Beretningsåret 2025 har budt på både gode og svære oplevelser og beslutninger. Civilstyrelsens medarbejdere og ledere har formået at løfte de absolut vigtigste strategiske og driftsmæssige opgaver i et år, som startede med, at styrelsen i februar måtte effektuere en personaletilpasning på 11 årsværk, der hovedsageligt ramte styrelsens administrative gruppe. Personaletilpasningen har naturligvis fyldt meget for ledere og medarbejdere, da det var svært at sige farvel til gode medarbejdere og kollegaer, og det samtidig medførte et større opgavepres til de tilbageværende medarbejdere, da opgavemængden var uændret.
I det lys er det tilfredsstillende, at styrelsen har formået at opfylde to ud af tre mål i styrelsens mål- og resultatplan for året. Samtidig med det har styrelsen efter et grundigt udbudsarbejde indgået en 10-årig kontrakt med en ny leverandør om drift og udvikling af it-systemerne bag Retsinformation, Statstidende og Lovtidende. Endvidere har styrelsen været medlem af Fondsudvalget og herunder bistået med et omfattende sekretærarbejde. Fondsudvalget afleverede i 2025 betænkning 1586/2025 om revision af fondsloven. Styrelsen har også implementeret flere nye tilskudsordninger på retshjælpsområdet med tilknytning til Grønland samt udviklet og idriftsat it-systemet ”Erstatningsberegneren”, som understøtter en effektiv sagsbehandling på styrelsens største sagsområde offererstatning.
Offererstatningsområdet har gennem mange år været præget af strukturel ubalance mellem sagsmængde og sagsbehandlingskapacitet, hvilket har givet lange sagsbehandlingstider i Erstatningsnævnet. Civilstyrelsen har derfor i beretningsåret sammen med Justitsministeriets departement arbejdet målrettet på en løsning, der kan sikre strukturel balance og rimelige sagsbehandlingstider på området. Det er samtidig tilfredsstillende, at sekretariatets medarbejdere har formået at opfylde årets fastlagte produktivitetsmål. Det lykkedes derimod kun at nå et af to delmål på styrelsens øvrige borgerinitierede områder, hvilket ikke er helt tilfredsstillende. Styrelsen opnåede målet om, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på tværs af sagsområderne ikke måtte stige ift. niveauet ved udgangen af 2024. Derimod blev målet om, at alderen på de samme sagsområder ikke måtte stige ift. niveauet ved udgangen af 2024 ikke nået. Stigende alder og faldende sagsbehandlingstid indikerer, at der på nogle sagsområder primært har været kapacitet til at behandle hastesager. Styrelsen ser dette som en konsekvens af den nødvendige ressourceprioritering, der blev foretaget i 2025, og som i praksis betyder, at nogle borgere med en verserende sag hos Civilstyrelsen må vente længere end rimeligt på behandling af deres sag.
For at imødekomme udfordringen med færre ressourcer som følge af personaletilpasningen gennemførte Civilstyrelsen i maj måned en omorganisering, der betød, at fem fagkontorer blev til fire, og en kontorchefstilling blev nedlagt. Forventningen var, at en mere hensigtsmæssig organisering af sagsområder med naturlige snitflader ville give synergier og mere effektive arbejdsgange. Omorganiseringen gav endvidere mulighed for en mere jævn fordeling af opgavebelastningen og personaleressourcerne i de enkelte kontorer. Det har taget tid at komme på plads med nye kollegaer, nye teams og nye opgaver, men ultimo 2025 var der med dygtigt ledelsesarbejde og stor opbakning fra styrelsens medarbejderrepræsentanter i Arbejdsmiljø- og Samarbejdsudvalg etableret fundamentet for, at styrelsen går ind i 2026 med positivt mindset og planer for driften af vores kerneforretning.
På grund af de ressourcemæssige og organisatoriske tilpasninger har styrelsen måtte prioritere aktiviteter, der understøtter og effektiviserer kerneforretningen, hvilket navnlig har betydet, at aktiviteter som kommunikation og branding, undervisning af dommere og dommerfuldmægtige i grundlaget for offererstatning og statens regresmuligheder, samt it-projekter ikke har været mulige at gennemføre i det ønskede omfang. Civilstyrelsen har derfor prioriteret udvikling af et nyt ledelsesinformationssystem, da styrelsens leverandør har valgt at lukke det hidtil anvendte system. Omorganiseringen har endvidere lagt beslag på styrelsens it-ressourcer for at sikre opfyldelse af kravene til informationssikkerhed og GDPR. Styrelsens it-struktur er nu fleksibel og fremtidssikret.
Derudover har arbejdet med det statslige arbejdsprogram fyldt i dele af 2025. Det statslige arbejdsprogram indebærer, at styrelsen fra 2026 er pålagt varige besparelser på 1,5 mio. kr. årligt. Besparelserne betyder, at 1,5 fuldmægtigstilling ikke genbesættes i 2026 og en omkostningsreduktion på en række driftsudgifter.
Årets økonomiske resultat er – med et overskud på 10,5 mio. kr. – ikke tilfredsstillende set i forhold til et mål om et årsresultat på 0,0 mio. kr. De primære årsager, som navnlig kan henføres til andet halvår, er lavere udgifter til løn til Retslægerådets sagkyndige, uventede opsigelser, lavere udgifter til retssager og ultimo året ekstraordinære høje indtægter via indsamlingsgebyrer. Af årets samlede mindreforbrug udgjorde lønsum inden for lønloftet 3,6 mio. kr.