1

Forord

I 2025 har Civilstyrelsen, hvor Retslægerådets sekretariat er placeret, været igennem en periode med organisatoriske ændringer. Årets første måneder var præget af intern omstrukturering og personaletilpasning, som midlertidigt medførte stigende sagsbehandlingstider. Retslægerådet har været opmærksom på de udfordringer, dette har medført for sagens parter, og der er arbejdet målrettet for at sikre en stabil drift og høj faglig kvalitet gennem hele perioden.

Årets andet halvdel har været præget af en målrettet indsats for at nedbringe sagsbehandlingstiden. Der er bl.a. iværksat initiativer med fokus på effektivisering af arbejdsgange og oplæringen af nye medarbejdere i sekretariatet.

Samtidig har rådet løbende fokus på rekruttering af nye sagkyndige voterende. Retslægerådet oplever nemlig voksende udfordringer med rekruttering af nye sagkyndige voterende. Udfordringen skyldes dels udviklingen mod en højere grad af specialisering og subspecialisering af læger. Den højere grad af specialisering bidrager til høj faglig kvalitet inden for de enkelte specialer, men betyder samtidig at kredsen af læger med nødvendige kompetencer og erfaring inden for et konkret område begrænses. Dette kan i praksis gøre det vanskeligt at finde sagkyndig voterende, som både besidder den fornødne ekspertise og som samtidig ikke tidligere har været involveret i eller haft berøring med den pågældende sag.

Retslægerådet har i året haft særligt fokus på reglerne om habilitet, navnlig i lyset af Højesterets kendelse fra januar 2025 og den særlige vægt, rådets udtalelser tillægges ved domstolene. Retslægerådet har fast fokus på at sikre, at der ikke er inhabilitet i de sager, som behandles af rådet, og rådet vil fortsat følge udviklingen tæt.

Vi afholdt igen i år forårs- og efterårstemamøder med fokus på vidensdeling af aktuelle og vigtige emner. Forårsmødet omhandlede forvaring og efterårsmødet omhandlede forværring af forudbestående lidelser set i et retslægeligt perspektiv. Temamøderne forløb med stor begejstring og bidrog til kvalitetssikring og faglig fordybelse.

Retslægerådet ønsker at rette en særlig tak til de sagkyndige voterende, som hver især har bidraget med deres viden og ekspertise. Vi sætter utrolig meget pris på jeres faglighed, fleksibilitet og engagement og håber på et vedvarende samarbejde.

Jeg ønsker endvidere at rette en stor tak til rådsmedlemmerne, de lægelige referenter og medarbejdere i sekretariatet for deres tålmodighed, optimisme og faglige indsats i en periode præget af forandringer. Med ny-implementerede tiltag og erfaring fra året står Retslægerådet mere rustet til at løse opgaverne med fremgang og forbedringer.

Rigtig god læselyst.

Med venlig hilsen

Torben Bæk Hansen

2

Retslægerådets medlemmer & sekretariatets ledelse

Formand Torben Bæk Hansen 

Professor, Cheflæge, ph.d. Regionshospitalet Gødstrup, Ortopædkirurgisk Afdeling

 

Næstformand Jytte Banner 

Professor, ph.d. Københavns Universitet, Retspatologisk Afdeling

 

Næstformand Mette Brandt-Christensen

Overlæge, ph.d. Psykiatrisk Center Sct. Hans, Retspsykiatrisk Afdeling

Camilla Bock

Overlæge, ph.d. Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet

 

Henrik Steen Andersen

Overlæge, dr.med. Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center København, Militærpsykiatrisk Ambulatorium

 

Hanne Gottrup

Overlæge, ph.d. Aarhus Universitetshospital, Neurologisk Klinik

 

Torsten Warrer

Overlæge, Rigshospitalet

Kim Dalhoff

Professor, overlæge, dr.med. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Klinisk farmakologisk Afdeling.

 

Poul Videbech

Professor, overlæge dr.med. Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Glostrup

 

 

Martin Balslev Jørgensen

Professor, overlæge, dr.med. Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center København

 

Thomas Kirkegaard

Overlæge, Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri

 

Carsten Reidies Bjarkam

Professor, Aalborg Universitetshospital

 

Sekretariatets ledelse

Sanne Bagge Hjorth

Sekretariatschef i Retslægeråd & Erhvervelse, Civilstyrelsen 

Kristine Stokholm Østerballe

Fg. souschef i Retslægeråd & Erhvervelse, Civilstyrelsen 

3

Portræt af næstformand, Jytte Banner

Jytte Banner er tidl. professor, ph.d., speciallæge i patologisk anatomi og retsmediciner. Hun har været tilknyttet Retslægerådet som ad hoc-sagkyndig siden 2007, blev rådsmedlem i 2021 og udnævnt som næstformand for det somatiske område i 2023.

Hvordan endte du med at blive retsmediciner?

Jeg har siden begyndelsen af medicinstudiet vidst, at jeg ville vælge en retning, som kunne gøre en forskel for andre. Derfor var det helt naturligt for mig at vælge retsmedicin, som er læren om, hvordan lægevidenskaben bruges i retsvæsenets tjeneste, særlig til efterforskning og det juridiske efterspil.

For mig bundede valget af retsmedicin i fagets mange facetter. Retsmedicin forudsætter, at man har en bred faglig viden og evnen til at bevare overblikket og perspektivet. Min fascination af faget ligger særligt i det store potentiale for forebyggelse – ikke mindst i den kliniske retsmedicin, herunder arbejdet med sager om voldtægt, vold mod kvinder og vold mod børn.

Det er især muligheden for at kunne arbejde med samfundets uligheder, der har tiltalt mig gennem hele karrieren. Retsmedicinen giver indsigt i de omstændigheder, der fører til tidlige dødsfald blandt udsatte grupper såsom mennesker med misbrug og psykisk sygdom. Særligt spædbørnsdødsfald og vuggedød, gjorde stort indtryk på mig, og jeg har derfor også skrevet en ph.d.-afhandling om netop dette emne.

Enhver sag fortæller en historie

Mange forestiller sig, at jobbet som retsmediciner omhandler døden, obduktioner, tekniske undersøgelser og jagten på svar og spor i sager, hvor livet er endt unaturligt og under tragiske omstændigheder. Men for mig, har jobbet altid handlet om meget mere end det.

Som tidligere statsobducent og med mere end tre årtier i faget ved jeg, at arbejdet først og fremmest handler om mennesker, retfærdighed og empati.

Gennem min karriere har jeg utallige gange mødt mennesker i nogle af livets sværeste situationer og stået ansigt til ansigt med døden. Alligevel er det ikke døden, som har været omdrejningspunktet for mig. Drivkraften har for mig været søgen efter sandheden. En vedvarende og dyb trang til at forstå, undersøge og finde konkrete svar på komplicerede og ubesvarede spørgsmål.

Enhver sag fortæller en historie. En obduktion kan i mange tilfælde afsløre mere end blot en dødsårsag. Den kan fortælle noget om det liv, der blevet levet, og hvordan livet på tragisk vis er blevet afsluttet. Arbejdet er derfor ikke blot en lægevidenskabelig disciplin, men det er en søgen efter sammenhæng. En sammenhæng, der kan give den afdøde en stemme, de efterladte et svar på, hvad der er sket og bidrage til den retfærdighed, individet og retssamfundet har brug for.

Det er min måde at give tilbage på, og det gør arbejdet tåleligt og meningsfuldt.

Min vej til Retslægerådet

Jeg stiftede tidligt bekendtskab med Retslægerådet, da jeg i 2007 blev ad hoc-sagkyndig for Retslægerådet. Sidenhen blev jeg i 2021 rådsmedlem og næstformand i 2023. 

Retslægerådet har været et naturligt valg, da jeg gennem hele min karriere har arbejdet i krydsfeltet mellem medicin og jura.  

Arbejdsprincipperne som retsmediciner og ved Retslægerådet er i store træk de samme. De vurderinger, der lægges til grund skal være sporbare og dokumenterbare, og de skal have udgangspunkt i de præmisser, der er givet i sagen.

Det har derfor været en naturlig videreførelse af mit faglige virke, og jeg værdsætter særligt den grundighed og dygtighed, der er i det tværfaglige arbejde ved rådet.

Højdepunkter i karrieren

Når jeg ser tilbage på min karriere, så er det faktisk ikke titlerne og anerkendelserne, som fylder mest. Det, jeg særligt er stolt over, er de gange, hvor det lykkes at få indført foranstaltninger og initiativer til gavn for samfundet.

Blandt de initiativer kan jeg blandt andet fremhæve tilbuddet om retsmedicinsk obduktion ved pludselige og uventede dødsfald hos personer under 50 år samt den igangværende udrulning af retsmedicinske screeninger af børn ved mistanke om vold.

Sidstnævnte initiativ skal være med til at hjælpe de børn, der bliver udsat for vold og overgreb særligt i nære relationer. Her vil en retsmedicinske undersøgelse være en vigtig brik til at kunne dokumentere konsekvenserne af volden og overgrebene.

Den røde tråd har for mig altid været at bringe min viden og erfaring i spil, så det kommer særligt udsatte persongrupper til gavn og derved bidrage til at styrke retssikkerheden særligt gennem forebyggelse.

Hvad fylder, når arbejdet er slut?

Når jeg har fri, kan jeg godt lide at dyrke motion, gå ture og cykle. Jeg nyder at lave kreative projekter med min familie. Jeg kan også lide at strikke og læse socialrealistiske bøger, der skildrer livets mangfoldighed og giver stof til eftertanke. Krimier springer jeg over, da jeg sætter pris på at holde en vis professionel afstand mellem arbejdet og privatlivet.

4

Udvalgte emner

4.1

Professor Jytte Banner forklarer om vurdering af livsfare

I denne video gennemgår professor Jytte Banner principperne for den retsmedicinske vurdering af livsfare og de tre kategorier en retsmediciner anvender: at en person ikke har været i livsfare, kan have været i livsfare eller har været i livsfare.

4.2

Sikringsafdelingen og vurdering af farlighed

Sikringsafdelingen i Slagelse er en højsikret retspsykiatrisk afdeling med rigets højeste sikkerhedsniveau, hvor der er plads til 35 patienter (med plan om udvidelse til i alt 40 pladser). Indlæggelse på Sikringsafdelingen sker på baggrund af alvoren af den idømte kriminalitet eller den farlige adfærd, som patienten har haft enten under indlæggelse på psykiatrisk afdeling eller i fængsel.

Knap 1/3 af patienterne har modtaget en dom til anbringelse på Sikringsafdelingen, dvs. indlæggelsen i vid udstrækning skyldes meget alvorlig kriminalitet, som vedkommende er dømt for.

Cirka 2/3 af patienterne er anbragt på Sikringsafdelingen i henhold til et af Justitsministeriet udstedt farlighedsdekret, dvs. en administrativ afgørelse, hvor det afgørende er, at patienten er sindssyg, at pågældende udgør en overhængende fare for andres liv eller legeme, og at andre psykiatriske behandlingstiltag er forsøgt i tilstrækkelig lang tid, herunder behandling med elektrochock, uden effekt. Et farlighedsdekret er tidsubestemt og undergivet domstolsprøvelse.  Farlighedsdekretet kan udelukkende ophæves af Justitsministeriet, og afslag på ophævelse af farlighedsdekretet kan på begæring indbringes for domstolene. Hovedparten af patienter med farlighedsdekret er også idømt en psykiatrisk særforanstaltning.

Desuden vil der løbende være enkelte patienter på Sikringsafdelingen, som i henhold til retslig kendelse er anbragt med henblik på mentalundersøgelse eller i surrogatvaretægtsfængsling, enten på grund af farlighed og/eller på grund af flugtfare.

Alle patienter på Sikringsafdelingen er over 18 år, og langt de fleste lider af skizofreni. Godt 1/10 af patienterne er kvinder. Mere end 2/3 er ikke etnisk danske. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er omkring 9 år for patienter dømt til anbringelse på Sikringsafdelingen og for patienter anbragt i henhold til farlighedsdekret.

Sikringsafdelingen fremstår udadtil som et fængsel med ringmur og trådhegn. Der er en ydre sikkerhed med overvågning, ansatte sikkerhedsvagter og visitation ved ankomst. Indadtil er Sikringsafdelingen en psykiatrisk afdeling med fokus på sikkerhed. Den såkaldte statiske sikkerhed afspejler sig i de fysiske forhold med de ovenfor nævnte ydre forhold, og indenfor er der god plads med brede gange, gode oversigtsforhold med mange og store glaspartier og mulighed for tilsyn af patientstuer og deres tilhørende badeværelser, høj personalebemanding og højt uddannelsesniveau i sikkerhed. Der er også restriktive forhold med regler og adfærdsregulering, blandt andet er der ikke mulighed for fri adgang til telefoni eller internet, og alle besøgende bliver sikkerhedsgodkendt, herunder tjekkes straffeattest. Men hertil er der de dynamiske forhold, der involverer de ansatte. Deres tilgang til patienterne er i høj grad baseret på et indgående kendskab til dem. I kraft af de langvarige indlæggelsesforløb og personalets uddannelse opbygges nære relationer og et indgående kendskab til patienternes personlige forhold og deres diskrete tegn på belastninger og destabilisering. Dette har betydning for vurderingen af den løbende farlighed.

Hvad angår patienter dømt til anbringelse på Sikringsafdelingen og patienter idømt andre foranstaltninger som alternativ til straf, anmoder Statsadvokaten mindst en gang årligt om en udtalelse om den pågældendes aktuelle tilstand og forhold og stillingtagen til den idømte foranstaltning. Der spørges til mulighed for lempelser eller andre ændringer i den idømte foranstaltning og hvilke risici, der vurderes at være forbundet hermed.

Derimod bliver der ikke spurgt regelmæssigt til patienter anbragt i henhold til farlighedsdekret, så medmindre patienten sammen med sin advokat eller sin bistandsværge anmoder om ændringer, er det den behandlingsansvarlige overlæges ansvar at søge om ophævelse, når stabilisering er indtrådt.

Der benyttes en lang række målinger til at vurdere, den enkelte patients aktuelle farlighed. Først og fremmest gennemgås hver enkelt patients forhold på en konference knap hver måned, hvor plejepersonale inklusiv faste kontaktpersoner er repræsenteret foruden fysioterapeuter og ergoterapeuter, der har med patienten at gøre samt den behandlingsansvarlige overlæge. På konferencen tages stilling til alle sikkerhedsmæssige spørgsmål. Det vil for eksempel sige patientens behov for niveau af sikkerhed ved kontakt med personale eller besøgende og ved somatiske undersøgelser på afdelingen eller i tilfælde af undersøgelser uden for afdelingen, adgang til frihedsgoder som fælles eller individuelle gårdture, fællesskab, fritidsaktiviteter, ledsagede udgange, besøg, og hvilke ejendele der tillades på patientens stue. Disse beslutninger baseres på observationer og vurderinger foretaget af personalet og overlæge, men også på løbende såkaldte BVC- scoringer og registreringer af SOAS – staff observation aggression scale - hvor tegn på farlighed registreres dagligt og på en struktureret måde.

På konferencen gennemgås desuden, hvilke tvangsmæssige indgreb patienten er underlagt. Det vil sige, om der gives tvangsbehandling med medicin eller elektrochock, om patienten er døraflåst eller har tilladelse til at benytte såkaldt oppegående tvangsfiksering godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed (begge dele særlige tvangsindgreb, som udelukkende finder anvendelse på Sikringsafdelingen), og om der har været akutte tvangsindgreb som fastholdelse eller indgift af akut beroligende medicin siden sidste konference.

Alle de ovennævnte forhold indgår i den samlede vurdering af farlighed sammenholdt med en vurdering af de somatiske forhold, effekten af den medicinske behandling og patientens vilje til samarbejde om medicinindtag og aktiviteter i det hele taget.

Når tilstanden af overlægen vurderes stabiliseret, og der skønnes behov for retslig stillingtagen til lempelse med hensyn til idømt foranstaltning, eller der skønnes at være behov for ansøgning om ophævelse af farlighedsdekret, eller patienten sammen med sin advokat og/eller bistandsværge har anmodet om en ophævelse af farlighedsdekretet, foretages en struktureret risikovurdering med hensyn til fremtidig vold, en såkaldt HCR-20 ved en psykolog. Sammenholdt med de øvrige løbende vurderinger inkluderes konklusionen fra HCR-20 i en samlet retspsykiatrisk erklæring til enten Statsadvokaten eller Justitsministeriet. Heri beskrives den lægelige vurdering af patientens samlede farlighed, og anbefalinger foreslås, hvor risikoen for fremtidig vold og personfarlig kriminalitet er i fokus.

4.3

(In)habilitet

I 2025 afsagde Højesteret en kendelse om, at en sagkyndig, der medvirkede ved Retslægerådets udtalelse til brug for en retssag, var inhabil. Retslægerådet har et vedvarende fokus på at sikre habilitet for de sagkyndige, der voterer i de enkelte sager, men spørgsmålet om inhabilitet er i lyset af Højesterets kendelse ikke blevet mindre relevant.

Kendelsen udsprang af en konkret sag, hvor Retslægerådet til brug for behandlingen af en verserende sag mellem A mod Ankestyrelsen ved domstolene blev anmodet om en udtalelse. Ved rådets behandling medvirkede som sagkyndig faglig voterende professor B, der ligeledes var ansat hos Ankestyrelsen som koordinerende lægekonsulent.

I kendelsen tog Højesteret stilling til, om professor B som følge af sin tilknytning til Ankestyrelsen var inhabil, da han som sagkyndig deltog i Retslægerådets behandling af sagen, hvor Ankestyrelsen var den ene af sagens parter.

Det følger af § 1 i lov om Retslægerådet, at det er rådets opgave at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold.

Det fulgte af den daværende § 4, stk. 1 i forretningsorden for Retslægerådet, at den, der er inhabil i forhold til en sag, ikke må medvirke ved rådets behandling af den pågældende sag, og at inhabilitet foreligger i samme tilfælde som nævnt i forvaltningsloven. Ifølge forretningsordenens § 4, stk. 2, gjaldt bestemmelsen i stk. 1 ikke, hvis det ville være umuligt eller forbundet med væsentlige vanskeligheder eller betænkelighed at lade en anden træde i den pågældendes sted under sagens behandling.

Det fremgår af kendelsen, at Højesteret på baggrund af Retslægerådets funktion og den betydning, som rådets udtalelser normalt tillægges af domstolene, tiltrådte, at princippet i retsplejelovens § 61 tillige finder anvendelse på Retslægerådets medlemmer og sagkyndige i de sager, hvor rådet afgiver udtalelser til domstolene.

Retsplejelovens § 61 indebærer, at en dommer er inhabil, hvis der foreligger omstændigheder, der kan rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. Bestemmelsen har et dobbelt formål, hvor den dels har til formål at undgå reel risiko for, at afgørelsen i den konkrete sag påvirkes af uvedkommende hensyn, dels at undgå, at der hos parterne eller i omverdenen opstår mistillid til upartiskheden hos blandt andet de dommere, der skal medvirke i sagen. For at føre til inhabilitet skal tvivlen være rimeligt begrundet i objektive omstændigheder.

Professor B har siden 2010 været lægekonsulent ved Ankestyrelsen, og han har siden 2018 været koordinerende lægekonsulent ved Ankestyrelsen. Højesteret tiltrådte ”I hvert fald under disse omstændigheder”, at lægekonsulent professor B ”på grund af sin tilknytning til Ankestyrelsen var inhabil ved behandlingen af Retslægerådets sag, selv om han ikke havde deltaget i Ankestyrelsens forudgående behandling af arbejdsskadesagen.”

Højesterets kendelse har medført, at forretningsordenen for Retslægerådet sidenhen er ændret, således at i de sager, hvor Retslægerådet afgiver udtalelse til domstolene, foreligger der inhabilitet i samme tilfælde som for dommere efter reglerne i retsplejeloven.

Langt størstedelen af sagerne, der forelægges Retslægerådet, bliver enten forelagt direkte af en domstol, eller af politi og anklagemyndighed med det formål, at sagen skal behandles af en domstol.

Højesterets kendelse har tydeliggjort vurderingen af habilitet for sagkyndige, der har et overordnet ansvar i en myndighed, der er part i den sag, hvor Retslægerådet udtaler sig. Det er med til at sikre, at Retslægerådets udtalelser afgives på et uafhængigt og sagligt grundlag. Retslægerådet følger udviklingen i retspraksis.

4.4

Det gode spørgetema

Det er Retslægerådets opgave at bistå offentlige myndigheder med lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn i sager om enkeltpersoners retsforhold, jf. § 1 i lov om Retslægerådet. Rådet afgiver i den henseende hvert år et stort antal lægevidenskabelige skøn i bl.a. arbejdsskade-, ulykkes- og erstatningssager.

Det er således en forudsætning for Retslægerådets besvarelse af spørgsmål, at de stilles af en offentlig myndig til brug for dennes afgørelse af en sag, og at sagen vedrører enkeltpersoners retsforhold.

Denne artikel er en ajourføring af tidligere vejledning om formulering af gode spørgsmål senest af 2022, da emnet fortsat er aktuelt og relevant. Herudover er Betænkning om Retslægerådet samt rådets vejledningen på hjemmesiden om spørgsmålenes udformning fortsat relevante.

I langt de fleste af Retslægerådets sager stilles spørgsmålene af enten en domstol eller politi/anklagemyndighed. Når spørgsmålene stilles af en domstol, foregår det typisk på den måde, at sagens parter formulerer et eller flere spørgsmål, de vurderer, er relevante for sagens afgørelse. Herefter tager retten stilling til, om den er enig i, at retten skal spørge Retslægerådet om de pågældende spørgsmål. Hvis retten er enig, vil det være retten, der stiller spørgsmålene.

Det er vigtigt for rådet, at den spørgende myndighed og sagens parter får så fyldestgørende og relevante svar som muligt. I den sammenhæng spiller spørgetemaets formulering også ind.

Alle udtalelser er et konkret skøn baseret på de stillede spørgsmål. Der kan dog være konkrete tilfælde, hvor rådet inddrager generelle synspunkter i besvarelsen af de konkrete spørgsmål med henblik på at kunne oplyse den spørgende myndighed bedst muligt om sagens lægelige og farmaceutiske forhold.

Parterne i sagen vil typisk have modstridende interesser, hvilket vil afspejle sig i de spørgsmål, som ønskes forelagt for Retslægerådet. Omtvistede faktuelle forhold i sagen bør således ikke præsenteres som kendsgerninger, som af Retslægerådet kan lægges til grund i vurderingen af sagen.

Nærmere om formuleringen af spørgsmål

Det er en forudsætning, at spørgsmålene er

  1. Konkrete – at spørgsmålene vedrører bestemt påpegede forhold, og at de relaterer sig til enkeltpersoners retsforhold. Rådet kan ikke påtage sig at referere, be- eller afkræfte, hvad der står i sagsakterne, herunder at resumere alle sygdomme og symptomer, at definere sagens genstand eller at foretage generelle helbredsvurderinger eller diagnosticering. Det påhviler derfor sagens parter at udpege de konkrete forhold, som parterne ønsker rådets skøn over.
  2. Klare – at spørgsmålene er klart formuleret, således at misforståelser undgås, og at det tydeligt fremgår, hvad sagens parter ønsker rådets skøn over.
  3. Neutrale – at der ikke lægges op til, at rådet skal afgøre den foreliggende tvist, idet det alene er rådets opgave at skaffe et grundlag for myndighedens/rettens afgørelse af den forelagte sag. Omtvistede faktuelle forhold bedes belyst og ikke fremlagt som kendsgerninger, som kan lægges til grund. Disse forhold bør i stedet fremgå tydeligt af sagsakterne.
  4. Relevante – at spørgsmålene skal have sammenhæng med den foreliggende tvist. Herunder at der – ved anmodning om rådets skøn over om en skade er opstået ved en bestemt hændelse eller arbejdssituation – foreligger en entydig beskrivelse af hændelsen eller arbejdsprocessen.
    1. Det er Retslægerådets praksis, at hypotetiske spørgsmål sædvanligvis ikke kan besvares med en rimelig sikkerhed, hvorfor rådet almindeligvis er tilbageholdende med at besvare hypotetiske spørgsmål.
    2. Rådet afholder sig som udgangspunkt også fra at besvare spørgsmål af generel karakter, da de ikke relaterer sig til den konkrete sag.
  5. Omfattet af rådets sagkundskab – at spørgsmålene indeholder lægevidenskabelige og/eller farmaceutiske forhold, at spørgsmålene ikke lægger op til en bedømmelse, der ikke er omfattet af rådets kompetence, men tilkommer retten (for eksempel en bevisvurdering eller vurdering af erstatningsretlig årsagssammenhæng) eller er omfattet af en anden myndigheds kompetence (for eksempel spørgsmål om erhvervsevnetab og méngrad, der henhører under Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller spørgsmål om fare for patientsikkerhed, der henhører under Styrelsen for Patientsikkerhed).

Der henvises endvidere til Betænkning om Retslægerådet nr. 1196 fra 1990 side 131 ff. og Retslægerådets artikel i Advokaten nr. 4/2005.

Nærmere om formuleringen af spørgsmål

Det er en forudsætning, at spørgsmålene er

  1. Konkrete – at spørgsmålene vedrører bestemt påpegede forhold, og at de relaterer sig til enkeltpersoners retsforhold. Rådet kan ikke påtage sig at referere, be- eller afkræfte, hvad der står i sagsakterne, herunder at resumere alle sygdomme og symptomer, at definere sagens genstand eller at foretage generelle helbredsvurderinger eller diagnosticering. Det påhviler derfor sagens parter at udpege de konkrete forhold, som parterne ønsker rådets skøn over.
  2. Klare – at spørgsmålene er klart formuleret, således at misforståelser undgås, og at det tydeligt fremgår, hvad sagens parter ønsker rådets skøn over.
  3. Neutrale – at der ikke lægges op til, at rådet skal afgøre den foreliggende tvist, idet det alene er rådets opgave at skaffe et grundlag for myndighedens/rettens afgørelse af den forelagte sag. Omtvistede faktuelle forhold bedes belyst og ikke fremlagt som kendsgerninger, som kan lægges til grund. Disse forhold bør i stedet fremgå tydeligt af sagsakterne.
  4. Relevante – at spørgsmålene skal have sammenhæng med den foreliggende tvist. Herunder at der – ved anmodning om rådets skøn over om en skade er opstået ved en bestemt hændelse eller arbejdssituation – foreligger en entydig beskrivelse af hændelsen eller arbejdsprocessen.
    1. Det er Retslægerådets praksis, at hypotetiske spørgsmål sædvanligvis ikke kan besvares med en rimelig sikkerhed, hvorfor rådet almindeligvis er tilbageholdende med at besvare hypotetiske spørgsmål.
    2. Rådet afholder sig som udgangspunkt også fra at besvare spørgsmål af generel karakter, da de ikke relaterer sig til den konkrete sag.
  5. Omfattet af rådets sagkundskab – at spørgsmålene indeholder lægevidenskabelige og/eller farmaceutiske forhold, at spørgsmålene ikke lægger op til en bedømmelse, der ikke er omfattet af rådets kompetence, men tilkommer retten (for eksempel en bevisvurdering eller vurdering af erstatningsretlig årsagssammenhæng) eller er omfattet af en anden myndigheds kompetence (for eksempel spørgsmål om erhvervsevnetab og méngrad, der henhører under Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller spørgsmål om fare for patientsikkerhed, der henhører under Styrelsen for Patientsikkerhed).

Der henvises endvidere til Betænkning om Retslægerådet nr. 1196 fra 1990 side 131 ff. og Retslægerådets artikel i Advokaten nr. 4/2005.

Eksempler på gode spørgsmål – det gode spørgetema

Det gode spørgetema er et velovervejet og afbalanceret spørgetema, hvor spørgsmålene er præcise, hensigtsmæssige og formuleret i overensstemmelse af rådets vejledninger, således at spørgsmålene ikke rummer tvivl eller tvetydighed.

Retslægerådet henstiller, at sagens akter ikke citeres i fuld længde i spørgsmålene, men at der i stedet henvises til det relevante bilag/sidetal.  Hvis der er tale om supplerende spørgsmål, og der ikke er nye bilag i sagen, kan det tidligere ekstrakt anvendes. Det skal blot fremgå af retsbogen, at materialet i den tidligere ekstrakt (med specifik datohenvisning) kan anvendes. Hvis der er nye bilag, kan der udarbejdes en supplerende ekstrakt, hvortil der kan henvises. Det kan f.eks. være med fortløbende sidetal, så henvisningerne bliver så overskuelige som muligt. Hvis der er udarbejdet en supplerende ekstrakt, skal det fremgå af retsbogen, at det tidligere ekstrakt (af dato) og det nye ekstrakt (af dato) kan anvendes. I alle tilfælde vil det være en stor hjælp for rådet, hvis materialet er søgbart og bilagene er markeret med bogmærker.

Eksempler på gode spørgsmål:

Spørgsmål 1:

Retslægerådet bedes oplyse, om operationen den xxxx som beskrevet i bilag 1 blev udført i overensstemmelse med alment anerkendte lægefaglige standarder?

Spørgsmål 2: (årsagssammenhæng)

Retslægerådet bedes oplyse, om XXX med overvejende sandsynlighed (mere end 50 %) er påført symptomer i højre knæ og ben, herunder nedsat bevægelighed i knæet og benet, haltende gang, ustabile ankler mv., som følge af hændelsen den XXX?

Spørgsmål 3: (årsagssammenhæng)

Retslægerådet bedes oplyses om hændelsen den xxx (beskrevet i bilag 5) med overvejende sandsynlighed (mere end 50 %) er skyld i sagsøgers hovedpine, nakkesmerter og træthed (bilag 8).

Spørgsmål 4: (årsagssammenhæng)

Retslægerådet bedes vurdere om sagsøgers lændesmerter, der er beskrevne i sagens lægelige akter, (bilag 4 og 5) med overvejende sandsynlighed (mere end 50 %) skyldes hændelsen den XXX, eller om de beskrevne lændesmerter, med overvejende sandsynlighed helt eller delvist skyldes andre årsager, selv om Retslægerådet ikke kan pege på anden/andre konkret årsager.

Kommentar til spørgsmål 2, 3 og 4: En forudsætning for, at Retslægerådet kan svare på sådanne spørgsmål, er, at ”tilstanden”, der spørges til, er konkretiseret samt at ulykkestilfældet eller hændelsen er velbeskrevet for at kunne tage stilling til en eventuel årsagssammenhæng.

Konkrete, præcise spørgsmål kan besvares konkret, præcist og fyldestgørende, mens ukonkrete og upræcise bredt formulerede spørgsmål er vanskelige og ofte umulige at besvare på en måde, hvor sagens parter bliver tilfredse.

Retslægerådet foretager som beskrevet ovenfor lægelige og farmaceutiske skøn. Det betyder derfor, at når en ret f.eks. spørger til årsagssammenhæng i en sag vedrørende erstatning, vil det modtagne svar afspejle en lægelig eller farmaceutisk vurdering af årsagssammenhængen. Det vil herefter være op til den modtagende ret at vurdere, om der så i den konkrete sag også er årsagssammenhæng efter en erstatningsretlig vurdering. Der henvises endvidere til Retslægerådets årsberetning af 2023, afsnit 5.2. om årsagssammenhæng – medicinske versus juridiske betragtninger.

Spørgsmål 5: (videomateriale)

Retslægerådet bedes sammenholde videomaterialet i sagens bilag X med tidstro lægelige udtalelse af 23. april 2026 (bilag Y), herunder sagsøgers symptomer i højre skulder, og oplyse, hvorvidt sagsøgers beskrevne helbredsmæssige tilstand er uforenelig med det, som sagsøger ses udføre på videomaterialet. Det drejer sig om sekvenser, hvor sagsøger ses:

  1. Den XXX: Video nr. 1 og 2 kl. XX.XX, Video nr. 3 kl. XX.XX, Video nr. 4, kl. XX.XX, video nr. 5 kl. XX.XX og video nr. 6 kl. XX.XX

Kommentar til spørgsmål 5: En videoobservation ikke er et lægeligt materiale. Det er derfor en forudsætning for Retslægerådets besvarelse af spørgsmål med videosekvenser, at disse ses og vurderes lægefagligt i sammenhæng med oplysninger om tilhørende symptomer i forbindelse med aktiviteterne, og at der kan suppleres med relevante objektive fund i en tæt tidsmæssig relation til den observerede aktivitet. For så vidt angår vurderinger af videomateriale henvises også til Retslægerådets årsberetning for 2024, afsnit 4.7.

4.5

Retslægerådet som vidne

Retslægerådet afgiver lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold. Retslægerådet afgiver lægefaglige udtalelser i flere forskellige typer sager. Den største gruppe af sager vedrører det somatiske område, herunder navnlig arbejdsskade-, erstatnings- og forsikringssager.

Med mellemrum indkaldes Retslægerådet til at give møde i retssager. Det sker i helt særlige tilfælde, hvor der er behov for en formidling eller forklaring af de allerede besvarede spørgsmål, som rådet har afgivet til offentlige myndigheder.

Retslægerådets forretningsorden § 8, stk. 5, giver mulighed for, at en repræsentant for rådet kan afgive forklaring under en retssag:

Hvis det findes nødvendigt, at en repræsentant for Retslægerådet afgiver forklaring under en retssag, afgør rådets formandskab, hvem af de voterende der skal anmodes om at afgive forklaring. Hvis der er afgivet dissens, møder rådet i retten både ved en repræsentant for flertallet og en for mindretallet.

Indkaldelse af Retslægerådet til at give møde i en retssag – med henblik på at besvare spørgsmål i tilknytning til rådets tidligere udtalelse i sagen – skal ske gennem retten. Det er således retten, der beslutter at indkalde rådet i de sager, hvor retten skønner det nødvendigt for sagens behandling.

Det er Retslægerådets formand og næstformænd, som afgør, hvem af de sagkyndige faglige voterende i sagen, som skal vidne i retten. I udtalelser, hvor der foreligger dissens, møder rådet i retten både ved en repræsentant for flertallet og en for mindretallet.

Muligheden for at kunne indkalde rådet til at give møde i en retssag skal bidrage til, at domstolsbehandlingen sker på et oplyst grundlag for at sikre rettens, herunder parternes forståelse af den afgivne lægefaglige udtalelse, hvor den sagkyndige kan forklare den af rådet afgivne udtalelsen.

Retslægerådet er et kollegialt organ, og den indkaldte sagkyndige kan derfor ikke besvare nye supplerende spørgsmål på rådets vegne. Den for Retslægerådet fremmødte sagkyndige kan således kun forholde sig til og forklare allerede afgivne udtalelser og kan kun udtale sig på baggrund heraf.

Hvis parterne i sagen ønsker at stille Retslægerådet nye supplerende spørgsmål herudover, skal der udfærdiges et nyt spørgetema indholdene nye supplerende spørgsmål, som endeligt godkendes af retten.

Når Retslægerådets sagkyndige eller rådsmedlemmer indkaldes som vidner i en retssag, afholdes honoreringen af den advokat eller sagspart, som ønsker at indkalde Retslægerådet som vidne.

Det vejledende honorar er lægeforeningens speciallægehonorar pr. time. I honorarberegningen indgår forberedelsestid, den tid, der faktisk anvendes i forbindelse med afhøringen, tid til udarbejdelse af referat samt eventuel rejsetid og rejseomkostninger.

4.6

Temamøderne i 2025

I 2025 holdt Retslægerådet to temamøder inden for både den psykiatriske afdeling og den somatiske afdeling. Forårstemamødet handlede om forvaring og efterårstemamødet handlede om forværring af forudbestående lidelser i et retslægeligt perspektiv. Begge temamøder var meget velbesøgte, og de forskellige oplæg gav anledning til gode drøftelser på tværs af faggrupper, myndigheder og interessenter.

4.6.1

Forårstemamødet den 10. april 2025 om forvaring

Den 10. april 2025 afholdt Retslægerådet årets første temamøde om forvaring. Mødet samlede deltagere fra forskellige fagområder med interesse for forvaring. Temamødet bød på oplæg fra centrale aktører på området og gav anledning til engagerede faglige og værdifulde diskussioner fra et juridisk og lægefagligt perspektiv. Temamødet var særdeles velbesøgt og understregede betydningen af tværfaglig dialog og vidensdeling på et område, som er genstand for stor faglig og offentlig interesse.

Emnet var særligt relevant i lyset af, at antallet af forvaringssager er steget gennem de seneste år. Sager om forvaring forelægges som udgangspunkt for Retslægerådet, der i sin vurdering lægger vægt på mentalundersøgelsen.

Dagen bød på en række oplæg fra eksperter inden for forskellige områder

  • Betingelserne for at idømme forvaring og anklagemyndighedens overvejelser ved specialanklager Malene Christensen og specialanklager Nana Kryger la Cour
  • Mentalerklæringen ved spørgsmål om forvaring ved ledende overlæge Dorte Sestoft
  • Forløbet ved forvaringsdømte ved Nina Lidman, enhedsleder ved Styrelsen for Danske Fængsler
  • Forløbsundersøgelse af forvaringsdømte ved dr.med., speciallæge i psykiatri Jens Lund
  • Straffelovrådets arbejde med ny betænkning om forvaring ved højesteretsdommer Poul Dahl Jensen

De forskellige oplæg belyste udviklingen i forvaringssagerne. Det første oplæg fra specialanklager Malene Christensen og specialanklager Nana Kryger la Cour belyste de betingelser, der er knyttet til forvaring, og gav et indblik i de overvejelser, som anklagemyndigheden foretager i disse sager. Her var der særligt fokus på baggrunden for, hvorfor den særskilte forvaringsmulighed for seksualforbrydelser blev indført i 1997.  Med denne ændring blev vurderingen af farlighed lempet for seksualforbrydelser fra det daværende ”nærliggende” til ”væsentlig”. Med nye kriminalitetstyper, f.eks. grooming og sextortion, og med bandekriminalitet der fylder mere, vil der formentligt være en stigende tendens til, at der anmodes om forvaring i konkrete sager.

Ledende overlæge Dorthe Sestoft fra Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik holdt herefter oplæg om arbejdet med mentalerklæringen ved forvaringssager. Når der vurderes farlighed, baserer det sig på en række undersøgelser, som giver en samlet vurdering af farlighed bredt over de forskellige psykiske diagnoser. Vurderingen foretages på baggrund af tidligere og nuværende kriminalitet og den nuværende tilstand. Generelt er farlighed svært at vurdere – også for eksperter.

En forvaringsdømt vil oftest afsone på Herstedvester Fængsel, som er et specialiseret fængsel i psykologisk, psykiatrisk og sexologisk behandling.

Nina Lidman, enhedsleder ved Styrelsen for Danske Fængsler, fortalte herefter om, hvordan forvaringsdomme forløber. De forvaringsdømte er i Danske Fængslers system i ca. 20 år, og nogle kan have siddet varetægtsfængslet inden. På tidspunktet for oplægget var der ca. 100 forvaringsdømte og ca. 65 livstidsdømte. Som udgangspunkt er de pågældende placeret på Herstedvester Fængsel.

De forvaringsdømte, som kunne have fået livstid, kan ikke få udgang før efter 10 år. For andre er det 2 år. Det sker dog ikke automatisk, da nogle kan have haft en adfærd i fængslet, der gør, at de må vente længere på udgang.

Hvis en forvaringsdømt kan få udgang, vil det være efter en trappe, hvor man bliver tildelt flere og flere frihedsrettigheder, afsluttende med prøveudskrivning.

Speciallæge Jens Lund holdt herefter oplæg om en forløbsundersøgelse af forvaringsdømte. I sager, hvor anklagemyndigheden ønsker at nedlægge påstand om forvaring, skal dette meddeles inden iværksættelsen af mentalundersøgelsen. Det skyldes, at undersøgelsen i disse tilfælde vil inddrage yderligere testning, herunder anvendelse af psykopatitjeklisten. Ved vurderingen af, hvorvidt forvaring er påkrævet, opererer Retslægerådet med 4 kategorier: Klar anbefaling af forvaring, stor sandsynlighed for, at forvaring er påkrævet, nogen sandsynlighed for, at forvaring er påkrævet, samt at forvaring ikke findes påkrævet.

Afslutningsvis holdt Højesteretsdommer Poul Dahl et oplæg om Straffelovrådets arbejde med ny betænkning om forvaring. Straffelovens § 70 har ikke været ændret siden 1997. Området har imidlertid været genstand for betydelig udvikling, hvor der er kommet flere forvaringsdømte, og afsoningstiderne er blevet markant forlænget. På tidspunktet for oplægget var en forvaringsdømt gennemsnitligt anbragt i 15 år, 2 måneder og 7 dage. Der er sket en fordobling af anbringelsestiderne på 20 år på samme lovgrundlag. Udviklingen har fået Straffelovrådet til bl.a. at overveje om betingelserne for forvaring skulle ændres, og om man skulle fastsætte en længstetid for forvaring, som man har i bl.a. Norge.

4.6.2

Efterårstemamødet den 9. oktober 2025 om forværring af forudbestående lidelser i et retslægeligt perspektiv

Den 9. oktober 2025 afholdte Retslægerådet endnu et temamøde om forværring af forudbestående lidelser i et retslægeligt perspektiv.

Dagen bød på en række oplæg fra eksperter inden for forskellige områder:

  • Forværring af forudbestående ryglidelse – Berit Schiøttz-Christensen, professor ved SDU og speciallæge i reumatologi
  • Forværring af forudbestående skulderlidelse – Lars Henrik Frich, professor ved SDU og speciallæge i ortopædkirurgi
  • Forværring af forudbestående knælidelse – Martin Lind, professor ved AU og speciallæge i ortopædkirurgi
  • Forudbestående og konkurrerende skadesårsager – Josefine Johansen og Mathilde Andersen, jurister ved AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring)
  • Hvad lægger Retslægerådet vægt på i vurderingen af en mulig forværring af forudbestående lidelse? – Torben Bæk Hansen, formand for Retslægerådet

Temamødet blev optaget på video, som du kan se på følgende link: Temamøde om forværring af forudbestående lidelser afholdt af Retslægerådet i Aarhus.

5

Statistik

5.1

Antallet af anmodninger om udtalelser modtaget i Retslægerådet 2025

Sagstype Antal
31. Psykiatrisager 505
32. Færdselssager 63
33. Avlingstid og kastration 0
34. Somatik 1.113
35 Aldersbestemmelse 0
Samlet  1.681

 

5.2

Antallet af udtalelse afgivet af Retslægerådet 2025

Sagstype Antal
31. Psykiatri 509
32. Færdselssager 66
33. Avlingstid og kastration 0
34. Somatik 1.014
35 Aldersbestemmelse 0
Samlet  1.589

 

5.3

Sagsbehandlingstider, angivet i dage, i Retslægerådet 2025

Sagsbehandlingstider (dage)  
Sagstyper Antal
Psykiatri 53
Færdselssager 44
Avlingstid og kastration 0
Somatiske sager 186
Aldersbestemmelse 0
Samlet gennemsnitlig sagsbehandlingstid 137

 

6

Folketingsspørgsmål stillet til Retslægerådet

Retslægerådet har i 2025 bidraget til besvarelsen af 14 følgende folketingsspørgsmål.

Spørgsmål 357

Vil ministeren indhente redegørelser for, hvad der skete mellem den 17. maj og den 31. maj, hvor Kolding Kommune giver afslag på en surrogatplads udenfor psykiatrien? Ministeren bedes indhente fra kommunen, anklagemyndigheden, retslægerådet, psykiatrisk afdeling med flere, for at vi får det rette billede fra alle myndigheder.

Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.

Spørgsmål 358

Ifølge Alzheimerforeningen var foreningen og anklagemyndigheden enige om at arbejde på at finde en plads til den 75-årige demente mand ud fra anbefalingerne i mentalundersøgelsen om en skærmet plejehjemsplads. Vil ministeren redegøre for, hvorfor det således ikke førte til en sådan plejehjemsplads?

Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.

Spørgsmål N

Ifølge Alzheimerforeningen var foreningen og anklagemyndigheden enige om at arbejde på at finde en plads til den 75-årige demente mand ud fra anbefalingerne i mentalundersøgelsen om en skærmet plejehjemsplads. Vil ministeren redegøre for, hvorfor det således ikke førte til en sådan plejehjemsplads?

Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.

Spørgsmål 378

Ministeren bedes redegøre for, om Retslægerådet har mulighed for at indstille til anbringelse på et demensafsnit.

Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.

Spørgsmål 466

Vil ministeren oplyse, hvem der fører tilsyn med lægerne i Retslægerådet?

Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.

Spørgsmål 622

Vil ministeren redegøre for antallet af domme de seneste 10 år, hvori Retslægerådet har været konsulteret, og hvor rådets anbefaling til foranstaltning ikke er fulgt, idet svaret bedes opgjort i listeform og sidestillet med domme, hvor anbefalingen omvendt er fulgt?

Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.

Spørgsmål 764

Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del - spørgsmål 362 svare på, at hvis den demente person var kommet i egen bolig/enkeltmandstilbud, ville det muligvis have bevist i forhold til Retslægerådets vurdering, at dette boligtilbud faktisk var en egnet mulighed, så vedkommende ikke skulle placeres i psykiatrien. Er ministeren enig i, at dette kunne have indgået med en vægt i Retslægerådets afgørelse?

Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.

Spørgsmål 851

Vil ministeren i forlængelse af svaret på REU alm. del - spm. 764 bede Retslægerådet redegøre for mere generelt (og ikke sagsafhængigt), om det normalt ville kunne tillægges en vægt, at et varetægtssurrogat i et enkeltmandstilbud var forløbet ok, således at en anbefaling ville kunne være en fortsat placering et sådant sted? Spørgsmålet skal besvares senest 2 dage forud for besvarelsen af samrådsspørgsmål N.

Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.

Spørgsmål 853

Vil ministeren redegøre for, hvorfor den demensfagligt relevante person Retslægerådet ikke stod for udarbejdelsen af anbefalingerne? Spørgsmålet skal besvares senest 2 dage forud for besvarelsen af samrådsspørgsmål N.

Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.

Spørgsmål 1126

Vil ministeren – på baggrund af at Højesteret den 13. januar 2025 har afsagt en kendelse om at en lægekonsulent, der var ansat i Ankestyrelsen og afgav votering i Retslægerådet i en arbejdsskadesag, var inhabil, og da Retslægerådet ikke på nuværende tidspunkt har meldt ud, hvor mange sager der har været afgjort, hvor han og andre læger var inhabile – oplyse hvor mange sager, der har været inhabile læger efter de kriterier Højesteret har angivet i kendelsen de sidste 10 år?

Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.

Spørgsmål 1127

Vil ministeren – på baggrund af at Højesteret den 13. januar 2025 har afsagt en kendelse om at en lægekonsulent, der var ansat i Ankestyrelsen og afgav votering i Retslægerådet i en arbejdsskadesag, var inhabil, idet denne kendelse forekommer at være i strid med forretningsordenen for Retslægerådet – tage skridt for at få denne ændret?

Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.

Spørgsmål 1128

Vil ministeren – på baggrund af at Højesteret den 13. januar 2025 afsagt en kendelse om at en lægekonsulent, der var ansat i Ankestyrelsen og afgav votering i Retslægerådet i en arbejdsskadesag, var inhabil – redegøre for hvad ministeren vil gøre ved de sager, der har været afgjort med inhabile lægekonsulenter, herunder redegøre for om sagerne bør genoptages?

Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.

Spørgsmål 333

Vil ministeren i lyset af Højesterets kendelse af 13. januar 2025 om at en lægekonsulent, der var ansat i Ankestyrelsen og afgav votering i Retslægerådet i en arbejdsskadesag, var inhabil, oplyse antallet af sager, hvor lægekonsulenter har været inhabile efter Højesterets kriterier ved Ankestyrelsen i de sidste 10 år?

Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.

Spørgsmål 334

Højesteret har den 13. januar 2025 afsagt en kendelse om, at en lægekonsulent, der var ansat i Ankestyrelsen og afgav votering i Retslægerådet i en arbejdsskadesag, var inhabil. Retslægerådet har ikke på nuværende tidspunkt meldt ud hvor mange sager, der har været afgjort, hvor han og andre læger var inhabile. Hvad vil ministeren gøre ved de sager, hvor Ankestyrelsens medarbejdere har medvirket til, at Retslægerådet har været inhabile, og vil disse sager blive genoptaget?

Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.

7

Retslægerådets lovgrundlag og organisation

7.1

Lovbestemmelser m.v.

Lov nr. 60 af 25. marts 1961 om retslægerådet

§ 1. Retslægerådets opgave er at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke myndigheder der over for rådet kan fremsætte begæring om afgivelse af skøn, og i hvilke sager dette kan ske.

§ 2. Rådet består af indtil 12 læger. Det arbejder i 2 afdelinger, af hvilke den ene behandler retspsykiatriske spørgsmål og den anden alle øvrige retsmedicinske spørgsmål.

Stk. 2. Medlemmerne beskikkes af kongen. Justitsministeren udpeger blandt dem en formand og 2 næstformænd, en for hver afdeling.

Stk. 3. Justitsministeren beskikker et antal sagkyndige, af hvilke rådet kan tilkalde en eller flere til deltagelse i en sags behandling.

Stk. 4. Såfremt en sags behandling forudsætter en særlig sagkundskab, som rådets medlemmer og de i stk. 3 nævnte sagkyndige ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af, kan rådet tilkalde andre sagkyndige til at deltage i sagens behandling.

Stk. 5. Beskikkelse af medlemmer og de i stk. 3 nævnte sagkyndige sker for 6 år. Når omstændighederne taler derfor, kan beskikkelse dog ske for et kortere åremål.

§ 3. Justitsministeren beskikker et antal praktiserende læger, tandlæger,
jordemødre, sygeplejersker, hospitalslaboranter, fysioterapeuter, apotekere og apotekermedhjælpere til at deltage i rådets behandling af de i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse § 5 og lov om apotekervæsen § 19 nævnte sager.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 2, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 4. Justitsministeren fastsætter regler om rådets virksomhed.

§ 5. Lov nr. 131 af 16. april 1935 om Retslægerådet ophæves.

Bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 2001 om forretningsorden for Retslægerådet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 442 af 29. april 2024

I medfør af § 4 i lov nr. 60 af 25. marts 1961 om Retslægerådet fastsættes:

§ 1. Retslægerådet består af indtil 12 læger.

    Stk. 2. Rådet arbejder i 2 afdelinger. Den ene behandler retspsykiatriske spørgsmål og den anden alle øvrige retsmedicinske spørgsmål.

    Stk. 3. Justitsministeren udpeger blandt rådets medlemmer en formand og 2 næstformænd, en for hver afdeling.

§ 2. Justitsministeren beskikker et antal sagkyndige, af hvilke rådet kan tilkalde en eller flere til deltagelse i en sags behandling.

    Stk. 2. Hvis en sags behandling forudsætter en særlig sagkundskab, som rådets medlemmer og de i stk. 1 nævnte sagkyndige ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af, kan rådet tilkalde andre sagkyndige til at deltage i sagens behandling.

§ 3. En sag behandles i almindelighed af 3 medlemmer eller sagkyndige. Formanden kan udpege flere medlemmer eller sagkyndige til at behandle en sag.

    Stk. 2. Formanden bestemmer i hvilken afdeling, en sag skal behandles, og hvilke medlemmer og sagkyndige, der skal deltage i behandlingen. Den hørende myndighed underrettes efter begæring snarest muligt om formandens bestemmelse herom.

    Stk. 3. I rådets erklæringer angives, hvem der har deltaget i sagens behandling.

§ 4. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke medvirke ved rådets behandling af den pågældende sag. Inhabilitet foreligger i samme tilfælde som nævnt i forvaltningsloven.

    Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis det ville være umuligt eller forbundet med væsentlige vanskeligheder eller betænkelighed at lade en anden træde i den pågældendes sted under sagens behandling.

§ 5. Et medlem eller en sagkyndig, der er udpeget til at deltage i rådets behandling af en sag, og som er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold, som er nævnt i forvaltningslovens § 3, stk. 1, skal snarest underrette rådets formand herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning.

    Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt et medlem eller en sagkyndig på grund af inhabilitet er udelukket fra at deltage i rådets behandling af en sag, afgøres af rådets formand.

§ 6. Sagerne behandles i almindelighed skriftligt. Mundtlig behandling finder dog sted, hvis formanden, vedkommende næstformand eller et medlem eller en sagkyndig, der er udpeget til at deltage i behandlingen af sagen, ønsker det.

§ 7. Hvis det skriftlige materiale, der er forelagt for rådet, ikke skønnes at give tilstrækkeligt grundlag for rådets bedømmelse af sagen, meddeler rådet den hørende myndighed, hvilke yderligere oplysninger der vil være af betydning herfor. Rådet tilkendegiver samtidig, om disse oplysninger skønnes mest hensigtsmæssigt at kunne tilvejebringes

1) ved fremsendelse af yderligere skriftligt materiale til rådet, eventuelt på baggrund af en fornyet undersøgelse,

2) ved at rådet forhandler med den læge, der tidligere har afgivet erklæring i sagen eller i øvrigt har kendskab til den person eller det forhold, sagen vedrører, eller

3) ved at rådet lader den person, sagen angår, undersøge af et eller flere af rådets medlemmer eller sagkyndige.

    Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte yderligere oplysninger ikke kan fremskaffes eller nægtes tilvejebragt, besvarer rådet de stillede spørgsmål på det foreliggende grundlag, hvis dette er muligt.

§ 8. Rådets erklæringer skal være ledsaget af en begrundelse.

    Stk. 2. Begrundelsen skal om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for erklæringen. I det omfang erklæringen beror på et skøn, skal begrundelsen angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

    Stk. 3. Hvis bedømmelsen af forhold, der er af væsentlig betydning for rådets erklæring, giver anledning til tvivl, skal der i begrundelsen redegøres nærmere herfor.

    Stk. 4. Hvis der ikke er enighed om besvarelsen af de stillede spørgsmål, skal dette fremgå af rådets svar.

    Stk. 5. Hvis det findes nødvendigt, at en repræsentant for Retslægerådet afgiver forklaring under en retssag, afgør rådets formandskab, hvem af de voterende der skal anmodes om at afgive forklaring. Hvis der er afgivet dissens, møder rådet i retten både ved en repræsentant for flertallet og en for mindretallet.

§ 9. Har der fundet forhandling sted efter reglen i § 7, nr. 2, skal udfaldet af forhandlingen angives i erklæringen. Har forhandlingen været skriftlig, skal genparter af skrivelserne vedlægges.

§ 10. Det påhviler formanden at indkalde medlemmerne til mindst et årligt møde, hvor spørgsmål af almindelig interesse for rådets virksomhed drøftes.

§ 11. Rådet afgiver en årlig beretning om sin virksomhed til justitsministeren. Beretningen offentliggøres.

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2002.

    Stk. 2. Forretningsorden nr. 97 af 20. april 1961 for Retslægerådet ophæves.

7.2

Sagkyndige, herunder beskikkede sagkyndige og rådsmedlemmer, som er anvendt i sager, der blev afsluttet i 2025

Overlæge

Akram Dakhil Delfi

Herlev Hospital

Radiologi

 

Professor, overlæge, dr.med.

Anders Fink-Jensen

Psykiatrisk Center København

Psykiatri

 

Professor, overlæge, ph.d.

Andreas Røder

Rigshospitalet

Urologi

 

Professor, overlæge, ph.d.

Anne Amalie Elgaard Thorup

Bispebjerg-Frederiksberg Hospital

Psykiatri

 

Overlæge, ph.d., lektor

Anne-Mette Hejl

Bispebjerg Hospital

Neurologi

 

Professor, dr.med.

Bent Ottesen

Rigshospitalet

Gynækologi/obstetrik

 

Professor, overlæge, ph.d.

Berit Schiøttz-Christensen

Aarhus Universitetshospital

Reumatologi

 

Overlæge, dr.med.

Birthe Højlund Bech

Rigshospitalet

Radiologi

 

Professor, overlæge

Bjarke Løvbjerg Viberg

Odense Universitetshospital

Ortopædkirurgi

 

Overlæge, Forskningslektor

Bjarki Ditlev Djurhuus

Sjællands Universitetshospital

Oto-rhino-laryngologi

 

Professor, dr.med.

Bjarne Møller-Madsen

Aarhus Universitetshospital

Ortopædkirurgi

 

Professor

Bo Friis Feldt-Rasmussen

Rigshospitalet

Nefrologi

 

Professor, overlæge

Bo Sanderhoff Olsen

Gentofte Hospital

Ortopædkirurgi

 

Chefsygeplejerske

Bodil Overgaard Akselsen

Regionshospitalet Gødstrup

Medicin

 

Overlæge, ph.d.

Camilla Bock

Retspsykiatrisk Klinik

Psykiatri

 

Professor, ledende overlæge, ph.d., dr.med.

Carsten Reidies Bjarkam

Aalborg Universitetshospital

Neurokirurgi

 

Overlæge

Christian Augusto Lildal Rodriguez Carranza

Rigshospitalet

Thoraxkirurgi

 

Professor

Christian Bo Christensen

Lægerne i Låsby

Almen medicin

 

Professor, overlæge, dr.med.

Christian Krarup

Rigshospitalet

Klinisk neurofysiologi

 

Overlæge

Christian Martin Møller

Center for Rygkirurgi/Capio CFR

Neurokirurgi

 

Professor, overlæge, dr.med.

Christian von Buchwald

Rigshospitalet

Oto-rhino-laryngologi

 

Vicestatsobducent, lektor, ph.d.

Christina Jacobsen

Det Sundhedsfaglige Fakultet, Retsmedicinsk Institut

Retsmedicin

 

Overlæge

Claus Verner Jensen

Rigshospitalet

Radiologi

 

Overlæge, klinisk lektor, ph.d.

Claus Werenberg Marcher

Odense Universitetshospital

Hæmatologi

 

Professor, overlæge, ph.d.

Claus Ziegler Simonsen

Århus Universitetshospital

Neurologi

 

Overlæge

Dorte Glintborg

Odense Universitetshospital

Endokrinologi

 

Professor

Egon Stenager

Neurologi

 

Speciallæge, dr.med.

Else Kirstine Tønnesen

Anæstesiologi

 

Professor, Overlæge dr.med.

Flemming Brandt Sørensen

Aarhus Universitet

Patologi

 

Professor, dr.med.

Freddy Karup Pedersen

Rigshospitalet

Pædiatri

 

Professor, dr.med.

Gorm Boje Jensen

Kardiologi

 

Overlæge

Hanne Arildsen

Aarhus Universitetshospital

Infektionsmedicin

 

Overlæge, ph.d.

Hanne Gottrup

Aarhus Universitetshospital

Neurologi

 

Ledende overlæge, ph.d.

Hanne Melgaard Nielsen

Aarhus Universitetshospital

Klinisk onkologi

 

Ledende overlæge, dr.med.

Hans Hermann Dieperink

Odense Universitetshospital 

Nefrologi

 

Speciallægekonsulent

Hans-Jørgen Malling

Københavns Universitetshospital Gentofte

Allergologi

 

Oversygeplejerske

Helle Hammer Witthøfft

Sjællands Universitetshospital

Kirurgi

 

Ledende overlæge, ph.d.

Helle Laustrup

Odense Universitetshospital

Reumatologi

 

Professor, overlæge, dr.med.

Henning Bliddal

Frederiksberg Hospital 

Reumatologi

 

Overlæge

Henriette Klit

Aarhus Universitetshospital

Neurologi

 

Overlæge, ph.d.

Henrik Christian Juul Nyholm

Gynækologi, Obstetrik

 

Overlæge, ph.d. Klinisk lektor

Henrik Horwitz

Bispebjerg-Frederiksberg Hospital

Farmakologi, Klinisk farmakologi

 

Professor, overlæge, dr.med., ph.d.

Henrik Kjærulf Jensen

Aarhus Universitetshospital

Kardiologi

 

Overlæge

Henrik Lajer

Gynækologi/obstetrik

 

Overlæge, ph.d.

Henrik Skjødt

Rigshospitalet

Reumatologi

 

Overlæge, dr.med.

Henrik Steen Andersen

Rigshospitalet

Psykiatri

 

Overlæge

Henrik Vad

Rigshospitalet

Thoraxkirurgi

 

Professor, overlæge, dr.med., ph.d.

Henrik Vorum

Øjencenter Nord

Oftalmologi

 

Overlæge, dr.med.

Inge Jenny Dahl Knudsen

Rigshospitalet

Klinisk mikrobiologi

 

Overlæge

Ingvild Victoria Koren Lobmaier

Oslo Universitetshospital

Patologi

 

Retskemiker, ph.d.

Jakob Ross Jornil

Aarhus Universitet

Retskemi

 

Overlæge, dr.med.

Jan Pødenphant

Reumatologi

 

Lægelig konsulent, Speciallæge

Jannik Christian Hilsted

Intern medicin, Endokrinologi

 

Professor, overlæge, ph.d.

Jens Ahm Sørensen

Odense Universitetshospital

Plastikkirurgi

 

Ledende overlæge, professor, dr.med.

Jens Christian Hedemann Sørensen

Aarhus Universitetshospital

Neurokirurgi

 

Speciallæge

Jens Georg Hansen

Almen medicin

 

Professor, dr.med

Jens Henrik Sahl Henriksen

Hvidovre Hospital

Klinisk fysiologi, Nuklearmedicin

 

Overlæge, dr.med.

Jens Lund

Psykiatri

 

Professor

Jens Otto Lunde Jørgensen

Endokrinologi

 

Professor

Jens Peter Ellekilde Bonde

Bispebjerg Hospital

Arbejdsmedicin

 

Professor, overlæge

Jens Ulrik Stæhr Jensen

Gentofte Hospital

Lungemedicin

 

Overlæge, klinisk lektor

Jeppe Vejlgaard Rasmussen

Gentofte Hospital

Ortopædkirurgi

 

Speciallæge

Jes Sandermann

Karkirurgi

Professor, ph.d.

 

Ledende overlæge

Jesper Bohsen Ravn

Rigshospitalet

Thoraxkirurgi

 

Professor, ph.d.

Jette Kolding Kristensen

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Almen medicin

 

Professor, ph.d.

Jytte Banner

Københavns Universitet

Retsmedicin

 

Retskemiker, seniorforsker

Jørgen Bo Hasselstrøm

Aarhus Universitet, Institut for Retsmedicin

Retskemi

 

Overlæge, speciallægekonsulent

Jesper Hvolris

Privat praksis, Hamlet

Ortopædkirurgi

 

Professor, overlæge

Jørgen Mogens Thorup

Urologi

 

Overlæge, lektor, dr.med.

Jørn Carlsen

Rigshospitalet

Kardiologi, Intern medicin

 

Ledende overlæge

Karsten Krøner

Regionshospitalet Horsens

Ortopædkirurgi

 

Neuropsykolog, cand.psych.

Kasper Jørgensen

Rigshospitalet

Neuropsykologi

 

Overlæge, ph.d.

Kasper Kjærulf Gosvig

Herlev Hospital

Radiologi

 

Professor, overlæge, dr.med.

Kim Peder Dalhoff

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Farmakologi

 

Overlæge

Kim Schantz

Ortopædkirurgi

 

Overlæge, ph.d.

Kirsten Svenstrup

Rigshospitalet

Neurologi

 

Speciallæge

Klaus Børch

Pædiatri

 

Overlæge, ph.d.

Klaus Hindsø

Rigshospitalet

Ortopædkirurgi

 

Overlæge, ph.d., dr.med.

Kristian Karstoft

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Klinisk farmakologi

 

Speciallæge, ph.d.

Kurt Rasmussen

Arbejdsmedicin

 

Ledende overlæge

Lars Bo Ilkjær

Aarhus Universitetshospital

Thoraxkirurgi

 

Professor

Lars Bo Svendsen

Kirurgisk gastroenterologi

 

Overlæge

Lars Bøgeskov

Rigshospitalet

Neurokirurgi

 

Professor, overlæge, ph.d.

Lars Henrik Frich

Sønderborg Sygehus

Ortopædkirurgi

 

Professor, overlæge, dr.med.

Lars Lund

Odense Universitetshospital

Urologi

 

Professor, dr.med.

Lars Nannestad Jørgensen

Bispebjerg Hospital

Mave-tarm kirurgi

 

Overlæge, dr.med.

Lars Tue Sørensen

Bispebjerg Hospital

Mave-tarm kirurgi

 

Overlæge

Leif Hovgaard Sørensen

Aarhus Universitetshospital 

Radiologi

 

Overlæge

Lene Bak

Odense Universitetshospital

Radiologi

 

Professor

Lene Baad-Hansen

Aarhus Universitet

Odontologi

 

Tandlæge

Lene Esmark

Odontologi

 

Overlæge, dr.med.

Lene Rørdam

Bispebjerg Hospital

Klinisk fysiologi, Nuklearmedicin

 

Statsobducent, professor

Lene Warner Thorup Boel

Aarhus Universitet

Retsmedicin

 

Overlæge

Lillian Mørch Jørgensen

Hvidovre Hospital

Intern medicin og geriatri

 

Overlæge

Lisbeth Hvolris

Hvidovre Hospital

Kirurgisk gastroenterologi

 

Professor, overlæge, dr.med.

Lisbet Rosenkrantz Hölmich

Herlev og Gentofte Hospital

Plastikkirurgi

 

Speciallæge, lektor, ph.d.

Ljubica Vukelic Andersen

Aalborg Universitetshospital

Farmakologi

 

Cheflæge, ph.d., dr. med.

Lone Baandrup

Psykiatrisk Center København

Psykiatri

 

Ledende overlæge

Lone Kirkeby

Regionshospitalet Gødstrup

Ortopædkirurgi

 

Professor

Lone Kjeld Petersen

Odense Universitetshospital

Gynækologi, Obstetrik

 

Speciallæge

Louise Skovgaard Londero

Aarhus Universitetshospital

Karkirurgi

 

Overlæge

Lykke Pedersen

Rigshospitalet

Psykiatri

 

Specialeansvarlig overlæge, ph.d., MPG

Martin Ballegaard

Sjællands Universitetshospital Roskilde

Klinisk neurofysiologi

 

Professor, overlæge, dr.med.

Martin Balslev Jørgensen

Psykiatrisk Center København 

Psykiatri

 

Professor, overlæge

Martin Lind

Aarhus Universitetshospital

Ortopædkirurgi, Idrætstraumatologi

 

Overlæge

Martin Gottliebsen

Aarhus Universitetshospital

Ortopædkirurgi

 

Overlæge, ph.d., Klinisk lektor

Martin Græbe

Rigshospitalet

Karkirurgi

 

Overlæge

Martin Lindberg-Larsen

Odense Universitetshospital

Ortopædkirurgi

 

Speciallæge, dr.med.

Martin Peter Iversen

Rigshospitalet

Lungemedicin

 

Retskemiker, cand.polyt.

Martin Worm-Leonhard

Syddansk Universitet, Retsmedicinsk Institut

 

Speciallæge, ph.d.

Mathilde Marie Winkler Wille

Nordic TeleRadiology ApS

Radiologi

 

Overlæge, ph.d.

Mette Brandt-Christensen

Psykiatrisk Center Sct. Hans

Psykiatri

 

Centervicedirektør

Mette Marie Friis Hansen

Rigshospitalet

Pædiatri

 

Professor, overlæge, dr.med., ph.d.

Michael Bjørn Russell

Neurologi

 

Professor, overlæge, ph.d.

Michael Rindom Krogsgaard

Bispebjerg Hospital

Ortopædkirurgi

 

Lægefaglig Vicedirektør

Morten Ziebell

Sjællands Universitetshospital

Neurokirurgi

 

Overlæge, dr.med.

Nanna Hurwitz Eller

Bispebjerg Hospital

Arbejdsmedicin

 

Cheflæge, klinisk lektor, MPG, ph.d.

Nete Hornung

Regionshospitalet Gødstrup

Klinisk biokemi

 

Overlæge, dr.med.

Niels Erik Ebbehøj

Arbejdsmedicin

 

Professor, overlæge, dr. med.

Niels Klarskov

Herlev Hospital

Gynækologi, Obstetrik

 

Overlæge

Niels Ove Illum

Odense Universitetshospital

Pædiatri

 

Professor, overlæge, dr.med.

Niels Qvist

Odense Universitetshospital 

Mave-tarm kirurgi

 

Professor, overlæge, dr.med.

Niels Uldbjerg

Aarhus Universitetshospital

Gynækologi/obstetrik

 

Professor, overlæge, ph.d.

Nina Margrethe Weis

Hvidovre Hospital

Infektionsmedicin

 

Professor, overlæge, dr.med.

Ole Haagen Nielsen

Herlev Hospital

Gastroenterologi

 

Overlæge

Ole Hilberg

Vejle Sygehus

Lungemedicin

 

Professor, dr.odont.

Palle Holmstrup

Odontologisk Institut

Odontologi

 

Professor, overlæge, dr.med.

Palle Toft

Odense Universitetshospital

Anæstesiologi

 

Professor, overlæge, dr.med.

Per Klausen Fink

Aarhus Universitetshospital

Psykiatri

 

Speciallæge

Pernille Leicht

Ortopædkirurgi

Odontologisk Institut

 

Professor, ledende overlæge

Pernille Ravn

Odense Universitetshospital

Gynækologi/obstetrik

 

Overlæge, dr.med.

Peter Bjerre Toft

Oftalmologi

 

Professor, overlæge, dr.med.

Peter Christensen

Aarhus Universitetshospital

Mave-tarm kirurgi

 

Cheflæge, dr. med.

Peter Hovind

Bispebjerg Hospital

Klinisk fysiologi/nuklearmedicin

 

Vicestatsobducent

Peter Juel Thiis Knudsen

Syddansk Universitet

Retsmedicin

 

Statsobducent, ph.d.

Peter Mygind Leth

Retsmedicinsk Institut, Statsobducenturet for Syddanmark

Retsmedicin

 

Professor, dr.med., ph.d.

Peter Vestergaard

Aalborg Universitetshospital

Endokrinologi

 

Overlæge

Philip Lowell Stürup Bennett

Gentofte Hospital

Reumatologi

 

Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske

Pia Stangerup

Sjællands Universitetshospital Køge

Akutsygeplejerske

 

Specialtandlæge, dr.odont.

Poul Vedtofte

Tand-, Mund- og Kæbekirurgi

 

Professor, overlæge, dr.med.

Poul Videbech

Psykiatrisk Center Glostrup 

Psykiatri

 

Overlæge

Preben Sørensen

Aalborg Universitetshospital

Neurokirurgi

 

Overlæge

René Tyranski Nielsen

Capio CFR

Neurokirurgi

 

Overlæge

Solveig Klok Matthesen

Regionshospitalet Gødstrup

Radiologi

 

Professor

Sophia Christina Zackrisson

Skånes Universitetssygehus

Radiologi

 

Overlæge, dr.med.

Stig Sonne-Holm

Ortopædkirurgi

 

Professor, overtandlæge, ph.d.

Sven Erik Nørholt

Aarhus Universitetshospital 

Odontologi

 

Ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d.

Svend Ellermann-Eriksen

Aarhus Universitetshospital

Klinisk mikrobiologi

 

Professor, overlæge

Svenn Olfred Stolberg-Rohr Vagn Hansen

Odense Universitetshospital

Onkologi

 

Overlæge

Søren Cold

Odense Universitetshospital

Onkologi

 

Overlæge, lektor

Søren Eiskjær

Aalborg Universitetshospital

Ortopædkirurgi

 

Professor, overlæge, dr.med.

Søren Møller

Hvidovre Hospital

Klinisk fysiologi, Nuklearmedicin

 

Lærestolsprofessor, overlæge               

Søren Rittig

Aarhus Universitetshospital

Pædiatri

 

Overlæge, dr.med

Søren Solgaard

Herlev og Gentofte Hospital 

Ortopædkirurgi

 

Professor, overlæge, dr.med.

Therese Ovesen

Regionshospitalet Gødstrup

Oto-rhino-laryngologi

 

Professor, overlæge, sektorchef, ph.d.

Thomas Baad-Hansen

Aarhus Universitetshospital

Tumorkirurgi, ortopædkirurgi

 

Ledende overlæge, dr.med., ph.d.

Thomas Hvidberg Jakobsen

Aalborg Universitetshospital

Ortopædkirurgi

 

Overlæge

Thomas Kirkegaard

Psykiatrisk Center København

Psykiatri

 

Overlæge, dr.med.

Thomas Kiær

Acure Privathospital

Ortopædkirurgi

 

Lægefaglig direktør

Tina Gram Larsen

Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien

Psykiatri

 

Overlæge, lektor

Tine McCulloch

Aalborg Universitetshospital

Onkologi

 

Overlæge

Tine Weis

Rigshospitalet

Ortopædkirurgi

 

Professor, overlæge, dr.med.

Toke Bek

Oftalmologi

 

Afdelingslæge, ph.d.

Tone Bruvik Heinskou

Rigshospitalet Glostrup

Neurologi    

 

Professor, cheflæge, ph.d.

Torben Bæk Hansen

Regionshospitalet Gødstrup

Ortopædkirurgi

 

Speciallæge

Torben Kjær Nielsen

Rigshospitalet

Urologi

 

Professor, dr.med.

Torben V. Schroeder

Kirurgi

 

Overlæge

Torsten Warrer

Krise- og Katastrofepsykiatrisk Center Militærpsykiatrisk ambulatorium 

Psykiatri

 

Overlæge, lektor, dr.med.

Tove Filtenborg Tvedskov

Rigshospitalet og Herlev

Mammakirurgi

 

Overlæge, ph.d.

Trine Stavngaard

Rigshospitalet

Radiologi

 

Overlæge, dr.med.

Troels Mørk Hansen

Reumatologi

 

Professor, dr.med.

Troels Staehelin Jensen

Aarhus Universitetshospital

Neurologi

 

Overlæge

Tzvetelina Shentova Delfi

Radiologi

 

Overtandlæge

Ulla Pallesen

Københavns Universitet, Tandlægeskolen

Odontologi

 

Overlæge, ph.d.

Vibeke Andrée Larsen

Rigshospitalet

Radiologi

 

Overlæge, ph.d.

Øjvind Lidegaard

Rigshospitalet

Gynækologi/obstetrik

7.3

Retslægerådets sekretariat 2025

Juridiske medarbejdere i 2025

Sekretariatschef Sanne Bagge Hjorth
Souschef Anne Hvelplund
Souschef Kristine Stokholm Østerballe
Fuldmægtig Amer Al-Rikabi
Fuldmægtig Camilla Albrecht Short
Fuldmægtig Rasmus Bjerre
Fuldmægtig Simone Athene Rahbek
Fuldmægtig Sisse Kristensen
Stud.jur. Rukmina Adhikari

Lægelige sekretærer i 2025

Overlæge Lars Tue Sørensen (15 timer ugentlig)
Professor, ph.d. Niels Lynnerup (15 timer ugentlig)
Professor Torben Schroeder (15 timer ugentlig)

Administrativt personale i 2025

Kontorfunktionær Annette Lerke Jensen
Kontorfunktionær Jette Pedersen
Kontorfunktionær Isabella Mørk Gaml
Kontorfunktionær Lotte Harbo
Kontorfunktionær Lotte Sørensen
Kontorfunktionær Louise Kirk Abel
Kontorfunktionær Pia Malling Larsen
Kontorfunktionær Sissel Maagaard Nielsen
Kontorelev Helena Cornils Hejselbæk
Kontorelev Mette Schøning Hougaard Skou