Fri proces




Økonomiske betingelser

Det er efter retsplejelovens §325 blandt andet en betingelse for fri proces, at ansøgeren opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, som er nærmere fastsat i bekendtgørelse nr. 1462 af 11. december 2017 om fri proces.

Ved afgørelsen af, om ansøgeren opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, anvendes et indtægtsgrundlag, der består af summen af

  • den personlige indkomst og
  • kapitalindkomsten med tillæg af aktieindkomst og CFC-indkomst, jf. bekendtgørelse nr. 1462 af 11. december 2017 om fri proces.

Hvis summen af kapitalindkomsten, aktieindkomsten og CFC-indkomsten er negativ, ses der bort fra den. Et negativt beløb kan altså ikke trækkes fra beløbet for den personlige indkomst. For samlevende gælder dette kun, hvis parret samlet set har negativ indkomst af de nævnte arter.

Ved beregningen af indkomstgrundlaget anvendes den skattemæssige årsopgørelse for det forrige kalenderår. Ved ansøgninger i 2018 anvendes således årsopgørelsen for 2016.

I 2018 må en enlig ansøgers indtægtsgrundlag ikke overstige 322.000 kr.

Lever ansøgeren i et samlivsforhold, må parrets samlede indtægtsgrundlag ikke overstige 409.000 kr. Hvis parret har modstående interesser i sagen, betragtes ansøgeren dog som enlig i relation til indtægtsgrænsen.

De anførte beløb forhøjes med 56.000 kr. for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne.

Afviger ansøgerens aktuelle indkomstforhold væsentligt fra det, der fremgår af årsopgørelsen for 2016, kan de aktuelle indkomstforhold lægges til grund, jf. bekendtgørelsens § 2.

Er ansøgeren under 18 år, kan der tillige tages hensyn til forældrenes økonomiske forhold, jf. bekendtgørelsens § 3.

 

Beløbsgrænserne pr. 1. januar 2018 er således følgende:
Enlige ansøgere 322.000 kr.
Ansøgere i ægteskab eller andet samlivsforhold 409.000 kr.
Forhøjelse for hvert barn 56.000 kr.

 

I sager omfattet af retsplejelovens kapitel 42 (ægteskabs- og forældremyndighedssager og sager om barnets bopæl), kan ansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige også anvendes. 

Uvæsentlige sagsomkostninger

Der kan ikke gives fri proces, hvis omkostningerne ved sagen skønnes at blive uvæsentlige i forhold til ansøgerens indtægtsgrundlag, jf. retsplejelovens § 325, stk. 2. Som eksempler på sager, hvor omkostningerne typisk vil være uvæsentlige i forhold til ansøgerens indkomstgrundlag, kan nævnes ukomplicerede kæremål og inkassosager, der behandles efter reglerne om betalingspåkrav, jf. retsplejelovens kapitel 44 a. Ved vurderingen af, om omkostningerne ved sagen må antages at blive uvæsentlige i forhold til ansøgerens indtægtsgrundlag indgår også, om søgsmålet agtes anlagt af flere eller vil have betydning for flere, således at omkostningerne også kan deles mellem flere.

Juridiske personer

For juridiske personer (for eksempel et selskab, en forening, en selvejende institution, et dødsbo under offentlig skiftebehandling eller et konkursbo) er det efter praksis en betingelse for fri proces, at den juridiske person ikke uden at lide væsentlige afsavn kan betale de omkostninger, der er forbundet med sagen. Ved denne vurdering lægges der vægt på den økonomiske bæreevne både hos den kollektive enhed og hos de personer, som har direkte interesse i selskabet, for eksempel aktionærerne, anpartshaverne, medlemmerne af foreningen eller lignende.