3 og 4 blev herefter stk. 4 og 5 i uændret form.

Ifølge forarbejderne kodificerer § 10, stk. 3, Erstatningsnævnets hidtidige praksis efter bestemmelsen i § 10, stk. 4, hvorefter nævnet dispenserer fra kravet om politianmeldelse i sager, hvor pleje- og omsorgspersonale m.v. er blevet udsat for en straffelovsovertrædelse på arbejdet, når pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn taler imod indgivelse af en politianmeldelse.

Bestemmelsen har følgende ordlyd:

§ 10. Erstatning er betinget af, at lovovertrædelsen er anmeldt til politiet inden 72 timer, og at skadelidte under en eventuel straffesag mod skadevolderen nedlægger påstand om erstatning.

Stk. 2. Kravet om anmeldelse inden 72 timer gælder dog ikke for sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210, 216, 222-224, § 225, jf. §§ 216 og 222-224, § 226 og § 227, stk. 1, og sager om overtrædelse af straffelovens §§ 218-221 og § 225, jf. §§ 218-221, der begås over for en person under 18 år.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 fraviges i sager, hvor pleje- og omsorgspersonale m.v. har været udsat for en straffelovsovertrædelse på arbejdet, når generelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn på den pågældende institution taler imod indgivelse af en politianmeldelse, eller når konkrete pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn taler imod indgivelse af en politianmeldelse.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges, hvis forholdene taler for det.

Stk. 5. Politiet vejleder skadelidte om retten til at få erstatning efter denne lov.”

Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2025.

For yderligere bemærkninger om plejepersonales mv. tilskadekomst, herunder om offererstatningslovens §§ 1 og 10, henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023, pkt. 8.8.

8.8

Offererstatningslovens § 11 a – Retskrav

For generelle bemærkninger om offererstatningslovens § 11 a henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023, pkt. 8.9.

8.9

Offererstatningslovens § 11 c – Straffesagen afsluttet

For generelle bemærkninger om offererstatningslovens § 11 c henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023, pkt. 8.10.

8.10

Offererstatningslovens § 13 – Toårsfristen

Ved lov nr. 1541 af 12. december 2023 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love blev offererstatningslovens § 13 ændret således, at der efter stk. 2 blev indføjet et nyt stk. 3 om frist for fremsættelse af krav over for Erstatningsnævnet i sager, der har været anmeldt til en voldsskadeforsikring efter reglerne i arbejdsskadesikringslovens §§ 49 a og 49 b. Det tidligere stk. 3 blev herefter stk. 4 i uændret form.

Bestemmelsen har følgende ordlyd:

§ 13. Nævnet kan ikke behandle en ansøgning, der er indgivet over 2 år efter, at lovovertrædelsen er begået, medmindre der foreligger særlige grunde.

Stk. 2. Hvis der i sagen er afsagt dom, regnes fristen i stk. 1, fra dommen var endelig. Hvis politiet har efterforsket sagen, uden at der efterfølgende er rejst straffesag, regnes fristen fra tidspunktet for politiets afgørelse om indstilling af efterforskningen.

Stk. 3. Træffer et forsikringsselskab eller en selvforsikret arbejdsgiver, jf. arbejdsskadesikringslovens § 48, stk. 5, afgørelse om, at erstatningspligten ikke anerkendes, jf. arbejdsskadesikringslovens § 49 b, stk. 1, regnes fristen i stk. 1 fra tidspunktet for forsikringsselskabets eller den selvforsikrede arbejdsgivers afgørelse, forudsat at skadelidte har indgivet anmeldelse til forsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver, inden 2 år efter at lovovertrædelsen er begået.

Stk. 4. Hvis nævnet har truffet endelig afgørelse om erstatning eller godtgørelse, kan nævnet ikke behandle yderligere krav fra samme ansøger vedrørende samme lovovertrædelse, hvis det nye krav fremsættes, mere end 2 år efter at nævnet har truffet endelig afgørelse. Hvis ansøgeren først senere indså eller burde indse eksistensen af det nye krav, regnes fristen i 1. pkt. fra dette tidspunkt. Hvis nævnet anmoder om dokumentation for et fremsat krav og dokumentation ikke er fremsendt senest 2 år efter nævnets endelige afgørelse, kan nævnet ikke behandle kravet. 1.-3. pkt. kan fraviges, hvis der foreligger særlige grunde.”

Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2025 og er en følge af de nye regler om voldsskadeforsikring i arbejdsskadesikringslovens §§ 49 a og 49 b, som ligeledes trådte i kraft den 1. januar 2025.5

Stk. 3 finder anvendelse på hændelser fra den 1. januar 2025 og frem. Ifølge forarbejderne6 indebærer bestemmelsen, at en skadelidt fortsat kan indbringe sin sag for nævnet, hvis voldsskadeforsikringsselskabet er mere end 2 år om at træffe afgørelse om, at sagen ikke omfattes af forsikringen. 

Efter bestemmelsen skal skadelidte indgive en ansøgning om erstatning til nævnet senest 2 år efter, at forsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver har afvist sagen. Det er endvidere en forudsætning, at skadelidte har anmeldt hændelsen til voldsskadesforsikringen senest 2 år efter, at hændelsen fandt sted.

For generelle bemærkninger om offererstatningslovens § 13, stk. 1, 2 og 4 (tidligere stk. 3) henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023, pkt. 8.11.

Fra nævnets praksis i 2025 kan nævnes:

Erstatningsnævnet traf endelig afgørelse om en række erstatningskrav og vejledte i den forbindelse A om toårsfristen i offererstatningslovens § 13, stk. 4. Efter ca. 3 ½ år vendte A tilbage og fremsatte yderligere erstatningskrav som følge af psykiske gener efter det voldelige overfald. Nævnet meddelte afslag på A’s ansøgning med den begrundelse, at kravene var fremsat mere end to år efter, at A indså eller burde have indset eksistensen af sine krav. Nævnet lagde vægt på, at A, allerede mens sagen fortsat verserede ved nævnet, blev henvist til psykiater, og at A også efterfølgende havde modtaget behandling for de psykiske gener. A blev desuden genhenvist til psykiater mere end 2 ½ år forud for, at hun fremsatte kravene over for nævnet.

 

 

8.11

Offererstatningslovens § 14, stk. 1 – Sagens oplysning ved nævnet

For generelle bemærkninger om offererstatningslovens § 14, stk. 1 henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023, pkt. 8.12.

8.12

Offererstatningslovens § 14 a – Nævnets terminaladgang til skatteoplysninger

Offererstatningslovens § 14 a er blevet ændret ved lov nr. 726 af 20. juni 2025 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.

Bestemmelsen har herefter følgende ordlyd:

§ 14 a. Nævnet har til brug for behandlingen af ansøgninger i medfør af denne lov terminaladgang til de nødvendige skatteoplysninger, herunder oplysninger i indkomstregisteret, hos Skatteforvaltningen.”

Ændringen trådte i kraft den 1. juli 2025.

Med ændringen er nævnets terminaladgang ikke længere begrænset til indkomstregisteret. Efter bestemmelsen er nævnet berettiget til – uden at skulle indhente forudgående samtykke fra ansøgeren – at indhente alle nødvendige oplysninger hos Skatteforvaltningen, herunder udvidede årsopgørelser (også benævnt ”R75’ere”).

Formålet med bestemmelsen er at effektivisere sagsgangen i de typer af sager hos nævnet, der forudsætter oplysninger om skadelidtes indkomstforhold, dvs. sager om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, erhvervsevnetab og forsørgertab. Oplysninger om ansøgerens indkomstforhold er hidtil indhentet fra ansøgeren selv med hjemmel i offererstatningslovens § 14.

Nævnet er kun berettiget til at få adgang til oplysningerne, i det omfang det efter en konkret vurdering er nødvendigt. Adgangen skal desuden udøves under iagttagelse af reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.

8.13

Offererstatningslovens § 15, stk. 2 – Advokatudgifter mv.

Ved lov nr. 726 af 20. juni 2025 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser blev offererstatningslovens § 15, stk. 2, ændret således, at der blev indføjet et nyt 2. pkt.

Bestemmelsen har følgende ordlyd:

Stk. 2. Nævnet kan i særlige tilfælde bestemme, at ansøgeren helt eller delvis skal have dækket udgifter, som han har afholdt i anledning af sagen. Er ansøgeren mindreårig eller under værgemål, kan nævnet bestemme, at ansøgerens forældre eller værger helt eller delvis skal have dækket udgifter, som de har afholdt i anledning af sagen.”

Ændringen trådte i kraft den 1. juli 2025.

Bestemmelsen indebærer, at forældre og/eller værger for en mindreårig ansøger eller en ansøger under værgemål kan få dækket udgifter, som de har afholdt i anledning af sagen hos Erstatningsnævnet på vegne af den mindreårige eller personen under værgemål.

I bemærkningerne til lovforslaget7 er det forudsat, at udgifterne navnlig vil bestå af udgifter til advokatbistand, men også andre udgifter kan være omfattet. Der er derudover ikke tilsigtet ændringer i, hvornår nævnet helt eller delvist kan bestemme, at udgifter afholdt i anledning af sagen skal dækkes. Forældre og/eller værger vil kunne få dækket udgifter, som de har afholdt i anledning af sagen, i samme omfang som ansøgere, der selv har afholdt sådanne udgifter efter bestemmelsens stk. 2, 1. pkt.

For generelle bemærkninger om offererstatningslovens § 15, stk. 2, 1. pkt. henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023, pkt. 8.13.

 

8.14

Offererstatningslovens § 17 – Regres

For generelle bemærkninger om offererstatningslovens § 17 henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023, pkt. 8.14.

8.15

Offererstatningslovens § 18 – Tilbagebetaling til nævnet

For generelle bemærkninger om offererstatningslovens § 18 henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023, pkt. 8.15.

8.16

Erstatningsansvarslovens § 1 – Personskadeerstatning

8.14.1

Helbredelsesudgifter

For generelle bemærkninger om erstatningsansvarslovens § 1 om helbredelsesudgifter henvises der til årsberetningen for 2024, pkt. 8.15.1.

8.14.2

Andet tab

Efter erstatningsansvarslovens § 1 kan nævnet efter omstændighederne tilkende erstatning for ”andet tab”, som skadelidte måtte have lidt som følge af hændelsen.

Som ”andet tab” er der efter en konkret vurdering mulighed for at få tilkendt erstatning for blandt andet transportudgifter, tab som følge af forlænget uddannelse samt udgifter til ophold på krisecenter eller lignende. ”Andet tab” kan endvidere i visse tilfælde og efter en konkret vurdering dække udgifter til behandling, hvor udgiften ikke længere afholdes til en helbredende foranstaltning, men hvor udgiften bidrager til at opretholde ansøgerens funktionsniveau.

Det er normalt en forudsætning for tilkendelse af erstatning for forlængelse af uddannelse eller tab af skoleår, at det med en lægeerklæring og en erklæring fra uddannelsesstedet dokumenteres, at det er følgerne efter hændelsen, der er årsag til forsinkelsen i ansøgers uddannelsesforløb. Det er endvidere en forudsætning, at ansøgeren har afsluttet uddannelsen, og at uddannelsen allerede var planlagt på skadestidspunktet.

Fra nævnets praksis i 2025 kan nævnes:

A blev i flere år udsat for en række seksuelle krænkelser, mens A gik i folkeskole. Efter nogle år begyndte A på en ungdomsuddannelse, men måtte afbryde studiet på grund af følger efter krænkelserne. A genoptog senere studiet og færdiggjorde det. A havde over for nævnet søgt om erstatning for forlænget uddannelse. Nævnet meddelte afslag på erstatning for forlænget uddannelse, da ungdomsuddannelsen ikke var planlagt på skadestidspunktet. Nævnet henviste i den forbindelse til retspraksis.

For yderligere bemærkninger om ”andet tab” henvises der i øvrigt til årsberetningen for 2023, pkt. 8.16.2.

8.17

Erstatningsansvarslovens § 1 a – Fremtidige helbredelsesudgifter

For generelle bemærkninger om erstatningsansvarslovens § 1 a henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023, pkt. 8.16.

8.18

Erstatningsansvarslovens § 2 – Tabt arbejdsfortjeneste

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes i medfør af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, fra skadens indtræden eller fra det tidspunkt, hvor skadelidte har et indkomsttab, og indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Såfremt skadelidte vil lide et erhvervsevnetab, ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne.

Det følger af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., at der i erstatningen fradrages blandt andet løn under sygdom, dagpenge fra arbejdsgiver eller kommunen, erstatning i henhold til en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab efter lov om arbejdsskadesikring, i det omfang denne erstatning dækker en periode, hvor der også tilkommer skadelidte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og forsikringsydelser, der har karakter af en virkelig skadeserstatning, samt lignende ydelser til den skadelidte.

Fra nævnets praksis i 2025 kan nævnes:

A søgte nævnet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. A havde fået udbetalt et legat fra en fond. Nævnet fandt, at indtægten fra fonden ikke skulle indgå i opgørelsen af A’s faktiske indkomst. Nævnet lagde vægt på, at de tildelte fondsmidler ikke havde sammenhæng med det, som A i øvrigt tjente som lønindkomst, hvorfor fondsmidlerne nærmest var at sammenligne med en gave. Derudover lagde nævnet vægt på, at fondsmidlerne ikke havde karakter af en virkelig skadeserstatning.

For yderligere bemærkninger om erstatningsansvarslovens § 2, herunder om bestemmelsens stk. 2, 2. pkt., henvises der til årsberetningen for 2024, pkt. 8.17.

8.19

Erstatningsansvarslovens § 3 – Svie og smerte

For generelle bemærkninger om erstatningsansvarslovens § 3 henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023, pkt. 8.18.

8.20

Erstatningsansvarslovens § 4 – Varigt mén

For generelle bemærkninger om erstatningsansvarslovens § 4 henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023, pkt. 8.19.

8.21

Erstatningsansvarslovens § 5 – Erhvervsevnetab

For generelle bemærkninger om erstatningsansvarslovens § 5 henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023, pkt. 8.20.

8.22

Erstatningsansvarslovens §§ 6-8 – Fastsættelse af erhvervsevnetabserstatning

Efter erstatningsansvarslovens § 6 fastsættes erstatning for tab af erhvervsevne blandt andet på grundlag af ansøgerens årsløn. Årslønnen fastsættes i medfør af samme lovs § 7, stk. 1, som ansøgerens samlede erhvervsindtægt i det år, der går forud for datoen for skadens indtræden. Årslønnen opgøres således ikke i kalenderåret, men fra datoen for hændelsen og et år bagud.

Efter erstatningsansvarslovens § 7, stk. 2, kan årslønnen dog fastsættes skønsmæssigt, når særlige indtægts- eller ansættelsesforhold eller andre særlige forhold har gjort sig gældende.

Som anført i årsberetningen for 2003, pkt. 7.9.1, har nævnet, hvis ansøgeren gennem længere tid kun har haft en vag tilknytning til arbejdsmarkedet, som udgangspunkt anvendt en standardårsløn på 165.000 kr. ved beregningen af erstatning for tab af erhvervsevne. Standardårslønnen kan ikke anvendes, hvis ansøger har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, heller ikke selv om ansøgers faktiske årsløn er lavere end standardårslønnen, jf. nærmere årsberetningen 2004, pkt. 7.9.1.

Nævnet besluttede i 2006 at forhøje standardårslønnen. Nævnet besluttede endvidere i 2007, at nævnet hvert år herefter skal fastlægge størrelsen af standardårslønnen. Nævnet har besluttet følgende forhøjelser af standardårslønnen siden 2006:

• 210.000 kr. for sager, hvor straffelovsovertrædelsen er sket den 1. januar 2006 eller senere.
• 220.000 kr. for sager, hvor straffelovsovertrædelsen er sket den 1. januar 2008 eller senere.
• 225.000 kr. for sager, hvor straffelovsovertrædelsen er sket den 1. januar 2009 eller senere.
• 230.000 kr. for sager, hvor straffelovsovertrædelsen er sket den 1. januar 2010 eller senere.
• 235.000 kr. for sager, hvor straffelovsovertrædelsen er sket den 1. januar 2011 eller senere.
• 240.000 kr. for sager, hvor straffelovsovertrædelsen er sket den 1. januar 2012 eller senere.
• 245.000 kr. for sager, hvor straffelovsovertrædelsen er sket den 1. januar 2013 eller senere.
• 250.000 kr. for sager, hvor straffelovsovertrædelsen er sket den 1. januar 2014 eller senere.
• 255.000 kr. for sager, hvor straffelovsovertrædelsen er sket den 1. januar 2015 eller senere.
• 260.000 kr. for sager, hvor straffelovsovertrædelsen er sket den 1. januar 2016 eller senere.
• 260.000 kr. for sager, hvor straffelovsovertrædelsen er sket den 1. januar 2017 eller senere.
• 265.000 kr. for sager, hvor straffelovsovertrædelsen er sket den 1. januar 2018 eller senere.
• 270.000 kr. for sager, hvor straffelovsovertrædelsen er sket den 1. januar 2019 eller senere.
• 270.000 kr. for sager, hvor straffelovsovertrædelsen er sket den 1. januar 2020 eller senere.
• 275.000 kr. for sager, hvor straffelovsovertrædelsen er sket den 1. januar 2021 eller senere.
• 275.000 kr. for sager, hvor straffelovsovertrædelsen er sket den 1. januar 2022 eller senere.
• 280.000 kr. for sager, hvor straffelovsovertrædelsen er sket den 1. januar 2023 eller senere.
• 290.000 kr. for sager, hvor straffelovsovertrædelsen er sket den 1. januar 2024 eller senere.
• 300.000 kr. for sager, hvor straffelovsovertrædelsen er sket den 1. januar 2025 eller senere.
• 310.000 kr. for sager, hvor straffelovsovertrædelsen er sket den 1. januar 2026 eller senere.

For yderligere bemærkninger om erstatningsansvarslovens §§ 6-8, herunder fastsættelse af årsløn og fastsættelse af erhvervsevnetabserstatning til skadelidte under 15 år, henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023, pkt. 8.22.

8.23

Erstatningsansvarslovens §§ 12-14 – Begravelsesudgifter og tab af forsørger

For generelle bemærkninger om erstatningsansvarslovens §§ 12-14 henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023, pkt. 8.23.

8.24

Erstatningsansvarslovens § 14 a – Overgangsbeløb

For generelle bemærkninger om erstatningsansvarslovens § 14 a henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023, pkt. 8.24.

8.25

Erstatningsansvarslovens § 16 – Renter

For generelle bemærkninger om erstatningsansvarslovens § 16 henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023, pkt. 8.25.

8.26

Arv

For generelle bemærkninger om arv henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023, pkt. 8.26.

8.27

Erstatningsansvarslovens § 24 – Almindelig lempelsesregel

For generelle bemærkninger om erstatningsansvarslovens § 24 henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023, pkt. 8.27 samt Erstatningsnævnets årsberetning for 2015, pkt. 7.24.

8.28

Erstatningsansvarslovens § 26 – Tortgodtgørelse og krænkelsesgodtgørelse

For generelle bemærkninger om erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1-3, om tortgodtgørelse, herunder ved frihedsberøvelse, vold, forbrydelser mod kønssædeligheden samt digitale seksuelle krænkelser, og om erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, om krænkelsesgodtgørelse, henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023, pkt. 8.28.

8.28.1

Digitale seksuelle krænkelser

Det følger af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, 4. pkt.8, at der ved fastsættelsen af tortgodtgørelse tillige kan tillægges vægt, at krænkelsen er en digital seksuel krænkelse.

Med udtrykket ”digitale seksuelle krænkelser” forstås i bestemmelsens forstand bl.a. deling eller offentliggørelse af nøgenbilleder eller andet materiale af seksuel karakter, herunder billeder, videoer eller lydspor, som deles eller offentliggøres via internettet eller andre digitale medier uden samtykke fra den eller de personer, der optræder på materialet.

Ifølge forarbejderne9 var hensigten med bestemmelsen at fastlægge et udgangspunkt for niveauet for tortgodtgørelse i sager om digitale seksuelle krænkelser. For nærmere om niveauet for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser henvises der til årsberetningen for 2022, pkt. 8.28.3 og årsberetningen 2023, pkt. 8.28.3.

Fra nævnets praksis i 2025 kan nævnes:

B var dømt for overtrædelse af straffelovens § 264 d og § 232 ved uberettiget at have videregivet et billede af A’s private forhold til A’s partner, hvilket ligeledes var egnet til at krænke A’s blufærdighed. På billedet, som var taget uden A’s viden og samtykke, var A delvist afklædt. Nævnet tilkendte A 6.500 kr. i tortgodtgørelse. Nævnet lagde ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse vægt på omstændighederne ved krænkelsen, herunder karakteren af det delte billede.

8.29

Erstatningsansvarslovens § 26 a – Godtgørelse til efterladte

Det følger af erstatningsansvarslovens § 26 a, at den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed forvolder en andens død, kan pålægges at betale en godtgørelse til efterlevende, der havde en særlig nær tilknytning til den afdøde.

For skader sket før den 1. marts 2021 kunne godtgørelsen alene udbetales til personer, der stod afdøde særligt nært. Det vil som udgangspunkt sige afdødes efterladte ægtefælle eller samlever, mindreårige børn, herunder også ufødte børn, og, hvis afdøde var mindreårig, afdødes forældre.

Efter omstændighederne er også andre end afdødes ægtefælle, samlever, børn eller forældre omfattet af bestemmelsen. Det forudsætter dog, at der har været et sådant særligt forhold mellem den pågældende og den afdøde, at der må antages at være tale om en tilsvarende særlig følelsesmæssig belastning som følge af dødsfaldet. Det kan f.eks. være søskende, der som voksne i mange år har haft fælles bolig og husholdning med afdøde.

Erstatningsansvarslovens § 26 a blev ændret ved lov nr. 290 af 27. februar 2021, hvorved den berettigede personkreds blev udvidet til efterlevende, der havde en særlig nær tilknytning til den afdøde. Dette medfører, at der herefter kan tilkendes godtgørelse til voksne, udeboende børn (uanset deres alder), forældre til voksne, udeboende børn (ligeledes uden hensyn til børnenes alder) samt samboende søskende.

Ændringsloven trådte i kraft den 1. marts 2021 og har virkning for skader, der indtræder efter den 1. marts 2021.

Fra nævnets praksis i 2025 kan nævnes:

Efter at A var blevet slået ihjel, søgte A’s nærmeste familie om efterladtegodtgørelse ved nævnet. Nævnet tilkendte bl.a. godtgørelse til en tidligere stedforælder. Nævnet lagde herved vægt på, at tilkendelse af godtgørelse i relation til ikke biologiske børn beror på en konkret vurdering af, om der består en særlig tilknytning til den afdøde herunder, hvor længe vedkommende har boet sammen med afdøde. A havde desuden i et vist omfang været samboende med en biologisk søskende på gerningstidspunktet, og det var den pågældende, som fandt A efter drabet, hvorfor også denne søskende blev tilkendt efterladtegodtgørelse.

For yderligere bemærkninger om erstatningsansvarslovens § 26 a henvises der til Erstatningsnævnets årsberetning for 2023, pkt. 8.29.

8.30

Ændringer i arbejdsskadesikringsloven af betydning for Erstatningsnævnets arbejde

8.30.1

Arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 2 og 3 - Tilbagesøgningsretten

For generelle bemærkninger om arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 2 og 3, herunder om reglernes betydning for Erstatningsnævnets arbejde, henvises der til nævnets årsberetning for 2024, pkt. 8.29.

8.30.2

Arbejdsskadesikringslovens §§ 49 a og 49 b - Voldsskadeforsikringen

Den 1. januar 2025 trådte nye regler om voldsskadeforsikring i arbejdsskadesikringsloven i kraft, som har betydning for Erstatningsnævnet.

Voldsskadeforsikringen har hjemmel i arbejdsskadeforsikringslovens §§ 49 a og 49 b. Ordningen er målrettet ansatte inden for socialområdet, ældreområdet, sundhedsområdet og undervisningsområdet (”pleje- og omsorgspersonale”).

Ordningen giver visse arbejdsgivere pligt til at tegne en voldsskadeforsikring, jf. arbejdsskadesikringslovens § 49 a, stk. 2. Andre arbejdsgivere har mulighed for at tegne en voldsskadeforsikring, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 517 af 20. maj 2025 om voldsskadeforsikring. Voldsskadeforsikringen giver de ansatte ret til erstatning efter erstatningsansvarsloven.

Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 49 a, stk. 1, at en voldsskadeforsikring dækker erstatning og godtgørelse efter erstatningsansvarsloven som følge af vold, trusler eller andre voldsomme hændelser på arbejdet foranlediget af personer, der drages omsorg for, mod ansatte, som er omfattet af arbejdsgivers sikringspligt, jf. § 48, stk. 1.

Voldsskadeforsikringen omfatter hændelser indtruffet den 1. januar 2025 eller senere, som anerkendes som arbejdsulykker. Erhvervssygdomme er ikke omfattet.

Voldsskadeforsikringen dækker krav om erstatning eller godtgørelse efter erstatningsansvarsloven, når disse krav ikke dækkes eller ikke dækkes fuldt ud efter arbejdsskadesikringsloven. Det gælder bl.a. krav om godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven, som ikke dækkes efter arbejdsskadesikringsloven. Forsikringen dækker desuden eventuelle differencekrav i tilfælde, hvor erstatningen efter erstatningsansvarsloven overstiger erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven.

Forsikringen dækker således de erstatningskrav, som normalt ville være dækket af offererstatningsordningen. I modsætning til offererstatningsordningen dækker forsikringen også skade på de ansatte i forbindelse med magtanvendelse, hvor der typisk ikke foreligger en straffelovsovertrædelse.

Hvis forsikringsselskabet ikke anerkender erstatningspligten, kan skadelidte indbringe sagen for Erstatningsnævnet.  Om fristen for fremsættelse af krav over for Erstatningsnævnet henvises til pkt. 8.10 om offererstatningslovens § 13, stk. 3.

9

Bilag

9.1

Bilag 1 – Oversigt over forekomsten af de enkelte straffelovsovertrædelser i 2022-2025

Datagrundlaget for forekomsten af de enkelte straffelovsovertrædelser i 2025 er de sager, som er blevet oprettet i perioden mellem den 1. januar 2025 og den 31. december 2025, og som i den forbindelse er blevet påført en manuel registrering af alvorligste straffelovsparagraf.

 

2022

2023

2024

2025

Strfl. §§ 119-121

209

147

305

174

Strfl. § 123

4

3

9

3

Strfl. § 180

1

1

0

3

Strfl. § 210

4

7

5

3

Strfl. § 215

0

2

0

6

Strfl. §§ 216-217

210

229

220

258

Strfl. § 218-221

3

2

1

0

Strfl. §§ 222-223 a

24

8

16

19

Strfl. § 224

1

0

4

1

Strfl. § 225

28

21

24

7

Strfl. § 226

0

0

0

0

Strfl. § 232

1.078

421

376

304

Strfl. § 235

24

4

15

8

Strfl. § 237

37

63

58

51

Strfl. § 237, jf. § 21

47

53

65

35

Strfl. § 241

7

5

11

7

Strfl. § 242

 

 

610

18

Strfl. § 243

7

3

3

9

Strfl. § 244

439

404

549

476

Strfl. § 245

298

231

317

302

Strfl. § 246

4

13

11

12

Strfl. § 249

11

9

8

5

Strfl. § 252

10

2

9

4

Strfl. §§ 260-261

27

12

32

20

Strfl. § 262a

1

5

4

0

Strfl. § 264

30

15

30

41

Strfl. § 266

34

34

38

40

Strfl. § 276, § 291, § 293

9

10

12

11

Strfl. § 279

12

4

11

7

Strfl. § 281

9

5

16

5

Strfl. § 288

97

51

77

50

Strfl. i øvrigt

1

0

0

21

I alt

2.666

1.764

2.232

1.900

 

9.2

Bilag 2 – Oversigt over tilkendte erstatninger mv. fordelt på erstatningsposter samt administrative udgifter i 2022-2025

Tilkendte erstatnings- og godtgørelsesbeløb i 2022-2025

Udbetalingerne kan variere væsentligt fra år til år for de forskellige erstatningsposter afhængigt af, hvor mange sager Erstatningsnævnet konkret har modtaget, og hvilke krav der er fremsat i sagerne.

 

2022

2023

2024

2025

Svie og smerte

12.333.491

14.500.391

10.464.277

17.965.465

Helbredelsesudgifter

339.872

684.358

365.128

404.799

Tandbehandling

499.235

292.485

307.722

269.918

Personlige ejendele

385.600

293.470

238.590

682.714

Mistede kontanter

31.470

9.572

4.356

14.424

Tingsskade

0

2.085

0

0

Forlængelse af uddan­nelse/tab af skoleår

365.000

356.351

562.312

295.000

Transportudgifter

54.739

43.319

44.687

53.747

Tabt arbejdsfortjeneste

48.391.919

64.243.585

35.007.711

73.631.889

Begravelsesudgifter

977.475

645.236

81.899

538.664

Overgangsbeløb

525.000

721.000

191.000

1.374.500

Tort

18.328.500

25.642.000

18.444.345

22.154.420

Krænkelsesgodtgørelse

505.000

495.000

635.000

875.000

Godtgørelse til efterladte

3.840.000

6.185.000

1.960.000

6.305.000

Lægeerklæring, betalt af ansøger/advokat

44.607

51.740

35.133

59.150

Varigt mén

24.684.248

27.525.004

23.426.580

20.199.458

Erhvervsevnetabs­erstatning

138.792.073

98.796.381

106.538.162

122.645.134

Varige helbredelsesudgifter

48.936

0

43.463

0

Tab af forsørger, ægtefælle

2.059.800

4.104.801

819.360

10.243.701

Tab af forsørger, børn

4.022.259

3.408.787

673.000

4.915.868

Advokatudgifter

6.020.468

4.351.900

4.350.700

5.254.175

Andet

0

9.149

18.105

10.000

I alt kr.

262.249.692

252.361.614

204.211.530

287.893.026

 

Administrative udgifter i 2022-2025

 

2022

2023

2024

2025

Gebyr til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring      

29.620

0

0

0

Gebyr til Patienterstatningen

3.543.750

5.081.250

2.016.875

2.848.750

Tandlægekonsulenter

34.640

51.263

21.903

27.536

Erklæringer betalt af nævnet              

1.897.828

1.653.934

1.581.415

1.017.146

Andet

350.784

595.317

410.090

282.932

I alt kr.

5.856.623

7.383.903

4.030.283

4.176.364

 

Udbetalt i alt i 2022-2025 

 

2022

2023

2024

2025

Tilkendte erstatninger og godtgørelser

262.275.446

252.361.615

204.211.530

287.893.028

Administrative udgifter

5.856.623

7.383.903

4.030.283

4.176.365

I alt kr.

268.132.069

259.745.518

208.241.813

292.069.393

9.3

Bilag 3 – Oversigt over tilkendelser og afslag

Erstatningsnævnet har i 2025 truffet 6.394 afgørelser, jf. pkt. 5.

Nævnet har i ca. 46 pct. af de trufne afgørelser imødekommet en ansøgning eller genoptaget en tidligere afgørelse og tilkendt (yderligere) erstatning, mens nævnet i ca. 39 pct. af nævnets afgørelser har meddelt afslag på erstatning. Blandt de 39 pct. af nævnets afgørelser, hvor der er meddelt afslag, indgår blandt andet også de afgørelser, hvor nævnet har afvist en sag efter offererstatningslovens § 11 c, fordi straffesagen endnu ikke var afsluttet.

Cirka 4 pct. af årets afgørelser har vedrørt aktindsigt i verserende sager eller sager, hvor nævnet har besluttet at henlægge en erstatningssag, f.eks. fordi ansøger har oplyst, at han eller hun ikke ønsker videre foretaget i sagen.

De resterende cirka 11 pct., hvor nævnet hverken har imødekommet eller afslået et fremsat erstatningskrav, drejer sig blandt andet om tilfælde, hvor nævnet ikke har kunnet tage stilling til sagen på det foreliggende grundlag, og hvor nævnet derfor har afsluttet sagen.

Fordelingen af afgørelsestyper kan illustreres ved følgende figur:

Fordeling af afgørelser i 2025

  • Imødekommelser = 2.922 (46 %)
  • Afslag = 2.511 (39 %)
  • Aktindsigt = 249 (4 %)
  • Andet = 722 (11 %)