Civilstyrelsen har det øverste tilsyn med båndlagt arv.
Civilstyrelsen er således klageinstans for statsforvaltningernes afgørelser i sager om blandt andet frigivelse af den båndlagte arv.
Herudover træffer Civilstyrelsen efter gammel praksis afgørelse i sager om båndlagte gaver.
Endelig udfærdiger Civilstyrelsen generelle regler for båndlagt arv. Styrelsen har således blandt andet udstedt båndlæggelsesbekendtgørelsen, som angiver reglerne for, hvor og i hvilke aktiver den båndlagte arv skal anbringes, samt hvordan midlerne skal bestyres.
Arveloven
Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af myndiges båndlagte arv
Cirkulæreskrivelse om båndlagt arv