Formålet med projektet er at tilvejebringe et relevant tilbud om opsøgende retshjælp til særligt udsatte grupper som misbrugere, gadeprostituerede, sindslidende, hjemløse og andre, hvis almene personlige og sociale situation er så vanskelig, at de er ude af stand til selv at håndtere – og i nogle tilfælde end ikke har mulighed for at erkende – egne helt grundlæggende juridiske problemer, og således ikke trods klare behov er i stand til at opsøge og drage nytte af det generelle tilbud om retshjælp.
Projektets langsigtede mål er at søge at sikre særligt udsatte grupper et relevant tilbud om retshjælp, som både med hensyn til rammer og indhold tilgodeser målgruppens særlige behov.
Der kan ansøges om midler til etablering af et anderledes tilbud om retshjælp, hvis vigtigste karakteristika er, at det skal være opsøgende i bred forstand og langt mere direkte og aktivt end det generelle tilbud om retshjælp, idet det skønnes, at personerne i målgruppen sjældent vil være i stand til at udnytte hjælp, som alene består i rådgivning.
Det er en betingelse for at opnå midler, at rådgivere ikke blot opsøger målgruppen ved at arbejde på gadeplan, men også selvstændigt søger at identificere de særlige problemer, som den enkelte udsatte borger har brug for retshjælp til.
Der ydes tilskud til etablering og drift.
Krav til ansøgning
Hvem kan komme i betragtning som tilskudsmodtager?
Ansøgningsfrist
Hvornår kan svar om tilskudsbevilling forventes?
Udbetaling af tilskud
Krav til regnskabsaflæggelse og revision
Krav om og til afrapportering
Løn og forsikring
Indberetning om tilskud til SKAT
Indberetning ved ændring af aktiviteter eller projekt
Publicering af rapport om projektets resultater
Hvor kan man få flere oplysninger?
Ansøgning skal udover en udførlig beskrivelse af projektet, der søges om midler til, samt et detaljeret totalbudget for det ansøgte beløb opdelt på kalenderår, indeholde følgende oplysninger:
For at komme i betragtning som tilskudsmodtager skal man præsentere og gennemføre et anderledes tilbud om retshjælp, hvis vigtigste karakteristika er, at det skal være opsøgende i bred forstand og langt mere direkte og aktivt end det generelle tilbud om retshjælp, idet det skønnes, at personerne i målgruppen sjældent vil være i stand til at udnytte hjælp, som alene består i rådgivning.
Det er endvidere en betingelse for at opnå midler, at ansøgningen indeholder en formålsbeskrivelse, en målgruppepræsentation samt en udførlig beskrivelse af projektets nærmere indhold og arbejdsmetode.
For at komme i betragtning som tilskudsmodtager skal ansøgning sendes til Civilstyrelsen, Gyldenløvesgade 11, 2, 1600 København V, mrk. ”Opsøgende retshjælp på gadeplan”, senest 1. december 2008.
Indkomne ansøgninger vil undergå en vurdering i Civilstyrelsen. Svar på ansøgninger kan forventes ultimo december 2008. Regnskabs- og revisionsinstrukser udsendes samtidig med bevillingsskrivelsen.
Det bevilligede tilskud udbetales som udgangspunkt i lige store månedlige rater. Udbetaling sker altid til en separat projekt-konto, som tilskudsmodtager skal oprette.
Udbetaling sker under forudsætning af, at Civilstyrelsens tilsagnsbetingelser accepteres, og at regnskabsinstruks og revisionsinstruks overholdes. Tilsagnsbetingelser og instrukser sendes sammen med Civilstyrelsens tilsagnsskrivelse.
Bevillingen skal anvendes til dækning af de udgifter, der ifølge budgettet er forbundet med projektet.
Bevillingsmodtageren skal én gang årligt ved projektårets start skriftligt anmode om udbetaling med henvisning til bevillingens sagsnummer.
Tilskudsmodtager skal årligt fremsende et regnskab, der er direkte sammenligneligt med budgettet til Civilstyrelsen. Regnskabet skal indsendes senest 1. april i det efterfølgende kalenderår.
Retningslinjer for anvendelse af bevillingen og aflæggelse samt revision af regnskab fremgår af Civilstyrelsens regnskabsinstruks for projekttilskud og Civilstyrelsens revisionsinstruks for projekttilskud.
Opmærksomheden henledes på, at det er et krav, at der årligt aflægges et særskilt revideret regnskab for tilskuddet, som er underskrevet af den pågældende institutions regnskabsansvarlige og af bevillingshaver.
Endvidere skal det bemærkes, at regnskabet skal opfylde følgende betingelser:
Der er pligt til at informere Civilstyrelsen omgående, hvis der sker uregelmæssigheder eller lovovertrædelser i forbindelse med anvendelse af tilskuddet. Samtidig skal revisor informeres.
Civilstyrelsen forbeholder sig ret til at indhente dokumentation og bilag for de udgifter, som tilskuddet har dækket, op til 5 år efter tilskudsperiodens udløb.
Civilstyrelsen stiller krav om, at projektet dokumenteres ved afgivelse af årsberetninger til Civilstyrelsen om virksomheden og de konkrete aktiviteter i det pågældende år. Årsberetning skal fremsendes senest 1. april i det efterfølgende kalenderår.
Rapporten skal bl.a. indeholde en beskrivelse og vurdering af:
Opmærksomheden henledes på, at Civilstyrelsen efter en etableringsfase foretager en vurdering af behovet for og effekten af indsatsen. Det fremgår af tilsagnsskrivelsen, hvornår Civilstyrelsen stiller krav om denne indledende afrapportering.
Inden projektperiodens udløb gennemføres en vidensopsamling med henblik på, at satspuljekredsen kan tage stilling til, om projektet skal forlænges.
Hvis tilskuddet skal dække udgifter til løn, skal det ansøgte beløb indeholde pensionsbidrag, kildeskat, feriepenge, arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag m.v., samt forventede pris- og lønstigninger.
Opmærksomheden henledes på, at ved aflønning må satserne ikke overskride den overenskomstmæssige aflønning i staten eller kommunerne for tilsvarende arbejde. Ved kørsel skal statens laveste takst benyttes.
Tilskudsmodtager skal selv sørge for at tegne de nødvendige og lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer.
I forbindelse med lønudgifter skal ansattes navne, stillinger og disse løn og lønperiode (antal måneder) angives. Honorarer og lønudgifter kan ikke reguleres, efter bevilling har fundet sted.
Civilstyrelsen indberetter alle tilskud til SKAT. Til brug herfor skal Civilstyrelsen anvende tilskudsmodtagers CVR-nummer, SE-nummer eller CPR-nummer. Dette angives i ansøgningen.
Tilskudsmodtager skal fremsende en skriftlig og begrundet ansøgning, såfremt man ønsker at anvende tilskuddet til andre aktiviteter eller udgifter, end dem der er beskrevet i bevillingsansøgningen. Ændringer må først foretages, når Civilstyrelsen har godkendt disse. Anvendes tilskuddet til nye/ændrede aktiviteter eller udgifter, uden at have fået Civilstyrelsen godkendelse,kan Civilstyrelsen kræve tilskuddet tilbagebetalt.
Tilskudsmodtager skal ligeledes give besked, hvis man kan se, at projektets budget vil ændre sig væsentligt. I så fald fremsendes et nyt budget, som Civilstyrelsen skal godkende, før tilskuddet kan anvendes til nye projektudgifter. Større overførsler af uforbrugte midler fra et bevillingsår til det efterfølgende kræver ligeledes Civilstyrelsen godkendelse.
Såfremt tilskudsmodtager publicerer en rapport om projektets resultater, skal det af publikationen fremgå, at den er et resultat af et projekt, der er bevilget midler til fra satspuljen for 2008.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Civilstyrelsen, specialkonsulent Trine B. Bjørnsholm, tlf. 33 92 33 34.
Civilstyrelsens regnskabsinstruks for projekttilskud
Civilstyrelsens revisionsinstruks for projekttilskud
Civilstyrelsen Gyldenløvesgade 11, 2.1600 København V
Tlf: 33 92 33 34Fax: 39 20 45 05
Man-tor: kl. 10-15Fre: kl. 10-14
civilstyrelsen@civilstyrelsen.dk