Fondens formue (bundne kapital)

Fondens bundne kapital er som udgangspunkt urørlig.

En fonds midler opdeles i en bunden kapital, der som udgangspunkt er urørlig, og årets overskud, der anvendes i overensstemmelse med fondens formål, jf. fondslovens § 9 og § 29.

Den bundne kapital består af:

de aktiver, der forelå ved fondens stiftelse, eller hvad der træder i stedet herfor,
de aktiver, som senere tilfalder fonden som arv eller gave, eller hvad der træder i stedet herfor, medmindre arveladeren eller giveren har bestemt, at aktiverne skal anvendes til uddeling, og
de aktiver, der modsvarer overskud, som er henlagt til konsolidering af fondens formue.

Bestyrelsen må kun med Civilstyrelsens samtykke uddele, overdrage eller pantsætte fondens bundne kapital, jf. fondslovens § 9, stk. 1 og 3.

Undtagelser fra udgangspunktet om at den bundne kapital er urørlig

Bestyrelsen kan uden Civilstyrelsens samtykke uddele aktiver svarende til det foregående regnskabsårs nettokursgevinster, som efter reglerne i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven skal medregnes ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst. Bestyrelsens beslutning om at anvende aktiverne til uddeling skal være truffet inden 6 måneder efter det forudgående regnskabsårs afslutning, jf. fondslovens § 9, stk. 2.
Det kan bestemmes i vedtægten, at fondens bundne kapital skal anvendes til uddeling i løbet af et nærmere fastsat tidsrum, jf. fondslovens § 9, stk. 5.

Efter Civilstyrelsens praksis skal en sådan eventuel bestemmelse være klar og utvetydig for at give mulighed for, at bestyrelsen kan uddele af kapitalen uden fondsmyndighedens samtykke. Det skal således fremgå af bestemmelsen, at bestyrelsen har en pligt til at anvende den bundne kapital over en forud bestemt årrække til fordel for fondens formål.
Bestyrelsen kan ansøge Civilstyrelsen om tilladelse til delvis anvendelse af fondens bundne kapital.

Tilladelse til delvis anvendelse af fondens bundne kapital vil efter Civilstyrelsens praksis kunne komme på tale, hvis bestyrelsen ønsker at støtte et større projekt, som ligger inden for fondens formål, men hvortil der ikke er tilstrækkelige midler på uddelingskontoen. Afgørelsen træffes på baggrund af en konkret vurdering blandt andet under hensyntagen til kapitalens størrelse, konsolidering, fondens mulighed for eventuelt efter henlæggelser at genopbygge kapitalen, samt vedtægtens eventuelle bestemmelser om frigivelse af kapitalen.

Tilladelse til kapitalfrigivelse gives normalt ikke i de tilfælde, hvor bestyrelsens ansøgning blot er begrundet med et ønske om løbende at uddele mere end årets indtægter.

Anbringelse og bestyrelse af fondens bundne kapital

Fondens bundne kapital skal anbringes og bestyres i overensstemmelse med reglerne i anbringelsesbekendtgørelsen.

Den bundne kapital kan dog anbringes og bestyres på anden vis, såfremt der er truffet anden bestemmelse i vedtægten, jf. fondslovens § 10. Vedtægtens bestemmelse herom skal være klar og utvetydig.

Særligt om anbringelse

Fondens kapital skal anbringes forsvarligt og bedst muligt, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

De nærmere regler om, hvilke værdipapirer fondens kapital kan anbringes i, fremgår af bekendtgørelsens §§ 5-14.

Fondens kapital kan dog anbringes på anden vis, såfremt der er truffet anden bestemmelse i fondens vedtægt, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3. Vedtægtens bestemmelse herom skal være klar og utvetydig.

Bestyrelsen kan ansøge Civilstyrelsen om tilladelse til, at fondens kapital anbringes på anden måde, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 4.

Afgørelsen træffes på baggrund af en konkret vurdering blandt andet på baggrund af fondens formål og størrelse, om kapitalen anbringes på en så betryggende måde, at risikoen for tab minimeres, samt om anbringelsen giver et afkast, der kan uddeles i overensstemmelse med formålet.

Særligt om bestyrelse

Fondens bundne kapital skal bestyres i en af Justitsministeriet godkendt forvaltningsafdeling. Obligationer kan dog også indskrives i realkreditinstitutter, som er godkendt af staten, jf. bekendtgørelsens § 16.

Depotet skal være forsynet med en påtegning om, at der ikke kan rådes ved salg eller pantsætning eller på anden måde over aktiverne uden Civilstyrelsens (fondsmyndighedens) tilladelse, jf. bekendtgørelsens § 17.

Fondens kapital kan dog bestyres på anden vis, hvis der er truffet anden bestemmelse i fondens vedtægt, jf. fondslovens § 10 og bekendtgørelsens § 16. Vedtægtens bestemmelse herom skal være klar og utvetydig.

Udtrukne beløb og renter må ikke indsættes på samme konto. Kontante midler, der vedrører den bundne kapital, f.eks. midler der hidrører fra udtrækning af obligationer, skal indsættes på en særskilt rådighedspåtegnet bank eller sparekassekonto (kapitalkonto), indtil midlerne geninvesteres, jf. bekendtgørelsens § 3.

Geninvestering fra kapitalkonti, der er ført i en godkendt forvaltningsafdeling, kræver ikke Civilstyrelsens samtykke, jf. bekendtgørelsens § 19.

Nærmere oplysning om de godkendte forvaltningsafdelinger findes i Civilstyrelsens fortegnelse over forvaltningsafdelinger, der er godkendt til at bestyre midler, der tilhører personer, der er under værgemål, og båndlagt arv for myndige arvinger. Hent fortegnelsen i pdf-format eller se fortegnelsen her.

Rådighedspåtegning

Uanset om der er truffet anden bestemmelse om anbringelse og bestyrelse af fondens kapital, skal fondens bundne kapital forsynes med en påtegning om, at der ikke må rådes ved salg eller pantsætning eller på anden måde over midlerne uden fondsmyndighedens tilladelse. Dette skal i videst muligt omfang sikres ved notering, tinglysning eller på anden måde, jf. fondslovens § 9, stk. 4, og bekendtgørelsens § 17.