Det følger af offererstatningslovens § 9, stk. 2, at nævnet har mulighed for en hurtig tilkendelse af erstatning og/eller godtgørelse i sager, hvor kravet har en værdi på indtil 3.500 kr.
Ved bekendtgørelse nr. 1391 af 29. november 2023 om regulering af erstatningsbeløb i henhold til lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser blev beløbet med virkning fra den 1. januar 2024 opreguleret til 4.000 kr.
I sager, hvor kravet samlet set ikke udgør mere end 4.000 kr., skal Erstatningsnævnet alene vurdere, om kravet er fremsat som følge af en personskade pådraget ved overtrædelse af straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, jf. § 1 i offererstatningsloven, og om kravet er fremsat inden for fristerne i offererstatningslovens § 13.
Såfremt betingelserne i disse to bestemmelser er opfyldt, skal Erstatningsnævnet ikke undersøge, om betingelserne i lovens øvrige bestemmelser, herunder §§ 6 a, 7 og 10 i offererstatningsloven, er opfyldt. Erstatningsnævnet skal i øvrigt ikke indhente dokumentation for kravet.
Det gælder dog, at der ikke kan tilkendes erstatning eller godtgørelse, hvis det er åbenbart, at lovens øvrige betingelser ikke er opfyldt, herunder bl.a. offererstatningslovens § 6 a om skadelidtes medvirken til skaden eller accept af risiko.
Der skal være tale om ét samlet krav på indtil 4.000 kr., som udgør alle de krav, som skadelidte havde, og som skadelidte var bekendt med på det tidspunkt, hvor kravet blev fremsat over for Erstatningsnævnet.
Hvis skadelidte efter indgivelse af ansøgningen bliver bekendt med yderligere krav, kan disse krav fremsættes efterfølgende. Såfremt det samlede krav herefter overstiger 4.000 kr., vil lovens øvrige betingelser gælde.
Hvis skadelidte efter indgivelse af ansøgningen fremsætter yderligere krav, som skadelidte allerede var bekendt med, da den første ansøgning blev fremsendt til Erstatningsnævnet, og det samlede krav herefter overstiger 4.000 kr., skal Erstatningsnævnet foretage en fuld prøvelse af hele det samlede krav.
Erstatningsnævnet vil kunne kræve et allerede udbetalt beløb tilbagebetalt i medfør af offererstatningslovens § 18, såfremt det er betalt med urette.
Såfremt kravet tilkendes som bestemt ved dom, jf. offererstatningslovens § 11 a, forrentes kravet.
Fra nævnets praksis i 2024 kan nævnes:
N.j.nr. 22-520-15811: Ansøger søgte om godtgørelse for 14 dages svie og smerte, hvilket var under den gældende beløbsgrænse på 4.000 kr. i offererstatningslovens § 9, stk. 2, hvorefter nævnet kan tilkende erstatning og/eller godtgørelse uden at kræve dokumentation. Det fremgik imidlertid af sagens dokumenter, at ansøger alene havde været sygemeldt i 12 dage.
Nævnet skulle derfor tage stilling til, om der skulle tilkendes godtgørelse for svie og smerte for de 14 dage, der var søgt om efter offererstatningslovens § 9, stk. 2, selv om det efter de foreliggende oplysninger alene var dokumenteret, at ansøger havde været sygemeldt i 12 dage.
Nævnet er ikke forpligtet til at behandle en sag efter fast track proceduren i § 9, stk. 2, når nævnet er i besiddelse af oplysninger, der sandsynliggør, at ansøgeren ikke har krav på at få hele den ansøgte godtgørelse.
Der skulle i stedet træffes afgørelse og tilkendes det beløb i godtgørelse for svie og smerte, som ansøger var berettiget til.