Nævnet yder erstatning for beskadiget og mistet tøj, sko, briller, ure og andre sædvanlige, personlige effekter, man havde på sig, da forbrydelsen blev begået. Det er dog en betingelse, at forbrydelsen også har medført personskade.
Nævnet yder endvidere erstatning for mindre kontantbeløb (max. 1000 kr.), der er mistet ved tilskadekomsten.
Reglerne om erstatning for personlige ejendele findes i offererstatningslovens § 1, stk. 2.
Erstatning for anden tingsskade ydes kun i særlige tilfælde, når skaden er sket som følge af forbrydelser begået af indsatte i fængsler og visse andre institutionsanbragte personer.
Civilstyrelsen Gyldenløvesgade 11, 2.1600 København V
Tlf: 33 92 33 34Fax: 39 20 45 05
Man-tor: kl. 10-15Fre: kl. 10-14
civilstyrelsen@civilstyrelsen.dk