1

Forpersonens beretning

Rådet for Offerfonden har i 2024 igen modtaget et stort antal ansøgninger om tilskud. Vi modtog 126 ansøgninger fordelt på to opslag. Efter gennemgang af ansøgningerne kunne vi sende tilsagn om støtte til i alt 26 spændende og alsidige projekter og aktiviteter, som hver især støtter Offerfondens formål ved at fremme forståelsen for, udbrede viden om eller hjælpe ofre for forbrydelser og trafikuheld.

Den ene ansøgningsrunde vedrørte forskningsprojekter, og den anden vedrørte andre projekter og aktiviteter. De 126 ansøgninger fordeler sig med 54 ansøgninger til forskningsprojekter og 72 ansøgninger til andre projekter og aktiviteter.

I 2024 oplevede vi blandt ansøgningerne en særlig opmærksomhed på vold mod gravide og mindre børn, kriminalitet på nettet og hjernerystelse efter vold og trafikuheld. Disse temaer afspejles også i, hvilke projekter og aktiviteter der har fået tilsagn om støtte. Du kan læse mere om de enkelte projekter nedenfor, hvor alle projekter og aktiviteter, der har fået tilsagn om støtte i år, beskrives.

Samlet blev der i 2024 givet tilsagn om støtte for ca. 30 mio. kr. Uddelingerne sker på baggrund af en prognose, der løbende justeres hen over året. På uddelingstidspunkterne i maj og september er det derfor ikke muligt med sikkerhed at vide, hvor mange penge, der kan uddeles.

For alle de projekter og forskningsaktiviteter, som har fået Rådet for Offerfondens tilsagn om støtte, gælder det hvert år, at vi ser frem til at følge dem og glæder os over at se produktet af deres arbejde til støtte for ofre for forbrydelser og trafikuheld.

Forperson Karoline Normann

2

Oprettelsen af Offerfonden

Offerfonden blev etableret den 1. januar 2014 ved lov nr. 603 af 12. juni 2013 om Offerfonden med det formål at yde tilskud til projekter og aktiviteter, der generelt kan styrke viden om eller indsatsen til støtte for ofre for forbrydelser og trafikofre og grupper heraf.

Der kan alene ydes støtte til projekter og aktiviteter og ikke direkte til enkelte ofre. Loven er en del af den offerpakke, som Folketinget vedtog i 2012. I forlængelse af oprettelsen af Offerfonden blev der udpeget et råd, Rådet for Offerfonden.

3

Hvordan finansieres Offerfonden?

Offerfondens midler hidrører fra betaling af offerbidrag på 500 kr. fra personer, der

  • vedtager bødeforelæg for overtrædelse af straffeloven,
  • idømmes bøde, betinget eller ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af straffeloven,
  • idømmes betinget eller ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af andre love,
  • vedtager eller idømmes betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten samt kørselsforbud, eller
  • får ”klip” i kørekortet.

Offerbidraget opkræves af politiet.

Bevillingen til uddelingerne i 2024 udgøres af de midler, der kom ind som indtægter i 2024 via offerbidraget. Rådets uddelinger i foråret og sensommeren skete således på baggrund af løbende prognoser over forventede indtægter. Først ved årets udgang var størrelsen af den endelige samlede bevilling kendt.

4

Hvordan udvælges tilskudsprojekterne?

Når ansøgningsfristen er udløbet holdes et rådsmøde, hvor rådet gennemgår alle de modtagne ansøgninger.

På mødet afgør rådet, hvilke ansøgninger der skal have tilskud. Rådet yder tilskud til de bedst kvalificerede ansøgninger bedømt ud fra projektets formål, forventede effekt, karakter, samt økonomi og proportionalitet. Ved forskningsprojekter bliver der derudover lagt vægt på projektets forskningshøjde og relevans. 

5

Rådets medlemmer i 2024

 

 

Forperson

Advokat Karoline Normann

Suppleant

Advokat Peter Trudsø 

Medlemmer udpeget efter indstilling fra Rektorkollegiet

Rådsmedlem

Overlæge, Ole Brink 

Suppleant 

Lektor Lars Holmberg 

Medlemmer udpeget efter indstilling fra Offerrådgivning i Danmark

Rådsmedlem

Direktør, cand.jur. Søren Grunnet Løvenlund 

Suppleant 

Professor Hanne Katrine Krogstrup  

6

Organisation

Offerfondens midler administreres af et råd. Derudover stiller Justitsministeriet sekretariatsbistand til rådighed for rådet.

6.1

Rådet

Rådet for Offerfonden er et uafhængigt kollegialt organ bestående af en forperson og to medlemmer. Forpersonen og de andre medlemmer udnævnes af Justitsministeren. De to medlemmer udnævnes efter indstilling fra henholdsvis Rektorkollegiet og Offerrådgivningen i Danmark. Medlemmerne udnævnes for fire år, og genudnævnelse kan finde sted. Der beskikkes suppleanter for hvert af Rådets medlemmer.

Rådet uddeler midler fra fonden mindst to gange hvert år. Dette sker efter offentlige opslag. Når ansøgningsfristen er udløbet, behandles ansøgningerne på et rådsmøde, som afholdes i tilknytning til hver ansøgningsrunde.

Der afholdes rådsmøde mindst to gange om året. Møderne er ikke offentlige, og Rådets afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Rådet kan kun yde tilskud til projekter efter ansøgning, og har ikke mulighed for at give tilskud til organisationer eller andre, der ikke har søgt. Derudover skal en ansøgning opfylde Rådets krav til ansøgninger.

Rådet for Offerfonden har mulighed for at fastsætte særlige fokusområder for ansøgningsrunderne, men har valgt at lade ansøgningsrunderne være åbne indtil videre.

De nærmere regler for indgivelse af ansøgning om tilskud og behandling af sager om tilskud er fastsat i bekendtgørelse om forretningsorden for Rådet for Offerfonden. Såvel loven som forretningsordenen findes på Offerfondens hjemmeside.

Uafhængighed og inhabilitet

Rådet for Offerfonden er et uafhængigt råd. Dette betyder, at Justitsministeren eller andre myndigheder ikke kan give instrukser til Rådet eller få indflydelse på indholdet af Rådets afgørelser.

Rådet for Offerfondens virksomhed er dog en del af den offentlige forvaltning og er derfor underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven og reglerne om beskyttelse af persondata.

Det indgår som et fast punkt på dagsordenen, når rådet behandler sager om tilskud, om der foreligger inhabilitet blandt et eller flere af rådsmedlemmerne. Hvis et rådsmedlem er inhabil i en sag, er medlemmet ikke med til at behandle den pågældende sag.

6.2

Sekretariatet

Rådet for Offerfondens sekretariat er organisatorisk placeret som en enhed i Civilstyrelsen, der er en styrelse under Justitsministeriet. Sekretariatet består af en sekretariatschef, en souschef, 1-2 fuldmægtige, to kontorfunktionærer. Derudover er der tilknyttet to regnskabsmedarbejdere fra Civilstyrelsens økonomikontor til varetagelse af opgaver vedrørende udbetaling af tilskud.

Sekretariatet står for sekretariatsbetjeningen af Rådet for Offerfonden og den daglige sagsbehandling af tilskudssagerne – fra modtagelsen af ansøgningen til afslutningen af et tilskudsprojekt.

I den forbindelse står sekretariatet for følgende:

  • Telefonisk og skriftlig vejledning af ansøgere og tilskudsmodtagere.
  • Forberedelse af sager om tilskud til afgørelse i rådet.
  • Løbende behandling af anmodninger om udbetalinger af tilskud og gennemgang af statusopdateringer i tilskudsprojekterne.
  • Forelæggelse af Offerfondens interne regnskab til godkendelse for rådet.
  • Tilsyn og kontrol med at tilskud anvendes i overensstemmelse med det, der er ydet tilskud til, og at vilkårene for tilskuddet overholdes igennem hele projektet.
7

Hvilke projekter fik tilskud i 2024?

7.1

Projekter eller aktiviteter – opslag 2024/1

Rådet for Offerfonden tog på et rådsmøde den 30. maj 2024 stilling til ansøgningerne på opslag 2024/1. Rådet modtog 72 ansøgninger, hvorved der blev søgt om tilskud for i alt 79.561.671,55 kr. Rådet for Offerfonden gav tilsagn om helt eller delvist tilskud til 13 projekter. Der blev herved uddelt midler for 11.757.022 kr.

Følgende projekter modtog og accepterede tilsagn om tilskud fra Rådet for Offerfonden ved opslag 2024/1.

7.1.1

Vejen tilbage til et digitalt liv

Tilskud fra Offerfonden: 488.650 kr.

Batavia Media ApS

Projektets målgruppe er personer over 65 år, der har været ofre for digitalt identitetstyveri. Formålet med projektet er at informere målgruppen igennem digitalt informationsmateriale, der skal skabe identifikation mellem ofre i samme situation og give informationer, der kan sikre, at ofrene undgår igen at havne i de samme eller lignende fælder.

Projektet vil gennemføre en informationskampagne. Derudover vil der blive oprettet lokale aktiviteter, hvor der vil blive afholdt foredrag i en række lokalafdelinger og klubber under foreningen Faglige Seniorer.

7.1.2

Læringsforløb om kroniske smerter

Tilskud fra Offerfonden: 1.000.000 kr.

UlykkesPatientForeningen

Projektets målgruppe er trafikulykkesramte over 18 år med kroniske smerter. Projektet har til formål at formidle den nyeste viden om kroniske smerter på en letforståelig og tilgængelig måde, således at ofrene gives redskaber og viden til at mestre hverdagen med kroniske smerter.

Dette skal ske igennem et online læringsforløb af 6 moduler og i alt 18 produktioner med en kombination af artikler, øvelser, podcast, videoer, illustrationer m.v. Deltagerne i projektet vil over en periode på seks uger modtage viden og øvelser i forskellige formater. Projektet vil tage udgangspunkt i den nyeste evidensbaserede smerteforståelse og viden om smerter.

7.1.3

Offerrådgivning til børn og unge, som oplever kriminalitet i gaming

Tilskud fra Offerfonden: 1.000.000 kr.

Lev Uden Vold

Projektets målgruppe er ofre for psykisk vold i nære relationer. At blive udsat for psykisk vold af sine nærmeste kan være nedbrydende og ødelæggende, og psykisk vold kan sløre den udsattes evne til at skelne mellem rigtigt og forkert. Derfor kan det være svært for ofre for psykisk vold at erkende og bryde med volden uden hjælp. Det kræver viden i befolkningen, i retssystemet og blandt fagpersoner og beslutningstagere. Formålet med projektet er derfor at understøtte, at ofre for psykisk vold i nære relationer i højere grad får den nødvendige hjælp. Dette skal gøres igennem udarbejdelse af en oplysnings kampagne, som består af fire spor som bindes sammen i ét samlet visuelt og kommunikativt udtryk. De fire spor i kampagnen er følgende:

  • Oplysningskampagnen kickstartes med en halvdagskonference, som skal løfte psykisk vold som en vigtig dagsorden og understøtte, at ofre for psykisk vold i højere grad får den rette hjælp i en socialfaglig og i en retsmæssig kontekst.
  • En journalistisk kampagne, som består af en podcastserie primært rettet mod ofre og en artikelserie primært rettet mod fagpersoner.
  • En videnskampagne i befolkningen, som skal give ofre og pårørende viden om psykisk vold og handlemuligheder, herunder øge kendskabet til Lev Uden Volds nationale hotline 1888.
  • En PR-kampagne med fokus på at understøtte, at andre medier også sætter psykisk vold på dagsordenen.
7.1.4

Oplysning og fortalervirksomhed om økonomisk vold i nære relationer

Tilskud fra Offerfonden: 700.000 kr.

Krithfilm ApS

Projektets målgruppe er personer, der bliver eller er blevet udsat for økonomisk vold i parforhold eller i andre nære relationer.  Projektet har til formål at øge kendskabet til denne form for psykisk vold og derved hjælpe fagpersoner, ofre og pårørende til at forstå og genkende den økonomiske vold. Derudover vil projektet arbejde mod at skabe større viden blandt politikere, myndigheder og fagpersoner med henblik på at skabe bedre betingelser for ofrene i politiets behandling af disse sager og i retsvæsenet generelt.

Projektet vil gøre dette gøre igennem udarbejdelse af film, podcast, tekst og billeder.

Projektet er en udvidelse og et supplement til Krithfilms igangværende projekt ”Oplysning om psykisk partnervold”, som ligeledes har modtaget midler fra Offerfonden – og gennemføres i samarbejde med den juridiske tænketank Justitia, der i 2023 udgav rapporten ”Retsstilling for ofre for økonomisk vold”.

7.1.5

Art for Change

Tilskud fra Offerfonden: 400.000 kr.

Art Nordic ApS

Projektets målgruppe er ofre for vold. Projektet har til formål at udbrede kunstterapeutiske metoder til professionelle, der arbejder med traumebearbejdning hos voldsofre i det danske behandlingssystem. Arbejdet med kunst skal anvendes som et terapeutisk redskab, der skal støtte ofre for forbrydelser og trafikulykker i at genopbygge selvværd og lære at genkende og respektere egne grænser. Projektet vil fokusere på at klæde behandlere, terapeuter og andre professionelle på til at integrere kunstterapeutiske metoder i deres arbejde med voldsofre.

Dette vil projektet gøre igennem kompetenceopbygning, der består af følgende:

  • En faglig konference
  • Videomoduler med ekspertinterviews
  • Kursusforløb
  • Udarbejdelse af metodehåndbog
  • Udbredelse og dialog om kunstterapi

Indholdet på kurserne vil være baseret på ArtMentums ressourceplatform og viden og erfaringer fra Nordic School of Arts and Health og The European Graduate School - Arts, health and Society Division.

7.1.6

Uddannelse med viden om seksuelle overgreb mod børn

Tilskud fra Offerfonden: 687.000 kr.

FeFeo

Projektets målgruppe er børn, der har været ofre for seksuelle overgreb. Projektets formål er, at pædagoger, lærere og andre personer der er i kontakt med børn hurtigere opspore, hvis et barn er offer for seksuelle overgreb. Opsporing er nødvendig for, at børnene ikke udsættes for flere overgreb, og hjælpes til en sund barndom og den rette behandling, hvilket medfører en betydelig mindre risiko for udvikling af senfølger som voksen.

Ovenstående vil projektet forsøge at opnå igennem udvikling af let forståeligt undervisningsmateriale. Materialet vil indeholde oplysninger om tegn på seksuelle overgreb, opsporing, den gode samtale med barnet, underretningspligt og myndighedernes sagsgang. Materialet vil blive tilgængeligt for fagfolk, studerende og politikere igennem medier, folkemødet på Bornholm og andre relevante kredse.

7.1.7

Størst af alt

Tilskud fra Offerfonden: 50.000 kr.

Frau Film ApS

Spillefilmen ”Størst Af Alt” er et kærlighedsdrama, der undersøger dynamikkerne i et parforhold præget af psykisk vold. Filmen fortælles fra offerets perspektiv. Gennem et portræt af den usynlige vold vil filmen tage publikum med ind bag hjemmets fire vægge, hvor volden ofte får lov at udspille sig uforstyrret. Formålet med projektet er at kaste lys på, hvad psykisk vold er og give en større forståelse for, hvad man er udsat for som offer for psykisk vold. Projektet ønsker at udfordre den gængse fortælling om den store umulige kærlighed, som i fiktionsfilm ofte romantiseres. Via filmen vil projektet facilitere en oplyst samtale omkring problematikken og formidle værktøjer til at identificere faresignaler i parforhold præget af psykisk.

7.1.8

Hadforbrydelser i Danmark

Tilskud fra Offerfonden: 484.500 kr.

DigTea

Projektets formål er at oplyse elever på ungdomsuddannelser om de psykiske og fysiske konsekvenser som ofre for hadforbrydelser gennemlever. Projektet vil forsøge at nedbryde fordomme om etniske, religiøse og seksuelle mindretal i Danmark, hvilket på længere sigt kan reducere antallet af hadforbrydelser. Derudover ønsker projektet at styrke viden blandt ofrene om eksisterende lovgivning.

Dette vil projektet gøre igennem produktion af en interaktiv platform i video, tekst og grafik målrettet til brug på ungdomsuddannelser, hvor eleven virtuelt kan rejse rundt og tale med forskellige ofre for hadforbrydelser med fokus på både etnicitet/race, religion og seksuelle orienteringer. Til projektet udvikles et digitalt, pædagogisk og didaktisk bearbejdet undervisningsforløb, som bringer elever – og mulige ofre/gerningsmænd - fra ungdomsuddannelser tættere på ofre for hadforbrydelser.

7.1.9

Oplysnings- og undervisningsmateriale om psykisk og digital vold

Tilskud fra Offerfonden: 446.872 kr.

Kassandra Wellendorf

Projektet består af to undervisningsfilm. Den ene film har fokus på deling af intime billeder som del af en trusselsadfærd i relationer med psykisk og fysisk vold. Den anden film vil have fokus på motiver og adfærd hos udøvere af psykisk vold. Filmene vil indeholde interviews med rådgivere, politi, psykologer, forskere, ofre og voldsudøvere. Filmene vil desuden visuelt og auditivt fortolke de følelser, som deltagerne taler om.  Filmen produceres i tæt samarbejde med LOKK (Landsorganisationen af Kvindekrisecentre) og Dansk Stalking Center.

Projektet har til formål at styrke viden om psykologiske mekanismer bag voldsadfærd samt effekten af denne adfærd på ofre. Målet er gennem det filmiske medie at skabe identifikation og formidle de følelsesmæssige dilemmaer, der gør det sværere for ofre at slippe væk fra den kontrol, som de er underlagt. Projektet ønsker desuden at udruste ansatte på krisecentre, psykologer, kommende socialrådgivere og politi til bedre at forstå voldens mekanismer, dens underliggende trusselsadfærd og hvilken angst, den skaber hos ofre.

7.2

Forskningsprojekter – opslag 2024/2

Rådet for Offerfonden tog på et rådsmøde den 24. september 2024 stilling til ansøgningerne på opslag 2024/2. Rådet modtog 54 ansøgninger, hvorved der blev søgt om tilskud for i alt 157.139.646,33 kr. Rådet gav helt eller delvist tilsagn om tilskud til 13 projekter. Der blev herved uddelt midler for 18.900.000 kr.

Følgende projekter modtog tilsagn om tilskud fra Rådet for Offerfonden ved opslag 2024/2.

7.2.1

Covert consciousness in unresponsive patients with severe acute brain injury

Tilskud fra Offerfonden: 2.200.000 kr.

Neurocenteret, Rigshospitalet

Nøglespørgsmålet når en person med hjerneskade befinder sig i en komatilstand er: Vil patienten genvinde bevidstheden, og hvad kan der gøres for at forbedre oddsene?

Forskning indenfor de sidste 5-10 år har vist, at 10-20 % af klinisk komatøse patienter er skjult bevidste. Eksisterende metoder til at opdage skjult bevidsthed er teknologisk komplekse, og disse er ikke egnede til implementering i den kliniske hverdag. Projektet har til formål at anvende og validere en ny metode, der kombinerer automatiseret pupillometri og hovedregning. Denne metode er enklere og viser lovende resultater til at identificere skjult bevidsthed, herunder såkaldt kognitiv motorisk dissociation (CMD).

Projektets første led har til formål at validere denne nye metode i en stor patientgruppe og identificere det største antal af CMD-patienter til dato. Projektets andet led er en dosisoptrapningsundersøgelse, som undersøger om to stimulerende stoffer, psilocybin og apomorfin, kan øge bevidsthedsgraden hos komapatienter. Projektet adresserer vigtige områder i komaforskning og har potentiale for gennembrud inden for diagnose og behandling, og i sidste ende genoptræning af patienter med akut hjerneskade.

7.2.2

Trauma Tracking, Triage and Treatment (4T)

Tilskud fra Offerfonden: 2.000.000 kr.

Rigshospitalet

Projektets målgruppe er traumepatienter. Projektet bygger videre på data indhentet ved et tidligere projekt støttet af Offerfonden i 2021 kaldet ”Brug af kunstig intelligens som præcisionsmedicinsk værktøj til traumebehandling”. Projektet ønsker at skabe en videnskabelig evaluering af følgende tre nye tiltag i traumebehandlingen af traumepatienter i Region Sjælland:

  1. Verdens første brug af AI understøttet visitation af traumepatienter
  2. Øget behandlingskvalitet ved etablering af dedikeret traumekirurgisk ekspertise
  3. Kontinuert kvalitetsovervågning af traumepatienter

Projektet forventer på kort sigt at bidrage til ny viden om forekomst, behandling, visitation og dødelighed for traumer. Derudover vil projektet bidrage med viden om, hvorvidt AI kan benyttes til støtte for visitation af traumepatienter. På lang sigt forventes projektet at kunne øge overlevelsen for traumepatienter.

Projektet vil etablere et automatisk overvågningssystem for traumepatienter og etablering af et AI-understøttet beslutningsstøttesystem til visitation af traumepatienter.

7.2.3

LANTERN - LAser NavigaTed EmeRgency Neurosurgery

Tilskud fra Offerfonden: 1.000.000 kr

Aarhus Universitetshospital

Hjerneblødninger kan på nuværende tidspunkt ikke måles eller behandles af den præhospitale indsats i ambulancen. Projektet har til formål at udarbejde et laserbaseret system, der kan diagnosticere en hjerneblødning allerede i ambulancen. Systemet viser præcist, hvor i hjernen blødningen skal udtømmes. Hvis udvikling af systemet lykkedes, vil patienten kunne føres direkte til et traumecenter med den neurokirurgiske ekspertise. Derudover vil systemet også gøre det muligt at udtømme hjerneblødningen på stedet. Dette vil reducere den tid hjerneblødningen forårsager skade på hjernen og potentielt medføre en reduktion i dødsfald samt reducere risikoen for en kronisk hjerneskade.

7.2.4

Tilbage på arbejde efter hjernerystelse

Tilskud fra Offerfonden: 1.000.000 kr.

Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Projektets målgruppe er personer, der er fraværende fra arbejdsmarkedet på grund af hjernerystelse. Omkring 25.000 danskere får hvert år en hjernerystelse, og ud af disse er 36 % af dem ikke tilbage i arbejde et år efter skaden.

Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og evaluere en intervention til borgere med vedvarende følger efter hjernerystelse, der er opstået efter et hovedtraume som følge af ulykker, fald, slag eller vold. Projektet ønsker at styrke viden om, hvordan målgruppen oplever at blive hjulpet - og hvad der reelt hjælper - i mødet mellem den ramte, arbejdsgivere, kommunale aktører og sundhedsvæsen. Projektet adresserer den manglende viden ved blandt andet at inddrage ramte, fagpersoner og andre interessenter i en forskningsbaseret samskabelsesproces, der skal sikre den rette og nødvendige hjælp.

Interventionen vil blive udviklet på baggrund af eksisterende viden, ny viden, erfaringer og oplevede behov indsamlet via samskabelsens metoder, interview og spørgeskema. Til slut i projektet vil denne viden blive afprøvet og evalueret i to kommuner.

Projektet vil arbejde mod at få så mange som muligt tilbage på arbejde eller i studieforløb efter hjernerystelse.

7.2.5

Offer for drugging? Behov for nye målemetoder til stoffer i blod

Tilskud fra Offerfonden: 1.500.000 kr.

Institut for Retsmedicin

Projektets målgruppe er ofre for drugging, der dækker over, at en person ufrivilligt har fået et rusmiddel eller lægemiddel i sin drink. Institut for Retsmedicin har via et pilotprojekt udviklet en nyskabende databehandlingsmetode baseret på statistik, der kan påvise alle ukendte læge- og rusmidler i en blodprøve.

Projektet ønsker at videreudvikle denne metode og automatisere identifikationen af stofferne. Projektet er delt op i to delprojekter, hvor det første videreudvikler påvisningen af læge- og rusmidler, og det andet sigter mod at afgrænse fundene til specifikke grupper af stoffer såsom opioider og stimulerende stoffer. Databehandlingsmetoderne anvender data fra eksisterende laboratorieanalyser. Formålet med projektet er at give mulige ofre for drugging bedre afklaring, reducere deres risiko for psykiske eftervirkninger og øge deres argumentation i et eventuelt retsforløb ved at udvikle en helt ny metode, hvor muligheden for at påvise alle læge- og rusmidler i blodet forbedres.

7.2.6

The stabilizing effect of a rigid cervical collar on the cervical spine. A biomechanical method-ological study and a prospective clinical study on patients with traumatic servical spine fracture

Tilskud fra Offerfonden: 1.000.000 kr.

Aarhus Universitetshospital

Projektets målgruppe er trafik- og voldsofre med brud på halsen eller mistanke herom. Ved mistanke om brud på halsen har man tidligere brugt en stiv halskrave så tidligt som muligt for at stabilisere et eventuelt brud i halsen. Der mangler imidlertid forskning, som understøtter brugen af stiv halskrave i samme omfang som tidligere. Projektet har derfor til formål at undersøge om stiv krave kan stabilisere halsen ved mistanke om brud hos trafik- og voldsofre.

Projektet tager de nyeste metoder i bruge indenfor 3D-visualisering og måling. Ved at udnytte det fulde potentiale af CT-scanning i kombination med dynamisk røntgenoptagelse fra flere vinkler vil projektet undersøge det videnskabelige belæg for, om nakkekraver kan stabilisere nakken. Ambitionen er at komme et skridt nærmere på en optimal behandling af brud på halsen for trafik- og voldsofre.

7.2.7

Stop volden før fødslen - systemisk opsporing af vold i sundhedsvæsenet

Tilskud fra Offerfonden: 2.000.000 kr.

Odense Universitetshospital

Projektets målgruppe er gravide og nye mødre, der er ofre for vold. Formålet med projektet er systematisk opsporing af vold under graviditeten og barselsperioden samt at tilbyde flere voldsudsatte en tidlig indsats mod vold, således at færre børn vokser op uden vold i hjemmet.

Projektet vil arbejde mod at etablere et samarbejde mellem praktiserende læger, jordemødre og sundhedsplejersker om systematisk opsporing af vold, der ikke er opdelt af sektorer i sundhedsvæsnet. Projektet vil gøre brug af anerkendte opsporingsredskaber, der vil blive tilbudt gravide og nye mødre gentagende gange i løbet af graviditets- og barselsperioden. Ved hjælp af inddragelse af sundhedspersonale og voldsudsatte ønsker projektet at udvikle hensigtsmæssige procedurer og undersøge, om denne tilgang kan identificere flere voldsudsatte familier, som ellers ikke ville være blevet opdaget og tilbudt hjælp. I tilknytning til opsporingen vil projektet tilbyde voldsudsatte en tidlig indsats mod vold (STOP-interventionen) og måle om tidlig opsporing og indsatser mod vold kan reducere volden og forbedre den mentale sundhed blandt gravide og nye mødre samt forbedre trivslen blandt spædbørn.

7.2.8

Amning i voldens skygge - afdækning af forventninger til og oplevelser med amning hos gravide og nye mødre udsat for partnervold

Tilskud fra Offerfonden: 1.000.000 kr.

Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Projektets målgruppe er gravide og nye mødre, der er ofre for partnervold. Projektet vil undersøge, hvordan psykisk, fysisk og seksuel partnervold påvirker gravide og nye mødres oplevelser med amning og ammevejledning.  Projektet ønsker at afdække hvilke årsager, der ligger til grund for, at kvinderne fra- eller tilvælger amningen. Ambitionen er, at projektet vil danne baggrund for udvikling og afprøvning af en ammeindsats målrettet kvinder udsat for partnervold.

7.2.9

Roning for et sundere liv i kørestol

Tilskud fra Offerfonden: 1.000.000 kr.

Aalborg Universitet, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Projektets målgruppe er personer med behov for kørestol på grund af en fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af en trafikulykke. Projektets formål er at skabe viden om sundhedseffekterne af fysisk træning for personer i målgruppen. Projektet vil arbejde med tilpasset rotræning for overkroppen og består af to studier blandt mennesker med rygmarvsskader, multitraumer og amputationer. Studie 1 er et træningsstudie, der vil undersøge betydningen af træningsintensitet på 15 personer, der i tilfældig rækkefølge gennemfører forskellige intensiteter af træning. Studie 2 vil undersøge de mentale og fysiske sundhedseffekter af tre måneders rotræning i klinisk praksis sammenlignet med normal træning. Her vil effekten undersøges på blandt andet livskvalitet, blodtryk, kondition og livvidde. Derudover vil både deltagere og klinikeres oplevelser med træningsformen undersøges. Dette vil tilsammen skabe vigtig ny viden om træning for mennesker, der bruger manuel kørestol.

7.2.10

Trauma, Anerkendelse og Psykoedukation (TAP)

Tilskud fra Offerfonden: 700.000 kr.

Region Sjælland, Psykiatrien Vest

Projektets målgruppe er personer, der lever med traumer på grund af seksuelle krænkelser, vold eller trafikulykker. Forskning viser, at alvorlig traumatisering kun bliver bedre med traumeorienteret behandling, og at 70 -90 % af psykiatriske patienter lider under dette. På nuværende tidspunkt screener regionerne ikke for alvorlig og kronisk traumatisering. Disse lidelser bliver derfor sjældent diagnosticeret, og som hovedregel ikke behandlet, selvom traumebehandling kan lindre symptombyrden.

Projektet vil dokumentere forekomst og behov for diagnostik og behandling af alvorlig traumatisering ved at screene for traumehændelser og traumerelaterede lidelser blandt patienter som indlægges på psykiatrisk skadestue i Slagelse, Psykiatrien Vest, Region Sjælland. Herefter vil projektet arbejde mod at udvikle og afprøve en kort intervention for patienter med positive resultater fra screeningen.

7.2.11

En ny vej for ofres helingsproces

Tilskud fra Offerfonden: 2.000.000 kr.

Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet

Projektet har til formål at lave et stedfortrædende gruppeforløb og undersøge, hvordan forløbet kan medvirke til ofres helingsproces i Danmark. I Danmark tilbydes der på nuværende tidspunkt ikke denne form for gruppeforløb til ofre for forbrydelser.

I et stedfortrædende gruppeforløb deltager personer, der har været udsat for eller begået personfarlige forbrydelser i samme type af sager, men ikke i den samme forbrydelse. Formålet er at give begge parter mulighed for at udtrykke tanker og følelser om forbrydelsen, som man enten har været udsat for eller begået under trygge og faciliterende forhold. Projektet vil fokusere på ofres helingsproces og undersøge, hvilken betydning stedfortrædende gruppeforløb har for ofres bearbejdelses- og helingsproces. Der er gode erfaringer med metoden, men hidtil ingen forskning til uddybning af, hvordan forløbet kan medvirke til ofrenes bearbejdning. 

7.2.12

Forbedret detektion af højpotente opioider i forgiftningsofre

Tilskud fra Offerfonden: 1.500.000 kr.

Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet

Projektet vil udvikle en analysemetode, som kan påvise forekomsten af både kendte og nye former for opioider i en blodprøve uanset mængden af det pågældende stof i blodet. Metoden kan ud fra en blodprøve vurdere, hvor farligt det indtagne opioid er for offeret ved at monitere kroppens egne opioidreceptorer. Metoden virker selv ved lave mængder af stoffet og uden forudgående kendskab til opioidets kemiske sammensætning eller farmakologi.

Formålet med projektet er at forbedre opioidforgiftningsofres behandlingsmuligheder og retsstilling, samt at forbedre detektionen af opioider som årsager til trafikulykker.

7.2.13

Livsfarlig vold mod små- og spædbørn (0-4 år)

Tilskud fra Offerfonden: 2.000.000 kr.

Københavns Universitet, Retsmedicinsk Institut

Abusive head trauma, AHT, en særlig type sag, hvor helt små børn udsættes for ruskevold, stump vold eller en kombination, og er den mest dødbringende form for fysisk vold mod børn. AHT-diagnosen stilles blandt andet på baggrund af en læsionstriade. Triaden ses dog også ved sygdom og ulykker. Derfor er det vigtigt at finde karakteristika, som kan anvendes til at adskille, hvordan triaden (blødning under den hårde hjernehinde, nethindeblødninger og hjernepåvirkning) er opstået – sygdom, ulykke, AHT? – og dermed sikre børnenes retssikkerhed og rettidig omsorg og støtte.

Tilskudsmodtager vil derfor undersøge udseendet og tolkningen af triaden med henblik på, at lave en vurderingsmodel, som kan anvendes til at bestemme, hvordan triaden er opstået. Dette for at sikre både børn og forældres retsstilling.

8

Tilbagekaldelse af tilsagn om tilskud

Når et projekt bliver annulleret, eller tilsagnet af andre grunde bliver tilbagekaldt, tilbageføres tilskuddet til Offerfonden, således at beløbet kan genuddeles ved efterfølgende uddelinger.

I 2024 blev der ikke tilbagekaldt nogle tilsagn om tilskud. Et enkelt projekt kunne dog ikke gennemføres, hvorfor tilskuddet bortfaldt.

9

Afsluttede projekter i 2024

Følgende 36 projekter er blevet afsluttet i løbet af 2024.

9.1

A nationwide cohort study of autoimmune/-inflammatory disease evolved posttraumatic to spinal cord injury

Rådet for Offerfonden gav i 2019 et tilskud på 138.236,48 kr. til projektet ”A nationwide cohort study of autoimmune/-inflammatory disease evolved posttraumatic to spinal cord injury”.

Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland

Traumatisk rygmarvsskade (TRS) medfører lammelse af muskler, tab af følesans og tab af funktioner relateret til vandladning, afføring og seksualliv fra skadesstedet og ned. Den umiddelbare skade på rygmarven synes at forværres over tid. Der er overensstemmelse om, at immunforsvaret og anatomiske forhold omkring skaden tilføjer yderligere skade på rygmarven, men også i andre dele af kroppen. Immunforsvarets modstandskraft mod infektioner svækkes og menes at danne autoimmune reaktioner mod forskellige organer i kroppen som følge af TRS. Disse fund baserer sig på molekylære og cellulære fund, og derfor er det uvist om det fører til diagnosticering af autoimmune sygdomme hos patienter med TRS. Årsagen til autoimmune sygdomme er uafklaret, men indlæggelse for infektioner øger risikoen.

Formålet var at undersøge om patienter med TRS er i større risiko for at udvikle autoimmune sygdomme end personer uden TRS. Yderligere var det et ønske at belyse om hospitalisering for infektionssygdomme påvirker denne sammenhæng. Fra Danmarks Statistik er der med henblik på dette opnået adgang til en række centrale offentlige registre. Disse registre muliggør tilsammen at identificere personer i Danmark, deres kendte sygdomme og vigtigste sociodemografiske data. Med baggrund i disse registre er personer, som er født i Danmark fra 1945 til 2028 blevet identificeret. På denne baggrund er befolkningen opdelt i personer med og uden TRS og yderligere i forhold til, hvornår personerne har fået en autoimmun sygdom.

Studiets resultater viser, at patienter med TRS er i 2 – 7 gange så stor risiko for at få neurologisk autoimmune sygdomme, eksempelvis multiple sklerose, og 1,1 – 2,7 gange så stor risiko for en række autoimmune gigt- og hudsygdomme.

Studiet tyder endvidere på, at patienter med TRS oftere har type 1 diabetes, men dette skyldes ikke TRS i sig selv. Derimod forklarer kombinationen af større sygdomsbyrde og infektionstendens formentligt sammenhængen med type 1 diabetes. Studiet tyder på, at infektion forklarer noget af sammenhængen mellem både diabetes, studiets øvrige fund og TRS, men ikke hele sammenhængen. Patienter med TRS har enten samme eller højere risiko for at udvikle alle autoimmune sygdomme som personer uden TRS.

9.2

Frivillig erfaringsbaseret tlf. rådgivning til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb

Rådet for Offerfonden gav i 2021 et tilskud på 650.960 kr. til projektet ”Frivillig erfaringsbaseret tlf. rådgivning til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb”.

Landsforeningen Spor

I det daglige arbejde i Spor er det erfaret, hvor vigtig spejling er. Spejling af en som kender til de oplevelser, som man selv har været igennem. Det mindsker alene- og forkerthedsfølelsen og indgyder håb om, at man kan få det bedre. Desuden opleves, at mange der rækker ud og forsøger at få hjælp, efter i mange år at have båret på hemmeligheden alene, møder en venteliste med 2 – 3 års ventetid til behandling hos Center for Seksuelt Misbrugte (CSM). Telefonrådgivningen er et tilbud, der yder værdifuld hjælp i helingsprocessen, støtte i ventetiden, og som kan guide borgeren godt videre i systemet. Derfor valgte Spor at søge midler til at starte en telefonrådgivning. Ønsket med rådgivningen var at minimere følelsen af at være alene med senfølger og traumer, at sikre den enkelte en god vej videre i behandlingssystemet og at yde trøst og give ro til den enkelte ved at bruge egen historie og erfaringer som rådgiver.

I øjeblikket er der 13 frivillige telefonrådgivere. Telefonrådgivningen blev koordineret af en lønnet projektleder, som havde ansvaret for gennemførelse af alle aktiviteter, og som fungerede som sparringspartner og teknisk ansvarlig på vagterne sammen med de frivillige. Rådgivningen har haft åbent hver tirsdag og onsdag aften i tidsrummene 19–22 og 18–21. Der er blevet afholdt gruppesupervision af rådgivere og projektleder hver 5-6 uge, og der blev tilbudt individuel supervision, hvis der havde været en særlig svær samtale. Rådgiverne førte logbog over opkald og hvert halve år mødtes rådgiverne i Odense til et træf, hvor projektet blev evalueret, og hvor en underviser byggede videre på det kursus, som de frivillige havde været på.

Opkald i telefonrådgivningens levetid i projektperioden fra 1. november 2021 til 31. juli 2023 er samlet 474 opkald. De fordeler sig med 95 % senfølgeramte og 5 % pårørende. 3 % af dem, der ringer ind er mænd og 97 % er kvinder.

Der er i forbindelse med evaluering af projektet blevet gennemført en brugerundersøgelse. Spejling og at føle sig mødt af en, der kunne genkende det og indgyde håb om, at man kunne få det bedre, er centrale svar. At vide, at man ikke er alene og andre også har det på samme måde. Flere beskriver det som forandrende i forhold til helingsprocessen at blive mødt på denne måde af en med egne erfaringer.

9.3

Rådgivning og vejledning til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rådet for Offerfonden gav i 2021 et tilskud på 143.600 kr. til projektet ”Rådgivning og vejledning til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen”.

Frivillighuset Varde

Samarbejdspartnere i Varde Kommune havde tilkendegivet, at der manglede et tilbud i kommunen til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Formålet med projektet var derfor at skabe et tilbud til denne målgruppe, hvor der kunne skabes positive relationer og netværk samt at tilbyde målgruppen støtte og rådgivning gennem sociale og faglige arrangementer og individuelle samtaler.

Vores forventninger til projektet var, at borgeren ville opnå positiv kontakt til andre ligestillede og til de tilknyttede rådgivere, opleve et øget selvværd, få øgede sociale kompetencer og opleve et forbedret forhold til egen krop og seksualitet, og at tabuer ville blive brudt.

Efter et opstartsmøde meldte fem frivillige sig. Der blev afholdt et to-dages kursus om senfølger for de frivillige og den projektansvarlige. Ud fra den viden, som disse fik på kurset og gennem den projektansvarliges samtaler med Center for Seksuelt Misbrugte (CSM) Syd - Frivilligsektion, var det tydeligt, at gruppeforløb og sociale arrangementer ikke skulle tilbydes. Årsagen var, at mange senfølgeramte kan have svært ved at indgå i sociale sammenhænge med andre senfølgeramte, som de ikke kender. Derudover blev det vurderet, at de frivillige skulle have mere erfaring i at støtte og rådgive senfølgeramte på individuelt niveau, før de eventuelt skulle være tovholdere for en gruppe. De frivillige havde alle i projektperioden samtaler med 1 – 2 brugere. De frivillige og den projektansvarlige fik kontinuerligt supervision af supervisor fra CSM Syd - Frivilligsektion, og de har ligeledes deltaget i kursusforløb om senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.

Projektet blev evalueret gennem et spørgeskema til de frivillige. Af etiske årsager skulle brugerne ikke selvstændigt besvare et spørgeskema. Resultaterne viste, at forventningerne til projektet blev opfyldt. Brugerne opnåede positiv kontakt til deres rådgivere. Brugerne gav udtryk for at have fået øget selvværd, og de havde nemmere ved at indgå i sociale sammenhænge. Det fremgik ligeledes af svarene, at brugerne mente at have fået brudt nogle tabuer, og at de havde fået en bedre kontakt til egen krop.

9.4

Status og videreudvikling af samarbejde mellem lokale politikredse og offerrådgivningen

Rådet for Offerfonden gav i 2019 et tilskud på 653.632 kr. til projektet ”Status og videreudvikling af samarbejde mellem lokale politikredse og offerrådgivningen”.

Aalborg Universitet, Institut for Læring og Filosofi

Formålet med denne undersøgelse var at bidrage med viden, der kan understøtte en kvalificering og videreudvikling af de lokale samarbejder mellem politi og offerrådgivninger i landets politikredse.

I perioden 2014-2019 er der sket en stigning på 62 % i antallet af henvendelser til offerrådgivninger. Henvendelserne synes i stigende grad at omfatte yngre aldersgrupper, og hovedparten af alle henvendelserne kommer fra ofre for vold, men ofre for seksuelle krænkelser, digital kriminalitet og stalking er ligeledes stigende. Det betyder, at offerrådgivningerne i samarbejde med politiet kontinuerligt skal være i stand til at håndtere nye kriminalitetsformer og honorere en stigende efterspørgsel. Ud over disse kvantitative data rummer rapporten, som projektet har resulteret i, resultaterne af interviews med henholdsvis offerrådgivninger og politi i landets 12 politikredse.

Det lokale samarbejde benævnes i rapporten som et interorganisatorisk samarbejde. Af rapporten fremgår, at det interorganisatoriske samarbejde kan karakteriseres ved hjælp af begreberne koordinering af indsatsen, vidensdeling og kommunikation. I rapporten analyseres samarbejdet mellem offerrådgivningen og politiet med udgangspunkt i ovenstående analyseramme. Ved at interviewe offerrådgivere og politi om, hvordan de koordinerer indsatsen, hvordan de vidensdeler, og hvordan de kommunikerer, er det muligt at karakterisere forskellige former for samarbejder. Den viden der indsamles herom, anvendes til etablering af et selvevalueringsredskab specifikt rettet mod at identificere samarbejdet mellem politi og offerrådgivninger. Dette selvevalueringsredskab præsenteres til slut i rapporten. Selvevalueringsredskabet blev endvidere præsenteret på en konference i april 2022 med deltagelse af såvel offerrådgivere, politi og repræsentanter fra Justitsministeriet.

9.5

Kan vi forebygge fysisk vold mod handicappede børn

Rådet for Offerfonden gav i 2018 et tilskud på 500.000 kr. til projektet ”Kan vi forebygge fysisk vold mod handicappede børn”.

Syddansk Universitet, Institut for Psykologi

Handicappede børn har konventionsmæssigt krav på særlig beskyttelse. Ikke desto mindre viser udenlandsk forskning, at handicappede er langt mere udsat for vold og overgreb end deres ikke-handicappede jævnaldrende. Handicappede børn har mange udfordringer og det samme deres forældre og omgivelser, herunder institutioner og skoler, som skal hjælpe dem i dagligdagen og sikre deres udvikling.

Projektets formål var at kortlægge i hvilket omfang ti forskellige grupper af handicappede børn og unge udsættes for fysisk vold og seksuelle overgreb. Gennem registrene er inddraget alle børn født mellem 1993 og 2002. Ved hjælp af ICD-10 koder identificerede tilskudsmodtager de børn, som har et handicap. Fra 2001 har det været muligt i kriminalregistret at se, hvilke børn der har været udsat for fysisk vold eller seksuelle overgreb. Da materialet er stort, har det været muligt at lave en række delanalyser, hvor tilskudsmodtager undersøgte om der er forskelle, som knytter sig til typen af handicap (i alt ti forskellige), specifikke diagnoser, etnisk oprindelse, multihandicap (komorbiditet), omfang af støttende foranstaltninger, anbringelser m.m.

Tilskudsmodtager identificerede 12.830 børn (2.25 % af de ni årgange), som havde været ofre for fysisk vold. Børn med handicap var overrepræsenterede; det samme var drenge og etniske minoriteter. Ved kontrol af otte risikofaktorer fandtes, at fire handicaps havde forhøjet risiko for at blive udsat for fysisk vold: ADHD, hjerneskade, talehandicap og fysisk handicap. Ved kontrol af handicaptype, fandtes seks faktorer, som særligt bidrog til volden: forældre der havde en voldshistorie, familiebrud, anbringelse udenfor hjemmet og forældres arbejdsløshed. Forældres alkohol- og stofmisbrug var derimod ikke en prædikator. Hvis barnet havde flere samtidige handicaps, steg risikoen for vold betydeligt.

Endvidere fandtes, at tillige 8.860 børn udsat for seksuelle overgreb, svarende til 1,55 %. Igen var børn med handicap overrepræsenterede, mens drenge og minoriteter derimod var underrepræsenterede. Efter kontrol af risikofaktorer havde tre handicaps forhøjet forekomst af seksuel vold: ADHD, talehandicap og retardering. Ved kontrol af arten af handicap, oplevedes de samme faktorer som ovenfor og forældres psykiske diagnoser samt teenagemoderskab bidrog til større risiko for seksuel vold.

9.6

Styring af ortostatisk hypotension efter rygmarvsskade: bevis fra grundforskning

Rådet for Offerfonden gav i 2019 et tilskud på 1.500.000 kr. til projektet ”Styring af ortostatisk hypotension efter rygmarvsskade: bevis fra grundforskning”.

Syddansk Universitet, Institut for Molekylær Medicin

Projektets formål var systematisk at kortlægge de indre rygmarvssensoriske neuroners følsomhed for mekanisk tryk, samt afdække et nyt baroreflex netværk i rygmarven (udover det traditionelle baroreflex netværk via carotid arterier og aorta) og undersøge deres roller i patogenesen af hypotension, herunder ortostatisk hypotension efter traumatisk rygmarvsskade (SCI). Data fra denne grundforskning kan bruges til at vejlede kontrol af SCI-patienter, især i deres akutte fase for at reducere dødeligheden og forkorte tempoet for genopretning af skader.

Undervejs i projektet skete en vis tilpasning af de detaljerede eksperimentelle aktiviteter. Dette har blandt andet ført til nye og uforudsete opdagelser i forbindelse med forsøget. Det viste sig, at der findes en fiber i den centrale kanal i rygmarven (kaldet Reissner Fiber), der også blev mærket med det injicerede sporstof i rygmarven. Det betyder, at PKD2L1-neuroner er i tæt kontakt med fiberen. Dette fund tyder på at materialerne/signalerne fra et segment af rygmarven kan overføres til en anden del gennem interaktionen mellem PKD2L1-neuroner og Reissner Fiberen. Dette er en ny måde at udveksle materialerne/signalerne mellem neuronerne i de forskellige dele af rygmarven. Det nye fund kan føre til en ny forskningsretning på det beslægtede område og flere spændende resultater i fremtiden. Der er i forbindelse med projektet udgivet flere artikler.

Resultaterne vil ændre den måde, som målgruppen, ofre for traumatisk rygmarvsskade, behandles efter skaden. Projektet vil blandt andet give en teoretisk støtte til tidlige kirurgiske indgreb, og derved øge hastigheden af funktionel genoprettelse. På længere sigt kan projektet få indflydelse på forskning af organfysiologi af sygdomme relateret til blodtryk.

9.7

Bedre beskyttelse mod digitale krænkelser

Rådet for Offerfonden gav i 2020 et tilskud på 1.100.000 kr. til projektet ”Bedre beskyttelse mod digitale krænkelser”.

Digitalt Ansvar

Smartphones, digitale medier og et internet, der aldrig sover, betyder, at det er blevet gratis, let og hurtigt at dele information og skabe kontakt til andre. Men med udviklingen af nye teknologier og medier er der også opstået nye muligheder for at skade andre og sig selv. Nye former for personrettede angreb og krænkelser er vokset frem i ly af en lovgivning, håndhævelse og forebyggelse, der halter efter. Det, der foregår digitalt, kan have alvorlige konsekvenser for offerets privatliv, psyke og omdømme. På trods af dette er lovgivning, håndhævelse og forebyggelse ikke fulgt med udviklingen af skadelige handlinger. Dette skyldes sandsynligvis, at den digitale udvikling er gået så stærkt, at viden om digital grooming, manipulation, krænkelserne, hadet, chikanen mv. er begrænset, og der derfor ikke er udviklet en fælles forståelse og et fælles sprog for disse nye former for digitale skadelige handlinger og den digitale vold.

Derfor gennemførte Digitalt Ansvar fra 2020-2023 dette projekt, der havde til formål at analysere de digitale aktørers rolle og ansvar og privatpersoners digitale vaner og handlemuligheder. Målet var at udarbejde minimum 10 realiserbare og hverdagsnære anbefalinger til bedre beskyttelse af ofre for digitale krænkelser og kriminalpræventive tiltag. Projektet har resulteret i 12 anbefalinger, tre analyser og disse er kommunikeret i landsdækkende medier i perioden.

Der blev den 23. maj 2023 vedtaget et lovforslag målrettet digitale krænkelser. Loven er baseret på en rapport udarbejdet af en arbejdsgruppe, hvor blandt andre Digitalt Ansvar, Red Barnet og Børns Vilkår har deltaget. Arbejdsgruppen har anbefalet tiltag såsom selvstændig kriminalisering af grooming, udvidelse af “skolelærerparagraffen” og indførelse af strammere regler om sextortion.

9.8

Improving outcome prediction in acute brain injury

Rådet for Offerfonden gav i 2019 et tilskud på 2.015.912 kr. til projektet ”Improving outcome pre-diction in acute brain injury”.

Neurocentret, Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Formålet med projektet var at løfte behandlingen af patienter med hjerneskade både i den akutte fase og under rehabiliteringen, ved at optimere vurderingen af bevidsthedsgraden hos patienter på intensivafdelingen med akut hjerneskade, og øge viden om hvorfor nogen patienter genvinder bevidstheden, og nogen ikke gør. Hensigten med dette er på sigt, at der ikke træffes forkerte beslutninger som for tidlig afslutning af livsopretholdende terapi.

Projektet har givet data om, hvordan nye metoder, bestående af især EEG og fMRI, kan bedre både diagnostikken af bevidsthedsforstyrrelser og prognosticeringen hos patienter med akutte skader i hjernen. Der er udgivet en omfattende videnskabelig artikel om projektets resultater, som har opnået international interesse.

Projektets resultater har især interesse for klinikere som beskæftiger sig med patienter med akut hjerneskade og bevidsthedsforstyrrelser da resultaterne bidrager til yderligere viden omkring bedre prognosticering af disse patienter allerede i den akutte fase. Dette kan desuden have signifikant indvirkning på patienternes forløb og give de pårørende bedre information omkring hvad der kan forventes i fremtiden ift. prognose, genoptræningspotentiale, varighed af funktionstab m.m.

9.9

Sociale problemer efter et hovedtraume

Rådet for Offerfonden gav i 2019 et tilskud på 701.375 kr. til projektet ”Sociale problemer efter et hovedtraume”.

Psykiatrisk Center København, Region Hovedstaden

Hvert år i Danmark oplever cirka 20.000 personer at få et hovedtraume – de fleste på grund af trafik- eller faldulykker. Særligt unge mennesker, som står overfor uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning rammes. En hjernerystelse kan lede til psykiske, fysiske og kognitive symptomer efterfølgende. Disse symptomer kan lede til negative sociale konsekvenser. I dette registerbaserede forskningsstudie var formålet at undersøge om mennesker med hovedtraume har en højere risiko for selvmordsforsøg, voldsdomme, arbejdsløshed, lavere uddannelsesniveau og skilsmisse.

Overordnet fandtes, at hovedtraumer statistisk øger risiko for selvmordsforsøg, voldsdomme, lavere arbejdsmarkedstilknytning, skilsmisse, samt lavere uddannelsesniveau sammenlignet med den øvrige befolkning.

I forbindelse med projektet blev to artikler offentliggjort. I dem første videnskabelige artikel fandtes, at risikoen for selvmordsforsøg var højere hos både mænd og kvinder, henholdsvis dem med et mildt hovedtraume sammenlignet med dem, der havde kraniebrud og/eller svære hovedtraumer. I forhold til voldsomme sås ingen forskel mellem dem med milde hovedtraumer og dem med svære hovedtraumer. Dette uagtet kønnet.

Den anden videnskabelige artikel fandt, at dem med svære hovedtraumer havde højere risiko for ustabil arbejdsmarkedstilknytning, end dem med hjernerystelse og kraniebrud, men efter 10 år havde selv dem med hjernerystelse en 63 % højere risiko for at være arbejdsløs sammenlignet med den øvrige befolkning.  Personer med svære hovedtraumer i barndommen havde lavere chance for at opnå gymnasie- og universitetsuddannelse end dem, der ”kun” havde fået hjernerystelse eller kraniebrud.

Tillige fandtes, at personer med hjernerystelse havde en højere risiko for skilsmisse end dem med kraniebrud og svære hovedtraumer.

Overordnet kunne konkluderes, at risikoen for at opleve negative sociale konsekvenser efter et hovedtraume er øget, og risikoen er forskellig alt efter traumets karakter.

9.10

Forsøgs- og medvirkeansvaret i et offerperspektiv

Rådet for Offerfonden gav i 2018 et tilskud på 1.777.815,12 kr. til projektet ”Forsøgs- og medvir-keansvaret i et offerperspektiv”.

Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Danmark har ratificeret flere menneskerettighedskonventioner til bekæmpelse af menneskehandel, seksualforbrydelser mod børn, vold mod kvinder og vold i hjemmet. Efter disse konventioner har ofrene krav på strafferetlig beskyttelse af deres fysiske og psykiske integritet. Derfor indeholder konventionerne bestemmelser om forsøg og medvirken i relation til de forbrydelser, som er omfattet af konventionerne. Det påhviler således Danmark at indføre lovgivning m.v. i overensstemmelse med forpligtelserne, herunder kriminalisering af forsøg og medvirken ved de forbrydelser, der er nævnt i konventionerne. Når Danmark har gennemført disse forsøgs- og medvirkensforpligtelser i dansk ret, har det imidlertid givet anledning til tvivl, om beskyttelsen har været effektiv. Danmark har typisk henholdt sig til, at der findes generelle bestemmelser i straffeloven, der opfylder forpligtelserne, men synes ikke at have taget stilling til, om disse bestemmelser i praksis yder den beskyttelse, som ofrene har krav på efter konventionerne.

Gennem en almindelig retsdogmatisk analyse er det i afhandlingen, som projektet har omhandlet, undersøgt, hvilke forpligtelser Danmark er underlagt i forhold til de nævnte konventioner i relation til forsøg og medvirken. Endvidere er det undersøgt, om der af doktrinen om statens positive forpligtelser følger yderligere eller supplerende krav i relation til forsøg og medvirken i forhold til forbrydelserne kriminaliseret i de nævnte konventioner. Endelig undersøges og vurderes det, om Danmark lever op til disse forpligtelser. Det konkluderes, at dansk ret i høj grad er i overensstemmelse med de menneskeretlige forpligtelser. Det skyldes, at dansk rets forsøgs- og medvirkensansvar er vidt, men også at forpligtelserne i de menneskeretlige konventioner m.v. indholdsmæssigt er vagere end først antaget. Dog fremhæves visse uoverensstemmelser mellem dansk ret og de menneskeretlige forpligtelser samt andre mulige problemfelter, f.eks. dansk praksis for straffastsættelsen for fuldendt forsøg på partnerdrab samt kriminalisering af grooming af børn med henblik på seksualforbrydelser.

9.11

Offerrolle med Rachid Moutiq

Rådet for Offerfonden gav i 2022 et tilskud på 95.000 kr. til projektet ”Offerrolle med Rachid Moutiq”.

Station København

Unge mænd med anden etnisk herkomst er overrepræsenterede i kriminalstatistikkerne. Det fremgår ligeledes tydeligt af mediedækningen af emnet. Hvad der sjældnere bliver belyst i denne sammenhæng er, at de samme unge mænd er overrepræsenterede i offerstatistikkerne - både som ofre for vold og vidner til vold i familien. Ofte er gerningsmænd selv blevet udsat for forbrydelser og overgreb, og mange kriminelle er både gerningsmænd og ofre på samme tid. En markant del af indvandrere, flygtninge og efterkommere lider af traumer og har oplevet vold og had i deres formative år, hvilket skaber voksne gerningsmænd. Projektet resultat er 16 radioudsendelser og otte podcastepisoder, der følger Abdi. Han kommer fra et hjem med vold og kaos. Lytteren følger hans historie fra det somaliske parallelsamfund i Aarhus V til turen ud i et kriminelt miljø. Det er ikke projektets hensigt at forsvare eller forklare gerningsmændenes handlinger, men derimod er formålet at sætte fokus på, hvordan traumer og overgreb er med til at skabe og forme ofre og efterfølgende gerningsmænd. Podcasten er blevet delt på tilskudsmodtagers platforme på henholdsvis Facebook, Instagram og Netavisens Pios hjemmeside. Derudover har podcasten også fået omtale i en skreven artikel hos POV International.

9.12

Når de mindste i familien er de mest udsatte

Rådet for Offerfonden gav i 2020 et tilskud på 1.606.176 kr. til projektet ”Når de mindste i famili-en er de mest udsatte”.

Syddansk Universitet

Omkring 1.900 børn kommer hvert år med deres mor på krisecenter (jf. Landsorganisationen af Kvindekrisecentres årsberetning 2018). Børn på danske krisecentre har ofte massive adfærdsmæssige, følelsesmæssige og tilknytningsmæssige problemer på grund af den vold, de har været vidner til eller selv været udsat for. International forskning har koblet det at blive udsat for vold i familien som barn sammen med udvikling af angst, depression, posttraumatisk stressreaktion (PTSD) og internaliserede eller eksternaliserede adfærdsproblemer samt øget risiko for ungdomskriminalitet og stofmisbrug.

Projektets hovedformål var at forbedre udredningen af og støtten til traumatiserede børn på landets krisecentre samt at opkvalificere de ansatte og frivillige på Danmarks krisecentre med nyeste evidensbaserede viden om PTSD og børns traumereaktioner, samt identificering og udredning af børnenes særlige behov for støtte.

Projektets konkrete indsatser bestod derfor dels i et tilbud om generel uddannelse af alt krisecenterpersonale i PTSD og børns traumereaktioner og vanskeligheder som følge af vold i nære relationer (Forløb 1), og dels i et specifikt uddannelsestilbud til psykologer ved de danske krisecentre i udredning af børns traumesymptomer (Forløb 2).

Forløb 1: I alt deltog 270 børnefaglige medarbejdere på tværs af landet. Projektet har vist sig at være en effektiv måde at nå en stor og blandet faggruppe for at opkvalificere medarbejdernes viden. Tilbagemeldingerne var overordnet meget positive med relevant feedback til fremtidige forbedringer. Deltagerne var i særdeleshed tilfredse med indholdet, formidlingen og rammerne for kurserne. Ved at invitere til dialog har tilskudsmodtager skabt et fundament for fremtidigt samarbejde og nedbrudt afstanden mellem forskning og praksis.  Forløb 2 blev afholdt på Syddansk Universitet. I alt blev 18 pladser fyldt op på kurset om traumetest; 15 psykologer har deltaget alle tre kursusdage (DIPA-, Thomas og OCTS-testen), tre psykologer deltog kun på Del 1 (DIPA og Thomas) og 3 psykologer deltog kun på Del 2 (OCTS). Derved blev de 18 pladser fordelt på 24 psykologer.

9.13

Kampen for det frie ord med Udestuen

Rådet for Offerfonden gav i 2023 et tilskud på 98.000 kr. til projektet ”Kampen for det frie ord med Udestuen”.

Udestuen

Formålet med projektet var at sætte fokus på ofre, som har oplevet at få begrænset deres mulighed for at ytre sig offentligt, eller som har oplevet negative konsekvenser af at bruge deres stemme i den offentlige debat. Med projektet ønskede tilskudsmodtager at opnå øget opmærksomhed på problemet og konsekvenserne, samt at ofre der selv har oplevet noget lignende, vil føle sig mindre alene.

Tilskudsmodtager har udgivet otte podcastafsnit, hvor ofre fortæller om deres oplevelser. Deltagerne i podcasten er mangfoldige, og deres oplevelser forskellige, men de har det tilfælles, at de har oplevet de negative konsekvenser, der kan opstå, når man deltager i debatten.

Der er også afholdt et velbesøgt arrangement, hvor tre oplægsholdere fortalte om deres oplevelser, og hvor deltagerne kunne stille spørgsmål, og bagefter havde rig mulighed for at debattere, diskutere og dele deres egne oplevelser.

Tilskudsmodtager har fået positiv respons på projektet. Mange har ifølge tilskudsmodtager givet udtryk for, at det er en vigtig sag, og at de har følt sig set og spejlet i projektet, hvilket også var en del af formålet.

9.14

Vold mod udenlandske kvinder

Rådet for Offerfonden gav i 2021 et tilskud på 1.100.830 kr. til projektet ”Vold mod udenlandske kvinder”.

BATAVIA MEDIA ApS

Projektet har ført til produktionen af et informationsmateriale og en markedsføring, der kan være med til at styrke indsatsen til fordel for voldsofre blandt udenlandske kvinder i Danmark. En del udenlandske kvinder i parforhold i Danmark lever et liv, hvor de bliver udsat for vold. Det er en særlig udsat gruppe – både blandt de familiesammenførte og blandt ægteskabsmigranterne.

Indvandrerrådgivningen modtager henvendelser, hvoraf nogle kommer fra kvinderne selv, andre fra kvindekrisecentrene eller fra naboer og veninder, idet en del af disse kvinder ikke selv har adgang til en mobiltelefon.

Projektet har handlet om en gennemgribende fornyelse, forbedring og opdatering af hjemmesiden www.vold-mod-udenlandske-kvinder.dk, der er den digitale del af Indvandrerrådgivningens landsdækkende og anonyme rådgivningsindsats til fordel for voldsofrene indenfor denne udsatte gruppe af kvinder. Der findes derfor nu en omfattende digital platform, der rådgiver specifikt denne målgruppe.

Platformen henvender sig til kvinderne på fem forskellige sprog: dansk, engelsk, russisk, arabisk og farsi.

Rådgivningen er meget konkret. Der er afsnit om:

  • forskellige former for vold
  • hvordan får du en bolig, hvis du vil forlade din mand
  • hvad med din opholdstilladelse
  • hvordan anker du til Udlændingenævnet
  • hvor kan du få hjælp
  • er du beskyttet mod vold i Danmark
  • hvad kan du gøre for at bevise psykisk og social vold.

Det kan også handle om at blive skilt og samtidig få en selvstændig opholdstilladelse.

Videoerne består af er konkret, faktuel rådgivning for de grupper, der bedst kan modtage den visuelle kommunikation. De forskellige podcasts dækker de samme temaer, men går i dybden med emnerne.

Den færdiggjorte platform blev markedsført i en digital annoncekampagne. Kampagnen, der var målrettet disse grupper af udenlandske kvinder, har formået at øge kendskabsgraden til hjemmesiden og brugertallet væsentligt og antallet af henvendelser fra disse grupper af kvinder er blevet mangedoblet.

9.15

Den sociale arv: Grønlænder i Danmark

Rådet for Offerfonden gav i 2022 et tilskud på 477.375 kr. til projektet ”Den sociale arv: Grøn-lænder i Danmark”.

Seismo Media ApS

I projektet er produceret en webdokumentar i video, tekst og billeder til udskolingen, som sætter fokus på de konsekvenser, som seksuelt misbrug og vold i barndommen har for det enkelte offer blandt grønlændere i Danmark. Baggrunden for projektet er, at fysisk vold, psykisk vold og seksuelle overgreb er store udfordringer blandt grønlændere i Danmark. Målt på alle levevilkår lever denne gruppe i Danmark mere udsatte liv end den øvrige befolkning.

Formålet med projektet var at udbrede viden i udskolingen i Danmark om konsekvenserne af omsorgssvigt med fokus på det grønlandske mindretal i Danmark. Endvidere var formålet at nedbryde fordomme om ofrene. Ifølge forskning er en konsekvens af fordommene, at grønlændere har svært ved at få fodfæste i det danske samfund.

Metoden som blev anvendt i udarbejdelsen af projektet, er indsamling af interviews med case-personer og ekspertkilder med journalistisk bearbejdning. Der er foretaget kvalitative interviews blandt lærere og elever om produktets form for at sikre høj didaktisk kvalitet og for at styrke læring om et komplekst emne hos den unge målgruppe. Tilbagemeldingen lyder generelt set, at den interaktive form er et involverende greb, som engagerer eleverne bedre end passiv læring i form af eksempelvis bøger.

Forskning peget i øvrigt på, at læring om Grønland og grønlændere ikke fylder meget blandt danske unge, som ikke har stort kendskab til emnet. Projektet har særligt i research- og indsamlingsfasen budt på udfordringer. Det skyldtes, at vi blandt vores samarbejdspartnere havde svært ved at finde kilder, som var villige til at stille op. Denne udfordring gjorde, at tilskudsmodtager måtte søge kilder mange forskellige steder, blandt andet på et værested for udsatte grønlændere, hvor brugerne efter tålmodig opbygning af tillid takkede ja til at være med. Resultatet af projektet flugter med den forventede effekt. Projektet har skabt vedkommende formidling til unge, som kan bruge produktet til at opnå viden og forståelse for offergruppen.

9.16

Kunst som traumebearbejdning

Rådet for Offerfonden gav i 2022 et tilskud på 1.056.000 kr. til projektet ”Kunst som traumebear-bejdning”.

Art Nordic ApS

Projektet har haft til formål at fremme integrationen af kunstbaseret terapi i det danske behandlingssystem. Initiativet er ledet af platformen Art Nordic og Nordic School of Arts and Health ved kunstterapeut Cæcilie Liv Carlsen og forfatter Jens Larsen. Kernen i projektet var at tilbyde behandlere adgang til dybdegående viden og praktiske værktøjer om, hvordan kunst kan anvendes i terapeutiske sammenhænge, især for at hjælpe individer der har oplevet traumer.

Den terapeutiske tilgang i projektet er forankret i Storytelling og Intermodal Expressive Arts Therapy, som fusionerer forskellige kunstformer, herunder musik, billedkunst og poesi, for at støtte individer i at udforske og genfortolke deres personlige udfordringer, styrker, livsfortællinger og relationer.

Projektets resultater er samlet på ressourceplatformen ArtMentum. Denne platform tilbyder blandt andet onlinekurser, instruktive artikler og en podcastserie, der giver indblik i personlige historier og anvendelsen af kunst i terapeutisk arbejde. Disse er designet til at inspirere og uddanne behandlere, terapeuter og rådgivere i at integrere kunstbaserede metoder i deres praksis.

Den endelige effekt og påvirkning af projektet evalueres løbende. Det er forventet, at mindst 8.000 fagpersoner vil benytte ArtMentum-platformen over en treårig periode, hvilket indikerer en betydelig og vedvarende indflydelse på området for psykisk sundhed og traumebearbejdning for voldsofre.

9.17

FITS - Familie Intervention efter Traumatisk Skade

Rådet for Offerfonden gav i 2017 et tilskud på 3.412.876 kr. til projektet ”FITS - Familie Interven-tion efter Traumatisk Skade”.

Rigshospitalet, Neurologisk Klinik, Region Hovedstaden

Effektiv familieintervention efter skade på hjerne eller rygmarv fører til forbedret livskvalitet, mindsket pårørendebelastning og en genskabt samhørighedsfølelse. At få en skade på hjerne eller rygmarv er en stor livsforandring for hele familien og resulterer ofte i nedsat livskvalitet og forøget belastning hos pårørende.

Formålet med dette projekt var at undersøge effekten af en familieintervention hos personer med erhvervet hjerneskade eller rygmarvsskade og deres familiemedlemmer. Interventionen blev evalueret ved hjælp af et kontrolleret studie kombineret med kvalitative semistrukturerede interviews. Det kontrollerede studie sammenlignede familieinterventionen med en kontrolgruppe. Familier i interventionsgruppen modtog otte ugentlige sessioner med den manualiserede familieintervention, og kontrolgruppen modtog en session med psykoedukation. Livskvalitet blev målt med Mental Component Summary (MCS) og pårørendebelastning blev målt med Caregiver Burden Scale (CBS) ved baseline, 2 og 8 måneders follow-up. En delgruppe af familierne deltog i semistrukturerede interviews, hvor familiernes oplevelse med FITS blev undersøgt.

Deltagerne blev tilfældet allokeret til henholdsvis interventionsgruppen og kontrolgruppen. Interventionsgruppen havde signifikante forbedringer på MCS og CBS ved to-måneders opfølgning sammenlignet med kontrolgruppen. Ved otte-måneders opfølgning var forskellen mellem grupperne stadig signifikant på MCS, men kun borderline signifikant på CBS. De semi-strukturerede interviews afslørede et centralt tema, nemlig en genskabt samhørighedsfølelse, der netop beskrev værdien af familieinterventionens gensidige format.

Familierne beskrev, hvordan de opnåede nye indsigter i deres situation samtidig med, at de genopbyggede deres relation. Familieinterventionen var således effektiv sammenlignet med psykoedukation med bedre livskvalitet og mindre belastning. De gensidige format af familieinterventionen var fundamental og bidrog til familiernes centrale oplevelse af samhørighed igen. Alt i alt peger resultaterne af studiet på behovet for og værdien af en familie-centreret tilgang i neurorehabiliteringen.

9.18

Pigen under vandet - forestilling og øvrige aktiviteter

Rådet for Offerfonden gav i 2019 et tilskud på 352.000 kr. til projektet ”Pigen under vandet - fore-stilling og øvrige aktiviteter”.

Teaterforeningen Transformation

Projektets overordnede formål var at realisere en musikteaterforestilling med titlen Pigen Under Vandet - med dertilhørende supplerede aktiviteter, der alle havde til formål at hjælpe mennesker med traumatisk og offerrelateret erfaring.

Der er gennemført i alt 26 forestillinger af Pigen Under Vandet. Derudover er der i kombination med forestillingerne blevet afholdt dialogcafeer og debatter med eksterne eksperter. Projektet har skabt flere nye delprojekter, såsom et litterært værk skrevet ud af samme stof som musikforestillingen, og der er etableret samarbejder med foreninger og organisationer, som deler målgrupper og målsætninger med tilskudsmodtager. Der blev desuden afviklet et fem-dages Transformation Lab i Aarhus med i alt 20 forskellige aktivitetsenheder, herunder Pigen Under Vandet forestillinger.

Projektets forløb har været påvirket af Covid19. Dels som følge af lange nedlukningsperioder, hvor planlagte offentlige samlinger, herunder forestillinger, dialogcafeer og workshops ikke kunne realiseres, dels som følge af rejserestriktioner. På trods af disse udfordringer er projektets formål realiseret, idet der er udviklet formater til formidling og til bearbejdning af psykisk sårbarhed, traumer og senfølger på grund af overgreb. Derudover er delmål om at arbejde med kunstnernes færdigheder, metoder og kunstbaserede praksis i forhold til sårbare grupper ligeledes realiseret.

9.19

Trykregulering ved akut rygmarvsskade - en potentiel ny behandling

Rådet for Offerfonden gav i 2019 et tilskud på 1.500.000 kr. til projektet ”Trykregulering ved akut rygmarvsskade - en potentiel ny behandling”.

Aarhus Universitet

Traumatisk rygmarvsskade (TSCI) er fortsat en svært invaliderende tilstand, som forårsager varierende grad af neurologisk skade. Den primære mekaniske skade kan i dag ikke behandles lægefagligt, og den vigtigste intervention er nok forebyggelse. Dette projekt havde til formål at undersøge om trykket i rygmarven stiger efter en rygmarvsskade, og om det tryk modarbejder gennemblødningen, for derved at skabe mere skade. Først i projektperioden blev den allerede kendte viden systematisk gennemgået via forskningsdatabaser, hvilket udmøntede sig i en systematisk litteraturgennemgang, der blev publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Denne viste, at forskningen ikke kunne konkludere noget sikkert, men at det tyder på, at der er en hindring af gennemblødningen i rygmarven.

Herefter udviklede tilskudsmodtager en dyremodel for rygmarvsskade, hvorved de ved griseforsøg fik mulighed for at undersøge, hvad der sker i rygmarven efter, at der er sket en rygmarvsskade.

Slutteligt blev det undersøgt, om trykket stiger i rygmarven. Tilskudsmodtager lavede forskellige typer af rygmarvsskader og målte derefter trykket. Endvidere måltes også trykket i dyr, hvor der ikke blev lavet nogen rygmarvsskade, men hvor dyrene alene blev opereret for at fritlægge rygmarven. Undersøgelserne viste, at trykket steg lige meget om dyrene have en rygmarvsskade eller ej. Det tyder altså på, at det er følgerne efter operationen ind til rygmarven, som forårsager tryk på rygmarven og ikke selve rygmarvsskaden.

Dette har foranlediget flere lignende studier i andre projekter, som har tilstræbt at undersøge om rygmarven skal beskyttes imod tryk som følger af operation. Dette kan endnu ikke konkluderes. Projektet er det første systematiske stykke arbejde, der afklarer, om der er en trykforhøjelse efter rygmarvsskade, og har vist at trykket næppe skyldes rygmarvsskaden. Det er et vigtigt indspark i en international forskningsdebat, hvor man i øjeblikket er af den overbevisning, at man kan behandle patienter ved at sænke trykket.

9.20

Kønsforskelle i akutte reaktioner og udvikling af PTSD efter større ulykker

Rådet for Offerfonden gav i 2019 et tilskud på 1.100.000 kr. til projektet ”Kønsforskelle i akutte reaktioner og udvikling af PTSD efter større ulykker”.

Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Projektet er et pilotstudie af patienter i den akutte posttraumatiske fase efter alvorlige ulykker. Det blev gennemført ud fra et ønske om at udfylde huller i vores viden om samspillet mellem biologiske og psykologiske traumereaktioner, disses betydning for udvikling af posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) og kønsforskelle i disse sammenhænge. Der blev derfor indsamlet akutte fysiologiske (puls, åndedræt, blodtryk), endokrine (stresshormoner, kønshormoner) og psykologiske data fra 77 deltagere, der alle var indlagt på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg efter ulykker, der var alvorlige nok til at udløse traumekald. Tilskudsmodtager fik adgang til fysiologiske data fra ambulance og sygehus og indsamlede blodprøver på traumestuen samt blod- og spytprøver den første morgen efter ulykken.

Psykologiske data blev indsamlet via spørgeskemapakker hurtigst muligt efter ulykken samt efter 3 og 6 måneder. Pilotstudiet havde dels til formål at teste det empiriske og praktiske grundlag for et langt mere omfattende hovedstudie og dels at producere ny viden. I forhold til hovedstudiets gennemførlighed fandtes, at det overordnede design fungerede, men visse tilpasninger skal udføres. Vigtigst vil der blive gennemført tiltag for at få flere bekræftede deltagere til at udfylde det første spørgeskema, idet det tidlige frafald var større end forventet. Det empiriske grundlag blev etableret for flere af de endokrine mål, men ikke for andre.

Ny viden bliver i første omgang introduceret i form af tre artikler. Artikel 1, et systematiske review, bidrager med et grundigt overblik over forskning i akut målt kortisol og udvikling af PTSD samt metaanalyser af forskellige mål for kortisol. Artikel 2 undersøger kønsforskelle i associationer mellem stresshormoner og PTSD og finder blandt andet betydelige kønsforskelle for adrenalin. Artikel 3 undersøger associationer mellem psykologisk dissociation og fysiologiske og endokrine mål. Her findes, at sammenhænge mellem det biologiske og det psykologiske traumerespons er mere nuanceret end tidligere antaget, og at nogle af disse er meget forskellige for mænd og kvinder. Yderligere publikationer er planlagt, herunder en om kønshormoner og PTSD. Samlet repræsenterer pilotstudiet det første vigtige skrift på vej mod ny vigtig viden om traumereaktioner og forebyggelse af PTSD.

9.21

Tidlig rehabilitering af synkefunktion hos patienter med traumatisk hjerneskade

Rådet for Offerfonden gav i 2019 et tilskud på 1.500.000 kr. til projektet ”Tidlig rehabilitering af synkefunktion hos patienter med traumatisk hjerneskade”.

HovedOrtoCentret, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, Region Hovedstaden

Besværet vejrtrækning, ineffektiv luftvejsbeskyttelse og problemer med at synke (dysfagi) forekommer hyppigt efter svær erhvervet hjerneskade. Patienter med behov for langvarig respiratorisk støtte, og patienter med dysfagi vil ofte få en tidlig trakeostomi (tube der anlægges via et kirurgisk snit på forsiden af halsen). Langvarig respiratorbehandling og trakeostomi kan forsinke rehabilitering, forårsage alvorlige komplikationer og er forbundet med længere hospitalsindlæggelse, højere omkostninger og dødelighed. Tidlig og sikker fjernelse af trakealtuben (dekanylering) er derfor et afgørende mål i den tidlige rehabilitering. Viden om faktorer, der påvirker tiden til dekanylering og genoptræning for at opnå dette mål, er derfor afgørende i den tidlige fase af neurorehabilitering og neurointensiv behandling.

Projektet bestod af fire delstudier. Det første studie er et scoping review, der systematisk afdækkede litteraturen om, hvilke rehabiliterende interventioner der anvendes til behandling af dysfagi hos patienter med moderat og svær erhvervet hjerneskade i den tidlige fase. Her blev otte interventioner identificeret og kategoriseret i henholdsvis direkte eller indirekte stimulering af det neurale netværk for synkefunktion. Det andet studie, et systematisk review af, hvilke terapeutiske interventioner der er signifikante for vellykket afvænning fra trakealtuben fandt otte studier – fire om faryngeal el-stimulation, to om Facio Oral Tract Terapi, et om respiratorisk fysioterapi og et studie om subglottisk luft i suctionaid.

Det tredje studie var et dansk registerbaseret kohortestudie, der viste, at en ændring i synkeevne og sansemotoriske evner er en potentiel vigtig faktor for reducering af tiden til dekanylering. I det sidste multicenter kohortestudie blev kliniske faktorer vurderet hos 32 patienter med hjerneskade i forskellige faser af afvænning fra trakealtuben på fire hospitalsafdelinger. Resultaterne indikerer, at hos denne gruppe af patienter er en længere afvænningsproces associeret med sekret i luftvejene, nedsat synkeevne og lavt bevidsthedsniveau. Sekret i svælget, bevidsthedsniveau, sensomotorisk funktion og synkeevne var associeret med afvænning og tid til dekanylering, og er faktorer som kan trænes i den tidlige neurorehabilitering. Dette er vigtig viden, som kan anvendes direkte i klinisk praksis hos fremtidige patienter.

9.22

Symptomprofiler, sygdomsforløb og samfundsomkostninger - piskesmæld ved trafikuheld

Rådet for Offerfonden gav i 2019 et tilskud på 1.360.780 kr. til projektet ”Symptomprofiler, syg-domsforløb og samfundsomkostninger - piskesmæld ved trafikuheld”.

Afd. for Funktionelle lidelser, Århus Universitetshospital, Region Midtjylland

Vedvarende smerteproblematik og funktionsnedsættelse efter trafikulykkeudløst piskesmældsskade er et voksende problem. Tilskudsmodtager undersøgte manglende restitution hos personer udsat for piskesmældsskade i forbindelse med trafikulykke, og hvilke faktorer der forudsiger et negativt sygdomsforløb. I særdeleshed højrisikogruppen ønskedes undersøgt.

740 personer mellem 18-70 år, som havde været udsat for akut piskesmældstraume blev fulgt over et år via spørgeskemaer og undersøgt med kliniske smertemål. Herudaf blev en højrisikogruppe (høj grad af nakkesmerter, hovedpine, ikke-smertefulde symptomer, nedsat nakkebevægelighed) undersøgt med neuropsykologiske tests af kognitiv præstation.

Posttraumatisk stress påvirker smerter efter ulykken, idet whiplashofre med høj grad af posttraumatisk stress lige efter ulykken oplever højere smerteintensitet end whiplashofre med lav/ingen posttraumatisk stress. Tilskudsmodtager så motorisk dysfunktion i nakken og smerte sensitivering lige efter ulykken hos whiplashofre, dette var langvarigt hos ikke-restituerede whiplashofre. Langtidssygemelding før ulykken hænger sammen med dårlig restitution et år efter ulykken, men der fandtes ingen evidens for, at denne sammenhæng er afhængig af, om man tænker negative tanker om sine symptomer.

Der var ingen forskel i kognitiv præstation mellem symptomatiske og ikke-symptomatiske whiplash-ofre. Whiplash-ofre havde et højere forbrug af sundhedsydelser end personer fra den almene befolkning, det vil sige flere besøg hos egen læge, psykolog, speciallæge og fysioterapeut fem år før og fem år efter ulykken. Personer i højrisikogruppen havde dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet (langtidssygemeldte, langtidsledige, kontanthjælp) og højere forbrug af sundhedsydelser fem år før ulykken end lavrisikogruppen. Højrisikogruppen havde dobbelt risiko for negativ ændring i tilknytning til arbejdsmarkedet fra lige efter ulykken til fem år efter, sammenlignet med lavrisikogruppen. Højrisikogruppeidentificeringen virker effektivt til at forudsige senere højt forbrug af sundhedsydelser og dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Sammenlignes højrisikogruppens kognitive præstation med tal fra almenbefolkningen findes kun ubetydelige forskelle. Dette indikerer, at whiplash-traume ikke giver nedsat kognitiv præstation.

9.23

Videreudvikling af synlighed, kendskab og tilgængelighed for ofre, vidner og pårørende

Rådet for Offerfonden gav i 2020 et tilskud på 3.401.364 kr. til projektet ”Videreudvikling af syn-lighed, kendskab og tilgængelighed for ofre, vidner og pårørende”.

Offerrådgivningen i Danmark

Offerrådgivningen i Danmark ønskede at udvikle og optimere redskaber og metoder til øget synlighed for ofre, vidner og pårørende, der har oplevet kriminalitet og ulykker.

Projektet skulle:

  • Analysere og udvikle på resultater og erfaringer fra tidligere synlighedstiltag samt opskalere den overordnede synlighed
  • Udvikle, udarbejde og målrette mindre kampagner for sårbare grupper af ofre
  • Skabe og udvikle brugbare kommunikationsredskaber og strategier for hele organisationen i samarbejde med de frivillige

I løbet af projektperioden har der i samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere været fokus på kommunikationsforståelse, målgruppeanalyse, udvikling af redskaber, metoder og kommunikationsprodukter såvel som indsamling af erfaringer i forbindelse med implementeringen af kommunikationspraksisser.

Opskaleringen af synligheden er sket på samtlige platforme, hvoraf sociale medier som Facebook og Instagram har været gennemgående i hele projektperioden. Andre typer af medier er også anvendt i forbindelse med kampagnearbejdet; herunder medier som dagbladet Politiken og internetmediet Altinget, medlemsbladet Ældresagen, frivilligportalen frivilligjob.dk, Youtube og nationale nyhedsmedier som TV2 News i forbindelse med Fields-skyderiet. Således har Offerrådgivningen distribueret eksterne kommunikationsprodukter og -budskaber på sociale medier, i tryk, på TV, til pressen, landsdækkende dagblade, til events og via kampagner.

Samtidig har projektet arbejdet målrettet med at afprøve og implementere forskellige metodiske tilgange til at arbejde med kommunikation internt i organisationen med udgangspunkt i frivilligheden, der driver Offerrådgivningens øvrige aktiviteter. Overordnet set er kendskabet til Offerrådgivningen i den danske befolkning steget fra 29 % til 31 %.

På det strategiske niveau er både sekretariat, lokalformænd og bestyrelse blevet klædt bedre på til at træffe beslutninger i forhold til kampagner, presse, SoMe, tryk, tekstforfatning og videoproduktion. Antallet af henvendelser er steget i beskedent omfang i løbet af projektperioden. Evalueringen peger på, at en del af forklaringen skal findes i Covid19, hvor politiets registrerede forbrydelser ligger under niveauet før Covid19.

9.24

Er det Stalking?

Rådet for Offerfonden gav i 2020 et tilskud på 1.500.000 kr. til projektet ”Er det stalking?”.

Dansk Stalking Center

I projektet har Dansk Stalking Center arbejdet for at sikre oplysning og viden om stalking i civilbefolkningen og blandt fagpersoner. Projektets mål har været, at målgruppen gennem oplysning og vidensdeling har fået kendskab til relevante handle- og hjælpeforanstaltninger, således at stalking på sigt kan forebygges og stoppes. En indledende befolkningsundersøgelse har bekræftet relevansen af projektets gennemførelse. En oplysningskampagne er gennemført. Det er sket via en outdoorkampagne, en kampagnefilm, en aktiverende kampagne og løbende aktivitet på sociale medier. Evalueringen viser, at modtagerne vurderer kampagneelementerne positivt og opfatter primære kampagnebudskaber som intenderet. Endvidere ses der en stor rækkevidde af kampagnen. Kampagnefilmen alene nåede ud til knap 100.000 personer. Oplysning til fagpersoner er sket via online webinarer, oplæg for studerende, ny underside på Dansk Stalking Centers hjemmeside, fagkonference, podcast samt en redigeret håndbog til fagpersoner, der alle møder stalkingofre i deres arbejde. I lighed med civilbefolkningen, vurderer fagpersoner kampagneelementer positivt, ligesom hovedparten vurderer, at de får ny viden om stalking, som de kan bruge i deres arbejde. Dansk Stalking Center har desuden i projektperioden oplevet en stigning i antallet af henvendelser fra både stalkingofre og fagpersoner. Ydermere ses en stigning i antal besøgende på hjemmesiden, og i antal henvendelser til telefonrådgivningen. Med afsæt i evalueringens øvrige resultater vurderes det, at indsatsen i projektet har spillet positivt ind på den øgede opmærksomhed på Dansk Stalking Centers arbejde og tilbud.

9.25

Epidemiologisk og retskemisk profilering af københavnske drugrape-cases

Rådet for Offerfonden gav i 2020 et tilskud på 3.398.400 kr. til projektet ”Epidemiologisk og rets-kemisk profilering af københavnske drugrape-cases”.

Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet

Viden om drugrape i Danmark er begrænset. Drugrape dækker over et seksuelt overgreb, hvor offeret er påvirket af stoffer eller alkohol på gerningstidspunktet. Der findes to typer af drugrape. Den proaktive type defineres ved ufrivilligt indtag af stoffer givet af gerningsmanden med intention om at begå voldtægt. Ved den opportunistiske type udnytter gerningsmanden, at offeret frivilligt har indtaget alkohol eller stoffer. Drugrape er teknisk svært at bevise, da stofferne er svære at spore i kroppen, hvis der går lang tid fra hændelse til undersøgelse. Analyse af urinprøver kan forlænge muligheden for påvisning af stoffer og deres nedbrydningsprodukter, men kræver følsomme metoder, som skal udvikles til formålet.

Projektets formål var at styrke håndteringen og bevismaterialet i drugrape-sager ved at bidrage med ny viden om toksikologiske fund og risikofaktorer for drugrape samt at optimere de metoder, der bruges ved den toksikologiske undersøgelse af drugrape-sager på Retsmedicinsk Institut i København. Ved at undersøge og opsummere data fra drugrape-sager i Østdanmark i perioden 2015-2022 samt opsummere data fra internationale opgørelser fandtes det, at de hyppigste fund i sagerne var alkohol, misbrugsstoffer, smertestillende medicin, benzodiazepiner, antidepressiv medicin og antihistaminer. Den proaktive type blev estimeret til at udgøre 2-22 % af drugrape sager. Frivilligt indtag af alkohol og misbrugsstoffer tyder på at være en risikofaktor for drugrape, da det kan sætte offeret i en sårbar situation, som udnyttes af gerningsmanden. Den opportunistiske type af drugrape ses oftere end den proaktive og ofre for drugrape kan oftest ikke huske gerningsmanden på grund af blackout/hukommelsestab i forbindelse med overgrebet. Ofre for drugrape er oftest kvinder i 20'erne, som frivilligt har indtaget alkohol i nattelivet.

Retskemiske metoder til analyse af urinprøver blev optimeret og udvidet med flere relevante drugrape stoffer og deres nedbrydningsprodukter for at øge påvisningen af stofindtag. Sammen med den opnåede viden om risikoprofiler og toksikologiske fund vil de optimerede analysemetoder sikre en bedre sagshåndtering og forbedre sikringen af tekniske beviser i fremtidige sager om drugrape. Dette kan få stor betydning for retssikkerheden og offerets psykologiske bearbejdning af hændelsen.

9.26

Den største smerte - seksuelle overgreb af drenge og mænd

Rådet for Offerfonden gav i 2021 et tilskud på 1.612.330 kr. til projektet ”Den største smerte - sek-suelle overgreb af drenge og mænd”.

FELDBALLE FILM & TV/ NILS FELDBALLE PETERSEN

Både drenge og piger bliver udsat for seksuelle overgreb i deres opvækst, og kan udvikle senfølger i deres voksenliv, der kan være svært invaliderende. Men mørketallet er stort, da mange overgreb aldrig bliver anmeldt, særligt overgreb begået mod drenge. Skam, tabu og myter kan gøre overgrebene til en dyb og velbevaret hemmelighed.

"Materialet viser, hvordan det er for disse mænd at leve med senfølger efter seksuelle overgreb, og hvilke alvorlige konsekvenser det kan have for pårørende og andre relationer. Det nye materiale vil bidrage til at bryde tabuet omkring misbrugte drenge og mænd, så det bliver acceptabelt, at de står frem og er åbne om deres oplevelser. Det er det første skridt mod positiv forandring", siger Kvistens direktør Lisbeth Høstgaard Møller

Projektet indeholder en hjemmeside "Drenge bliver også udsat for seksuelle overgreb", der formidler viden og redskaber til mænd og til deres pårørende, så de kan få hjælp til at håndtere både privatliv og arbejds- eller studieliv på trods af senfølger og problemer med relationer. Hjemmesiden henvender sig også til fagpersoner i kommuner, behandlingscentre, organisationer m.fl. Materialerne giver faglig viden, inspiration og redskaber til at møde og støtte mænd udsat for overgreb og deres pårørende i udredning, behandling, visitation eller i andre faglige sammenhænge.

Projektet indeholder også en dokumentarfilm, der følger fem mænd, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, før, under og efter et terapiforløb i en mandegruppe under Kvisten, samt en kampagne på blandt andet sociale medier. Hjemmesiden giver - med udgangspunkt i virkelige fortællinger af mænd, der har været udsat for seksuelle overgreb og deres pårørende - viden og redskaber, men også håb til forandring og lindring. Man kan dykke ned i statistikken om seksuelle overgreb, få inspiration og læring og se film og læse de personlige fortællinger. Alle materialer på hjemmesiden kan anvendes gratis i hjemmet, på arbejdspladsen, uddannelsesstedet og i kompetenceudviklende aktiviteter.

9.27

Udvikling af sociale samværsformer og formidling

Rådet for Offerfonden gav i 2021 et tilskud på 355.000 kr. til projektet ”Udvikling af sociale sam-værsformer og formidling”.

Center for Seksuelt Misbrugte Syd – Frivilligsektion

Center for Seksuelt Misbrugte Syd Frivilligsektionens mission er at tilbyde voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen en sammenhængende, helhedsorienteret indsats gennem formidling, rådgivning, støtte og sociale tilbud, for at forbedre målgruppens aktuelle livssituation i forhold til at reducere de fysiske, psykiske og sociale skadevirkninger af overgrebene. Formålet med projektet var at skabe differentierede tilbud i centeret gennem en udviklingsproces, så tilskudsmodtager kunne rumme den voksende målgruppe og fastholde de særligt sårbare. Ligeledes var formålet at sikre den specialiserede viden om senfølger, der er i centeret. Dette skete via podcast og læringsvideoer.

Der er afviklet et udviklingsseminar for frivillige og ansatte, som kickstartede projektet. Her blev der arbejdet med bruger-, såvel som frivilligrejse, således at der blev opnået kompetencerne til at skabe differentierede tilbud til målgruppen for at imødekomme det stigende behov. Efterfølgende har der været undervisning af frivillige med hjælp og støtte fra en udviklingskonsulent gennem udviklingsprocessen.

Der er blevet opstartet diverse tilbud, som har omfattet følgende: Museumsgrupper, læsegruppe, musik som heling, Seksualitet og sanselighed, Efterværnsgruppe, Strikkegruppe, ungegrupper, MediYoga, Senfølgegruppe og Mad, sundhed og livskvalitet samt sang og højtlæsning. Endvidere er der lavet en podcast og udarbejdet cases til læringsvideoer. Materialet er tilgængeligt på tilskudsmodtagers hjemmeside.

9.28

Hadets Spor

Rådet for Offerfonden gav i 2021 et tilskud på 247.950 kr. til projektet ”Hadets Spor”.

Nye Rødder ApS

Størstedelen af anmeldte hadforbrydelser i Danmark var i 2019 racistisk motiverede forbrydelser og vedrørte hadefuld tale, vold, hærværk m.m. Kurven har været stigende siden 2015, hvor man begyndte registreringen hos Rigspolitiet. En lang række studier påviser sammenhænge mellem oplevede racistiske forbrydelser og konsekvenser for både det mentale og det fysiske helbred. I Danmark har der, indtil dette projekt, ikke eksisteret nogen målrettet behandling eller rådgivning til målgruppen.

Formålet med projektet var derfor at tilbyde et terapeutisk gruppeforløb for ofre for racistiske hadforbrydelser og interpersonel racisme. Aktiviteterne bestod i at gennemføre seks gruppeforløb på otte møder, med fem til ti deltagere i hver gruppe. Hensigten var, at mindst 40 deltagere kom igennem forløbet. Dette mål blev opnået. Rekrutteringen skete hovedsageligt gennem sociale medier via en Instagram profil oprettet til formålet. Alle seks forløb blev gennemført med 43 deltagere. Alderen spændte mellem 19 og 62 år, med en gennemsnitsalder på 33 år.

Gruppeforløbenes indhold og metode var baseret på narrativ terapi, kollektiv traumeheling, Somatic Experiencing for kropslig regulering samt psykoedukation. Der blev lagt vægt på at skabe tryghed og et stærkt fællesskab, da netop disse grundelementer er fraværende for ofrene i hverdagen. Der blev gennemført individuelle visiteringssamtaler for at sikre de rette deltagere. Før og efter forløbet udfyldte deltageren en trivselsmåling via det internationalt standardiserede redskab WHO-5 Wellbeing Index. Derudover udfyldte deltagerne et evalueringsskema, og der blev gennemført afsluttende individuelle samtaler. Resultaterne er overbevisende. Trivselsmålingen viser en markant forbedring. Før forløbet lå gennemsnittet på en score på 45,3 og efter forløbet på 57,1. Til sammenligning ligger gennemsnitsbefolkningen på 60. Forskellen har en statistisk signifikans på 0,01 niveau og det kan dermed afvises at skyldes en tilfældighed.

For alle deltagerne gjaldt det, at det var første gang, at de befandt sig i et tilbud, hvor de kunne bearbejde deres oplevelser med racisme og hadforbrydelser sammen med andre. Et uventet udbytte var, at flere deltagere følte sig bedre rustet til at tage jobsamtaler, og klarede sig bedre end de tidligere havde gjort. Adspurgt blev det forklaret, at de oplevede at være mere sikre på sig selv, psykisk stærkere og bedre groundet.

Liv uden vold, krænkelse og ulighed - Et oplysnings- og kompetencegivende materiale om fysisk og digital vold mod voksne med fysiske og kognitive handicap

Rådet for Offerfonden gav i 2021 et tilskud på 1.000.000 kr. til projektet ”Liv uden vold, krænkelse og ulighed - Et oplysnings- og kompetencegivende materiale om fysisk og digital vold mod voksne med fysiske og kognitive handicap”.

CP Danmark - Landsforeningen for cerebral parese.

Mennesker med handicap har langt større risiko for at blive udsat for fysisk, psykisk, økonomisk og seksuel vold end andre. Det viser undersøgelser foretaget af VIVE og Institut for Menneskerettigheder. Handicaporganisationen CP Danmark står sammen med organisationen Lev og Hjernesagen bag et nyt inspirations- og læringsmateriale, der sætter spot på problematikker, giver ny viden og redskab til handling.

Hjemmesiden www.nejtilvold.dk er særligt målrettet borgere og personale ved bo-støttetilbud, kommunale fagpersoner, socialrådgivere, pædagoger, samt myndigheder som politi og anklagemyndighed. Formålet med siden er at kunne oplyse, forebygge og handle på fysisk, psykisk og digital vold mod voksne med fysiske og kognitive handicap. Tal fra Institut for Menneskerettigheder viser, at 27 % af personer med handicap i 2020 oplevede grov fysisk vold som salg, spark og trusler eller psykisk vold som nedværdigende behandling eller restriktioner af den personlige frihed, at de blev udsat for økonomisk vold som for eksempel at blive presset til at betale penge eller blev ofre for seksuel vold som uønsket berøring eller overgreb. For mennesker uden handicap gælder det 17 %.

Hjemmesiden består af dokumentariske oplysningsfilm, podcasts, dilemmahistorier, fortæller og øvrige redskaber, som giver viden og indsigt i vilkår for mennesker med handicap og de barrierer, de kan møde i forbindelse med sager om vold og overgreb. Materialerne bygger alle på virkelige hændelsesforløb, fortalt af borgere og personale ved bo- og støttetilbud, der har oplevet og været udsat for vold og overgreb. De lægger op til samtale og debat og til refleksion over egen adfærd og handlemuligheder, som borer, personale eller myndighed.

Vold, overgreb og svindel er desværre en realitet for mange mennesker med funktionsnedsættelse. Vi er derfor glade for at have været med til at udvikle et omfattende og varieret inspirations- og læringsmateriale, rettet mod borgere med handicap, personalet, der omgiver dem og myndighederne, der har ansvaret for området. Det dækker et stort behov, der har været for et materiale som dette”, fortæller Mogens Wiederholt, direktør i CP Danmark.

9.29

Scammed: En undersøgelse af gamingrelateret, økonomisk kriminalitet

Rådet for Offerfonden gav i 2021 et tilskud på 1.800.000 kr. til projektet ”Scammed: En undersø-gelse af gamingrelateret, økonomisk kriminalitet”.

Center for Digital Pædagogik

Gaming er en aktivitet, der har været støt stigende i popularitet over de seneste årtier, i særdeleshed blandt unge. I takt med udbredelsen af gaming er der sket en stigning i gamingrelateret kriminalitet.

Projektets formål var at undersøge oplevelsesverdenen hos de børn og unge, der bliver ofre for gamingrelateret, økonomisk kriminalitet. Forskningen skulle sikre, at relevante og brugbare støtteforanstaltninger oprettes og/eller konsolideres, og at ofres vilkår derigennem sikres i større omfang, end det nu er tilfældet. Endvidere skulle en kortlægning af fænomenets karakter og omfang bidrage til en dybere forståelse for emnet blandt relevante voksne tæt på ofrene.

Det er gennem et repræsentativt survey og interviews lykkedes at få kvantitative og kvalitative data på et fænomen, der hidtil ikke har været velbeskrevet i dansk eller international litteratur. Med projektet er ikke alene blevet bekræftet tidligere erfaringer fra praksisarbejdet med gamingrelateret, økonomisk kriminalitet, men forskningen har også medført nye indsigter, der er nyttige for projektdeltagernes teori- og praksisudvikling.

Projektet har bidraget med viden om risikofaktorer, der kan anvendes til at målrette såvel offer-støtteindsatser som forebyggende arbejde. Projektet har bidraget med viden om de erfaringer, kontekster og oplevelser, der knytter sig til offer-rollen, hvilket ikke blot vil styrke forståelsen af de sociale og emotionelle kontekster og dynamikker, der knytter sig til offer-situationen, men samtidig kan anvendes til at adressere netop sådanne dynamikker i indsats og forebyggelse.

De videnskabelige publikationer tilbyder en typologisering af ofre udsat for gamingrelateret, økonomisk kriminalitet samt en kortlægning af forskellige dynamikker og processer, som ofre kan blive udsat for før, under og efter, at de bliver udsat for scams. Det betyder, at der er opnået ny indsigt i risikofaktorer, og at der derfor i højere grad end tidligere dels kan forebygge selvsamme risikofaktorer, og dels er mulighed for at pege på mulige beskyttende faktorer. Med den kvalitative analyse kan der identificeres ligheder og forskelle i forhold til, hvordan gamingrelateret, økonomisk kriminalitet opstår, kommer til udtryk, og hvad man bør være opmærksom på som potentielt offer.

9.30

Børn udsat for seksuelle overgreb - Metodehåndbog om forebyggelse af senfølger

Rådet for Offerfonden gav i 2022 et tilskud på 676.250 kr. til projektet ”Børn udsat for seksuelle overgreb - Metodehåndbog om forebyggelse af senfølger”.

MentalTouch ApS

Formålet med projektet har været at afdække, hvad man i Danmark gør for at forebygge senfølger efter seksuelle overgreb mod børn, og hvordan senfølger kan forebygges. Først blev der lavet research i lovgivning, dansk og international litteratur og viden blev indhentet fra danske embedsmænd og VIA. Herefter blev en rapport udarbejdet og afsluttet med forslag til handlinger for opkvalificering af indsatsen. Til rapporten er der endvidere udviklet undervisningsmateriale til fagprofessionelle, som arbejder med børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Både rapporten og undervisningsmaterialet er tilgængeligt på biblioteker via Dansk Bibliotek Central.

Projektet blev iværksat ud fra hypotese om, at fagprofessionelle mangler viden på området. Gennem projektet blev det tydeligt, at der ikke er tilstrækkeligt politisk fokus på emnet, og ikke den nødvendige lovgivning eller lignende, som nødvendig forudsætning for struktureret opkvalificering af fagprofessionelle.

Rapportens indhold blev debatteret på Folkemødet den 15. juni 2023, på Mentaltalk den 31. august 2023 og på Socialrådgivernes Fællesdag den 29. september 2023. Der er endvidere blevet offentliggjort en kronik, afgivet interviews, sket præsentation på konference. Rapportens indhold og forslag er blevet debatteret, og der er planlagt yderligere debatter.

9.31

Unge med usynlige skader

Rådet for Offerfonden gav i 2022 et tilskud på 598.550 kr. til projektet ”Unge med usynlige skader”.

Hjerneskadeforeningen

Mange tusinde unge lever med en hjerneskade som følge af blandt andet ulykker i trafikken eller vold. Hjerneskade er ikke bare et handicap, men en tilstand man som ung skal lære at leve med resten af livet. Det handler også om, at det i næsten samtlige tilfælde er et usynligt handicap. Det kan derfor være ganske vanskeligt at få omgivelserne til at sætte sig ind i situationen og forstå, hvad man er oppe imod: ens tilstand, muligheder for at komme igennem dagen, muligheder for forbedringer, tidshorisonter m.m.

Selv overfor nære relationer kan det være vanskeligt at forklare, hvorfor man ikke bare kan sove sig ud af trætheden, tage sig sammen, deltage i sociale arrangementer og lignende. Uvidenhed og myter om det at være hjerneskadet kan gøre det væsentligt sværere for den enkelte, når hjerneskaden er usynlig for omgivelserne. Mange unge falder desuden igennem systemet. De modtager den sædvanlige behandling og genoptræning og herefter stopper indsatsen. Men til forskel fra voksne har de unge andre behov. Som ung med hjerneskade rammes man på en anden måde. Det gør en stor forskel, om man pådrager sig et livsvarigt handicap med hjerneskade som 19-årig eller som 55-årig. De unge befinder sig et sted i livet, hvor deres livsbane er ved at blive formet.

Med informationsmaterialet vil tilskudsmodtager videregive erfaringer hos unge med erhvervet hjerneskade til andre ligestillede, give en forståelse for hjerneskadedes situation hos pårørende og andre kontakter, lave aldersrelevant videomateriale med viden til unge med hjerneskade om behandling, støtte, udviklingsmuligheder m.v. Formålet er desuden at gøre flere unge med hjerneskade opmærksomme på mulighederne hos Unge Hjerne.

I projektet er der produceret flere videoer med unge og fagfolk. I videoerne fortæller de unge om, hvordan det er at leve med en erhvervet hjerneskade, og i videoerne med de fagprofessionelle bliver de unges udsagn underbygget af videnskab og gode råd til, hvordan man kan hjælpe den unge.

9.32

Database til at forhindre deling af ulovligt materiale på nettet

Rådet for Offerfonden gav i 2022 et tilskud på 1.100.000 kr. til projektet ”Database til at forhindre deling af ulovligt materiale på nettet”.

Digitalt Ansvar

Projektet havde til formål at mindske udbredelsen af ulovligt, intimt billedmateriale ved at reducere antallet af gange, ofre udsættes for digitale krænkelser. Dette skulle opnås gennem udviklingen af en teknisk løsning, der kan fungere som et effektivt redskab for politi og retssystem.

Formålet var at dokumentere og bevise at en database, der kan identificere og blokere ulovligt og allerede kendt billedmateriale, er teknisk og praktisk realiserbar. Specifikt anvendte denne database teknologien ”perceptual hashing”. Projektet havde også til hensigt at analysere de positive økonomiske konsekvenser for politiet, anklagemyndigheden og domstolene ved at implementere en sådan løsning.

Projektet blev opdelt i tre hovedaktiviteter:

  1. Udvikling af en prototype af dette værktøj som "proof of concept".
  2. Udarbejdelse af en rapport om teknologiens muligheder, effekter og økonomiske potentiale, baseret på en ekstern analyse.
  3. Forelæggelse af rapporten og løsningen for relevante offentlige myndigheder.

Alle tre succeskriterier blev opnået. Databasens tekniske ”proof of concep” blev udviklet og dokumenteret i 2023. En ekstern rapport fra samme år påviste, at databasen kunne føre til økonomiske besparelser for de involverede myndigheder. I 2024 foretog politiet en praktisk og juridisk vurdering af løsningens anvendelighed. Justitsministeren har udtrykt støtte til idéen. Sidenhen har politiet dog valgt at benytte ansigtsgenkendelse, hvilket er en stærkere teknologi end perceptual hashing.

9.33

Tilblivelsen af forestillinger om partnervold og voldtægt i politiet

Rådet for Offerfonden gav i 2022 et tilskud på 507.133 kr. til projektet ”Tilblivelsen af forestillinger om partnervold og voldtægt i politiet”.

Copenhagen Business School

Dette projekt undersøger, hvordan forestillinger om partnervold og voldtægt i politiet bliver til.

Voldtægt og vold i nære relationer er to meget alvorlige typer kriminalitet, som kan have store konsekvenser for ofrene. Desværre er både voldtægt og vold i nære relationer kendetegnet ved meget lave anmeldelsestilbøjeligheder, og undersøgelser har i flere år vist, at når ofre i disse sager endelig henvender sig til politiet for at anmelde overgrebene, har mange ikke en god oplevelse. Et særligt problem der påvirker anmeldelsessituationen negativt er, at der blandt politifolk florerer bestemte myter om netop partnervold og voldtægt, der bl.a. retfærdiggør overgrebene og placerer ansvaret hos ofrene.

Projektets formål er at skabe viden om, hvorledes politiets stereotype overbevisninger om disse ofre i det hele taget opstår, og hvordan de udbredes i politiets arbejdskultur. For bedre at forstå hvordan politiets myter om voldtægt og partnervold bliver til, er det højst relevant at undersøge, hvordan politiet selv oplever mødet med ofre for disse overgreb. I dette projekt undersøges dette møde ved at fokusere på, hvilke oplevelser der er med til at forme politifolks forståelser af voldtægt og partnervold, herunder myter og stereotype forestillinger.

Projektet indeholder et kvalitativt interviewstudie med fokus på nyuddannede politibetjentes oplevelse af deres møder med ofre for partnervold og voldtægt, samt hvordan de påvirkes følelsesmæssigt af at arbejde med disse ofre. Mange af de interviewede politibetjente i dette projekt, var også blevet interviewet i et tidligere projekt, hvor de var politistuderende. Resultaterne viser, at projektet har skabt vigtige resultater: Ved at kombinere data fra flere projekter giver projektet et unikt indblik i, hvordan processer der ofte omtales som 'forråelse' blandt fagprofessionelle udvikler sig i nyuddannede politifolk. Viden fra projektet er publiceret i bogen ’Partnervold og drab. Forebyggelse, efterforskning og retshåndhævelse', af Søberg, Baumbach & Minke (red.), som skal indgå som pensum i politiets efter- og videreuddannelse. Projektet kan derfor kvalificere praksis og være med til at nedbryde tabuet om, at disse myter eksisterer og påvirker praksis.

9.34

Podcastserie om stalking

Rådet for Offerfonden gav i 2023 et tilskud på 134.000 kr. til projektet ”Podcastserie om stalking”.

Dansk Stalking Center

I en podcastserie på 10 afsnit undersøges stalkingens mange aspekter. Fagpersoner forklarer, hvad stalking er, hvorfor nogle stalker, og hvad det gør ved de udsatte og deres pårørende, mens tidligere stalkingudsatte sætter ord på de følelser, der er forbundet med at blive stalket. Skuespiller Dorte Rømer er værten, der binder serien sammen, og musikeren Lydmor leverer musikken til podcasten.

Med podcastserien sTalking forsøges at nå en målgruppe, som tilskudsmodtager normalt ikke når på deres andre kanaler, ligesom der med podcasten er skabt et produkt, der kan tilbyde brugere, deres pårørende - og alle andre interesserede i stalking - viden, fordybelse og indlevelse i et komplekst emne. Endelig fungerer podcasten også som et værktøj i Dansk Stalking Centers rådgivningsindsats, idet der fra alle fagpersoner også er fokus på at komme med de gode råd og handlingsanvisninger. Podcasten er derfor et rådgivningselement, som både de frivillige i telefonrådgivning og ansatte i centret kan henvise brugere at lytte til.

Formatet podcast blev valgt blandt andet fordi 32 % af danskere, ifølge DR Medieforskning, lyttede til podcast hver uge i 2022. Samtidig kunne en podcast give plads til både viden og følelser, fordi formatet tillader, at fagpersoner kan forklare begreber, sammenhænge og kompleks viden, mens tidligere udsatte kan fortælle deres personlige historier.

Hvert af de 10 afsnit i sTalking har et emne, hvilket gør det nemt for lytteren at finde frem til den viden, der ønskes. Eksempler på emner er digital stalking, jura, kontakt med politiet, udøvere og børn. Afsnittene har en varighed på 20-40 minutter og er bygget op omkring, at værten, Dorte Rømer, interviewer gæsten, der kan være enten en fagperson eller en tidligere udsat, i studiet. Derudover er der en beretning fra en tidligere stalkingudøver, der bliver læst op af en skuespiller.

Podcasten havde ved projektudløb rundet over 6.000 lytninger - et tal, der stiger løbende, da sTalking stadig er tilgængelig på de forskellige platforme. I forbindelse med projektet er der sket annoncering på Facebook og Instagram, hvilket har været medvirkende til at opnå lytninger og til at skabe aktivitet på tilskudsmodtagers profiler på de to platforme.

9.35

Ofre for digital kontrol i hjemmet - undervisningsfilm

Rådet for Offerfonden gav i 2023 et tilskud på 377.500 kr. til projektet ”Ofre for digital kontrol i hjemmet – undervisningsfilm”

Northern Souls ApS

Projektet har resulteret i produktion af undervisningsfilm med titlen "Digital vold og overvågning - det psykologiske aspekt". Varighed: 18 minutter.

Når en kvinde flytter ind på et krisecenter, har personalet brug for at vide, hvordan hendes mobiltelefon og andre enheder forbinder hende til det hjem, hun er flygtet fra, så medarbejderne kan beskytte hende ikke blot fysisk, men også digitalt. Filmen vil formidle en forståelse af, hvordan man kan synliggøre og forstå mekanismerne og psykologien bag digital vold i hjemmet og dens rækkevidde uden for hjemmet.

Filmen skal fungere som oplysningsmateriale om digital kontrol og vold i hjemmet til brug af ansatte, frivillige og bestyrelserne på krisecentre for at klæde dem bedre på til at forstå og adressere disse problematikker på inspireret vis og hjælpe de udsatte. Desuden er filmen planlagt til at kunne bruges som del af efteruddannelse af politi, socialrådgivere og studerende indenfor psykologi og digital kultur.

Filmen indeholder interviews med offerrådgivere fra Aarhus krisecenter og Guldbergsund Krisecenter samt psykolog fra Dansk Stalking Center. Som gennemgående figur præsenteres en 26-årig ressourcestærk kvinde, der har været udsat for digital stalking af sin ex-mand. Filmen fortolker desuden visuelt og auditivt de følelser, som deltagerne taler om. I research, udvikling og produktion af filmen har der gennem en række interviews sket løbende rådgivning med en række af forskellige eksperter, offerrådgivere og kommunikationsrådgivere fra Dansk kvindesamfunds krisecenter København, Stop Chikane, Danner, Krisecenter Bornholm, Dansk Stalking Center samt repræsentanter fra LOKK (Landsorganisation for Kvindekrisecentre).

Filmen tilbydes til alle krisecentre i Danmark. Kontakt og formidling af film sker via nyhedsbrev fra LOKK til deres medlemmer og via direkte kontakt til krisecentrene. Derudover tager instruktør rundt til en række krisecentre for at præsentere og tale om film og tema. Af hensyn til den voldsudsattes sikkerhed er filmen på nuværende tidspunkt ikke tilgængelig for en bredere offentlighed, da den primært skal bruges og vises internt på krisecentre og andre relevante institutioner.

10

Statistisk for 2024

 

Antal ansøgninger

Antal tilsagn om tilskud og samlet tilskudsbeløb

Antal tilsagn om fuldt tilskud

Antal tilsagn om delvist tilskud

Antal afslag

Opslag 2024/1

72

13

11.757.022 kr.

4

9

59

Opslag 2024/2

54

13

18.900.000 kr.

1

12

41

I alt antal

126

26 

5

21

100

I alt uddelte midler

 

30.657.022 kr.

 

 

 

11

Rådet for Offerfondens regnskab for 2024

Midler til uddeling

            Kr.

Årets bevilling*

37.084.282

Administrationsgebyr

-4.300.000

Restpulje fra 2023

62.506

Annullerede tilsagn

Tilbagekaldt (tab i 2024)

5.500.595

244.000

Årets samlede midler

38.103.383

 

Uddelte midler

Kr.

Tilsagn - 1. opslag

11.757.022

Tilsagn - 2. opslag

18.900.000

Årets justeringer

-2.184.013

Årets samlede tilsagn

28.473.009

 

Resterende midler (overført til 2025)

 Kr.

I alt

9.630.374

 

Hensat på balancen**

120.155.123 kr.

Udbetalt af tilsagn

37.576.351 kr.

Tilbagebetalt i året

- kr.

 

*Summen kendes først ved årets udløb.

**Posten ”hensat på balancen” omfatter også alle tidligere meddelte tilsagn, hvor midlerne endnu ikke er udbetalt. 

12

Rådet for Offerfondens aktiviteter i 2024

Aktiviteter i 2024

 

Ultimo januar: Rådet holdt plenarmøde for medlemmer og suppleanter. Rådet godkendte Offerfondens regnskab 2023.

Februar: Opslag 2024/1 (projekter og aktiviteter) blev offentliggjort. 

Marts: Opslag 2024/2 (forskningsprojekter) blev offentliggjort. 

Primo april: Ansøgningsfrist for opslag 2024/1 (projekter og aktiviteter) udløb. 

Medio april: Ansøgningsfrist for opslag 2024/2 (forskningsprojekter) udløb.

Ultimo april: Forskningsansøgningerne på opslag 2024/2 blev umiddelbart derefter sendt til forskningsfaglig vurdering hos Innovationsfonden (DIF). 

Maj: Rådet holdt møde om ansøgningerne på opslag 2024/1. 

September: Rådet holdt møde om ansøgningerne på opslag 2024/2.

13

Sekretariatets medarbejdere i 2024

Rådet for Offerfondens sekretariat har i 2024 haft følgende medarbejdere. Sekretariatet betjener tillige Indsamlingsnævnet.

Ved udgangen af 2024 havde sekretariatet følgende medarbejdere:

  • Sekretariatschef Sanne Bagge Hjorth 
  • Souschef Jeppe Jessen
  • Fuldmægtig Emma Wadsbach
  • Studentermedhjælper Rukmina Adhikari
  • Kontorfunktionær Sissel Maagaard Nielsen
  • Kontorfunktionær Mathias Lindhardt Greve
  • Regnskabsmedarbejder Anni Ahrndt Nysom
  • Regnskabsmedarbejder Bitten Aster Andersen

Ophørte medarbejdere i sekretariatet i løbet af 2024:

  • Sekretariatschef Jeanett Palmann Jensen
  • Fuldmægtig Anne Katrine Ditlev Haugaard
  • Studentermedhjælper Cecilie Larsen
  • Studentermedhjælper Elena Sofia Diaz Jensen   
  • Studentermedhjælper Lotte Sloth Madsen
  • Kontorfunktionær Hanne Sønderby Mikkelsen
  • Regnskabsmedarbejder Gitte Sandal Jensen